Jeg har netop skænket mig dagens tredje kop kaffe. De to første blev inhaleret under udpakningen af min taske. Det er nu rart at være hjemme på Frederiksberg, og Jylland føles mest som en sindstilstand lige nu. Og så har vi oven i købet kun været afsted tre dage.
Det er dog en ret anderledes og intens måde at være afsted på. Vi har godt nok tilbragt mange timer på vejen, i vores lille bus - denne gang Det Sølvgrå Lyn. Der er lang vej fra København til Sønderborg, og der er lang vej fra Sønderborg til Thisted - og ligeledes et stykke vej fra Ålborg hjem til København. Men denne lille tour med Juncker er virkelig lærerig og interessant - og for det meste yderst underholdende.
Mig bekendt er det første gang vi har været ude at spille tre dage i træk. Man lærer ganske hurtigt hvad der er smart, og hvad der ikke er. Eller...man har i hvert fald
mulighed for at lære det.
Torsdag mødtes vi, som så ofte, hos Kristian i Vanløse. Vi pakkede gear, bagage og hinanden i bilen, og satte kurs mod Sønderborg. Mange timer på vejen. Men da vi kom frem kom vi hurtigt over køre-sløvheden. Vi spillede i Sønderborghus for nogle måneder siden, og har glædet os meget til at komme tilbage dertil. Vi er meget, meget glade for stedet. Behandlingen er strålende, det er en flot sal man spiller i, stemningen er god. Og selv den syv minutter korte lydprøve føltes god. Publikum ved begge koncerter har også været dejlige at spille for. Koncerten var en stor fornøjelse at være en del af, og da vi skulle overnatte på vandrehjem i Sønderborg, var det rart for en gangs skyld at blive hængende og sludre med folk efter koncerten. Igen: goooooooooood vibes.
Efter Junckers koncert forlod vores eget backstagerum for at skåle med dem i deres. Personligt fik jeg skålet rigeligt den aften, og jeg ved at jeg ikke var den eneste fra mit lille orkester. Således blev ordet "schjaps" indlemmet i Entakt-ordbogen. Vi takker vor kære trommeslager for bidraget. Jeg håber stærkt, og formoder, at vores forårstour vil bringe os til Sønderborghus igen.
Fredag skulle vi urimeligt tidligt op, da vi skulle checke ud fra vandrehjemmet kl. 10. Vi satte en fin omgang morgenmad til livs. Jeg nød en kop kaffe eller to, og trak en sixpence over morgenhåret. Og så beordrede vi vores GPS (som vi har valgt at give navnet
Joyce) til at vise os vej til Gate 7 i Thisted. Denne køretur var lidt af en dræber, og de manglende timers søvn kunne mærkes. Vi nåede dog frem, og blev budt velkommen af stedets yderst venlige ejer. Gate 7 er et ret lille sted - tættere på værtshus end spillested, og man kan måske diskutere hvorvidt vi var fejlcastede til aftenens koncert eller ej. Ikke desto mindre spillede vi et lille, hyggeligt unplugged set. Kristian havde byttet sin guitar ud med en harmonika, jeg spillede lejrbålswesternguitar og Henning spillede på sin cajoun (en lille firkantet trækasse, der på magisk vis lyder som et lille trommesæt - med lidt god vilje).
Bagefter fik vi pakket vores sparsomme gear i Det Sølvgrå Lyn, og vendte snuden mod aftenens vandrehjem med en flok øl. Vi læssede vores bagage ind på værelset, og fandt derefter vej til opholdsstuen. Her lagde vi ud med Det Store Vinspil (er I klar over hvor
svært det er?) - en slags Trivial Pursuit, hvor alle spørgsmålene handler om vin. Vi gav hurtigt op, hvorefter Kristian lammetævede Henning og Gibo i 500. Jeg valgte at kravle under dynen forholdsvis tidligt den aften - det var der andre bandmedlemmer der ikke gjorde.
Lørdag kunne vi heldigvis sove til omkring kl. 11 - dog skulle Gibo afsted med toget til København allerede kl. 7. Han var forhindret i at deltage i koncerten i Ålborg, hvorfor vi havde den gode Sune Lyster på som basafløser. Sune er noget nær jordens mest behagelige mennske, og en dygtig bassist, så der var ingen nerver på.
Turen fra Thisted til Ålborg var yderst overskuelig. Da vi ankom på Skråen fik vi parkeret bilen hvorefter Henning, Kristian og jeg traskede en lille tur i byen - Nordkraftland.
Så stod den på endnu en lydprøve - som denne gang virkede helt tom uden Gibo.
Skråen var noget af en omvæltning i forhold til Gate 7 i Thisted. Kapaciteten er en lidt anden på Skråen. Udover os og Juncker skulle Mani Spinx også spille den aften. Der var ganske mange mennesker til stede - Mogens, Karen og alle de andre var troppet op for at høre koncert.
Vi gik på kvart i ni, og spillede vores 30 minutter. Det var én af de aftener hvor man godt kunne mærke at vi var supportband, hvilket dog ikke nødvendigvis er en skidt ting. Da det sidste punktum for
Kunsten At Slippe Taget var sat, fjernede vi vores gear fra scenen. Kristian og jeg fik os en lille sludder med en stribe venlige sjæle, der var troppet op for at se os - det er så hyggeligt at hilse på jer der lytter. Hermed en opfordring kom endelig hen og hils på for fremtiden! Mens vi trissede rundt inde i salen var Nicolai i fuld sving med pakningen af bilen - og så trillede vi mod København. Jeg vil skyde på at det generelt ikke var det store problem for folk at falde i søvn på deres respektive bopæle efter den tur.
På fredag spiller vi igen med de gode Juncker-drenge - denne gang i Kolding.
