onsdag, august 27, 2008

Europa




HØR FØRSTESINGLE FRA DET NYE ALBUM HER ELLER HER.



Europa

som en knytnævesang i solar plexus
sang du til mig
sang du til mig

hvis du siger du kom hertil på ryggen af en tyr
tror jeg hvert et ord
tror jeg hvert et ord
for jeg har arvet min fars blå øjne

fortæl mig at jeg ikke ser for blegnæbbet ud
fortæl mig at jeg ikke ser for blodfattig ud
lyv om tider der skal komme, syng lidt for mig
lyv om tider der skal komme, syng for mig

dagen lyser vi op med hvide løgne
natten forbliver ligeså sort som Syd Barretts øjne
og jeg snor mig om din lillefinger

fortæl mig at jeg ikke ser for blegnæbbet ud
fortæl mig at jeg ikke ser for blodfattig ud
lyv om tider der skal komme, syng lidt for mig
lyv om tider der skal komme, syng for mig

jeg snor mig gerne om din lillefinger
du snor mig gerne om din lillefinger

onsdag, august 20, 2008

NYT ALBUM UDE 6. OKTOBER!











Det er med stor glæde og en vis stolthed jeg kan melde at VORES NYE ALBUM UDKOMMER MANDAG d. 6. OKTOBER!

Første single, Europa, vil blive sendt til radio sidst på måneden.

tirsdag, august 19, 2008

Interview i forbindelse med Spil Dansk Dagen




Jeg sidder pt. i en sofa i Globus Studio, hvor vi er ved at mixe de sidste sange til pladen med Per Lange. Vi hygger os, og musikken finder sig til rette. En præcis releasedato vil blive smidt på bordet imorgen, mine damer og herrer.

Imens kan I slå tiden ihjel med at læse et lille interview jeg for nylig lavede med KODA, vedr. dansk musik og betydningen af denne. LÆS INTERVIEWET HER (scroll lidt ned på siden) ...

fredag, august 15, 2008

Et anderledes covernummer





Du kan nu høre en smagsprøve på den kommende compilationudgivelse fra pladeselskabet Elektrochok, hvor en flok nyere danske bands har fået tildelt et dansk nummer af ældre dato, som man så er blevet bedt om at fortolke. Entakt fik tildelt Shit & Chanel's Du Er Alt Det Jeg Kan Li'. De af jer der kender originalen vil vide at sangen ligger milevidt fra hvad vi normalt selv skriver, så det var umuligt ikke at takke ja til udfordringen.

Hør både vores coverversion, plus et remix af SuperTroels aka. Troels Abrahamsen, HER.

tirsdag, august 12, 2008

Japansk Løn

Så er der endnu en ufærdig, lille ny at lytte på. KLIK KLIK.


Japansk Løn

vægge vrider sig i hvidt, hysterisk lys
omkring et væld af hvide piger med alt for tynde håndled

dit kattesmil bliver blegt her på havets bund
intet trænger gennem trængslen i dette hæsblæste rum

i syngende stund strammer tyngdekraftens vægt
i syngende stund frygter jeg at vi blot er et pust over herreløse marker

vi er så feje at længes efter at skylle op på land
under flammende japansk løn

jeg tænker at jeg er Judas i hvalens bug
vi har klynget kunsten op på skalaer fra ét til to

i syngende stund strammer tyngdekraftens vægt
i syngende stund frygter jeg at vi blot er et pust over herreløse marker
vend vrangen ud på kedsomheden
flip mønten på vrangsiden


torsdag, august 07, 2008

Hvordan Jeg Begyndte At Ryge

Det første nummer til pladen er nu færdigmixet. Det er den alt andet end uefne Carsten Heller (Veto, Broken Beats, Nephew, Spleen United, Under Byen m.fl.) der har skruet på knapper, og det lyder fantastisk i mine ører. Sikke en fornemmelse. Vi nærmer os, vi nærmer os! Torsdag/fredag i den kommende uge tager Kristian og jeg til Fyn, og er med til at binde flere knuder.

Gud hvor skal det dog blive befriende at kunne præsentere noget helt konkret. Snart, snart. 

onsdag, juli 30, 2008

The Miseducation of Lauryn Hill

Dette er så langt fra hvor jeg normalt befinder mig musikalsk, og ...muligvis derfor havde jeg fuldstændig svedt ud hvor fantastisk denne plade er. Den røg på idag ved et tilfælde, og så røg jeg på halen. Men en mere velspundet R&B plade har jeg ganske enkelt aldrig hørt. Ej heller en mere velsunget.
Hør eksempelvis To Zion, Everything Is Everything eller Ex-Factor. Se, det' sjæl.

søndag, juli 27, 2008

Flytterod







Bloggen ligger en smuuuule stille lige for tiden, da jeg har rygende travlt med at male- og flytte ind i min nye lejlighed på Nørrebro. Skønt! 
Men men men jeg vender frygteligt tilbage inden længe, da der sker masser af ting og sager på flere fronter. Entakt pladen har nu nået mix-fasen, hvilket er en stor ting. Derudover er jeg sammen med min gode ven Andreas, fra fantastiske Didium and the Black Bonnie Picture, så småt ved at stable et nyt musikalsk projekt på benene ...og så var det vist også noget med at jeg snart lige skulle have lagt et par af mine egne små hygge-sange til download...

torsdag, juli 17, 2008

NytTilOktober












Oktober '08 skulle gerne byde på hele to spændende ting fra vores hånd. Den ene kan du læse en smule om på Franka's Blog. Den anden skal du nok få tudet øjnene fulde med inden længe.

Vi er pt. af den opfattelse at vi nu har lagt sidste hånd på sidste sang til pladen, nemlig Europa. Den endte med at lyde mere som Elbow end Pet Shop Boys, hvilket måske er meget godt. Selv om Kristian er erklæret PSB-fan.
(Speaking of... så står Elbow med The Seldom Seen Kid for en af årets absolut bedste udgivelser, i mine ører - og Grounds For Divorce kunne meget vel være årets single ...altså nok en anbefaling herfra)

I dag skal jeg køre flyttekasser og male hvidt. Jeg glæder mig meget til at komme tilbage til Nørrebro.

søndag, juli 13, 2008

Himmelsk jazz & de sidste krampetrækninger

I lørdags var jeg og min kære far vidne til en helt fantastisk koncert: Brad Mehldau trio i Glassalen, i Tivoli. Vi så ham samme sted for et par år siden, hvor han blæste os begge omkuld, og der skulle altså noget til for at komme i nærheden af den præstation. For mig overgik koncerten i lørdags faktisk sin forgænger. Nu har Brad Mehldau stået for de to jazzkoncerter der har gjort størst indtryk på mig nogensinde. Jeg kan kun anbefale at man kaster alt hvad man har i hænderne for at se ham næste gang han besøger andedammen.
Besøg denne Brad Mehldau fanside på MySpace - og sørg for at høre hans skræmmende smukke fortolkning af Radioheads Exit Music (For A Film).
-
I går havde vi en lang dag i studiet, og en rasende produktiv dag tilmed. Vi har taget fat på det sidste nummer der skal indspilles til pladen. En forholdsvis udadvendt, rocket sag, kaldet Europa. Abas og Gibo lagde ud med tromme- og basspor der swang som bare fa'en. Derefter fik Kristian og jeg givet min nye guitar sin debut, og lavet en stor bunke percussion. Pet Shop Boys møder Bloc Party. Jeg er meget spændt på at høre sangen idag - jeg havde et virkelig godt indtryk af den da vi lagde den fra os efter en 11 timers arbejdsdag i TænkeBoksen. Det er muligt at vi faktisk kun mangler vokalen nu. Måske har vi allersidste indspilningsdag imorgen...

lørdag, juli 12, 2008

En lysmand laver lyd

Hvis nogle af jer overværede vores koncert i Trinitatis Kirken, sidste måned, så I formentlig også den unge herre der spillede stemningsfuld electronica før os. Han skal hermed have en stor anbefaling. Inzs (hans borgerlige navn er Carl Johan Rising) er en god ven af bandet, og var lysmester ved de fleste af vores koncerter i 2007 - dette indlæg skal dog handle om hans musik. For den fortjener at blive lyttet til. HØR DEN HER.

I går spillede Carl Johan til Copenhagen Jazzfestival, på pladsen mellem Rundetårn og Studenterhuset. Jeg var der, og jeg må sige at jeg blev dybt imponeret. Det var ganske enkelt en fremragende musikoplevelse. I anledning af jazzfestivalen var lydbilledet udvidet med en saxofonist, en sangerinde og en guitarist (som også spillede bas i ny og næ). Disse ekstra elementer fungerede generelt rigtig fint, især havde saxofonisten nogle gode øjeblikke. Jeg må være ærlig og sige at jeg fandt vokalen en anelse monoton i længden, og at jeg havde foretrukket nogle længere instrumentale passager, hvor man for alvor kunne synke ind i stemningerne. Sagen er nemlig den, at det i mine ører virkelig er Carl Johans lydlandskaber der trækker læsset. Han har i dén grad fat i noget, og det skal blive yderst interessant at se/høre hvad han får drevet det til. Jeg kan kun anbefale at man hører musikken live, ved en vis lydstyrke - solo eller med band.

onsdag, juli 09, 2008

En anderledes fotosession

Jeg er virkelig stresset i øjeblikket. Det føles ikke sundt. Min kalender er sortmalet, og mit hjerte er træt i benene af at galopere. Derfor var det rart at den lille fotosession vi havde igår foregik i særdeles idylliske omgivelser. Eneste stressfaktor var en lille, men meget mudret, å vi skulle over, hvilket fik sat lidt mærker på et par af ekspeditionsmedlemmernes tøj.
Dette var en meget anderledes fotosession end den til Træerne Vokser Ind I Himlen, som jo foregik i en stor kold fabrikshal på Refshaleøen. Denne gang blev billederne skudt på Vedbæks solbeskinnede marker. Nu er vi halvvejs med billedsiden, og mangler en stribe portrætter af hele orkestret. Det bliver spændende at få billederne fra hoffotograf, Martin Stampe. Herunder, lidt dokumentation fra dagen.

mandag, juli 07, 2008

RoskildeRoskildeRoskilde

Sikke en fantastisk festival i år. Længe siden jeg har nydt det så meget. Gode musikalske oplevelser var der også rigeligt af. Teitur gjorde det vel egentlig ganske fint, men det var hul i hovedet at sætte ham til at åbne Orange Scene. Det var hverken han- eller den almene festivalgænger tjent med. Han skulle have leveret en intim tømmermændskoncert på Odeon. 3 stjerner. Radiohead var forrygende. Selvfølgelig var de det. Når det kommer til dem er jeg muligvis også verdens mest inhabile dommer, da de har været mit absolutte yndlingsband i over 10 år. Det var ikke den bedste koncert jeg har set med dem, men en sublim oplevelse. Thom Yorke var ikke var ikke ligefrem i snakkehumør, men det passede mig faktisk glimrende. Musikken talte så smukt for sig selv. Nu har man efterhånden også hørt "hva' sååå Roskildøøøøøø!" tilstrækkeligt mange gange, har man ikke? Sætlisten var stort set upåklagelig, bandet var som altid habile, lyset var fortryllende, og jeg var glad. 5 stjerner. Dagen efter fik Kristian lokket mig med over for at høre Job For A Cowboy, som fik blæst mig en eftertrykkelig midterskilning. Jeg ved ikke nok om dødsmetal til egentlig at kunne bedømme dem, men deres tekniske kunne var imponerende, og jeg var ganske godt underholdt - og ikke på den platte måde, vel at mærke. Derefter var vi et smut ovre forbi Kate Nash, men vi nåede aldrig ind i teltet, da musikken der strømmede ud derfra på ingen måde var min kop te. Band Of Horses var derimod en virkelig god oplevelse. Stemningen på Arena var i top, hvilket man uden tvivl også kunne mærke på bandet, der virkede overvældede. De gengældte publikums hengivenhed, og leverede en rigtig velspillet, velsunget optræden. De lyse toner var lige i skabet. Lyden var desværre en smule krads der hvor vi stod til at starte med, så vi var nødt til at trække lidt ud 4 numre før de trak stikket ud. 4 stjerner. Efter BoH gik vi ned mod Orange Scene, hvor Gnarls Barkley havde været i gang i noget tid. Endnu en gang blev jeg dybt imponeret over frontmandens vokal - og da de så spillede en fantastisk coverversion af Radioheads 'Reckoner' var jeg selvfølgelig solgt til twanglakrids. Virkelig ærgeligt at disse to bands skulle overlappe hinanden. Kings Of Leon hørte jeg lidt på afstand, siddende på græsset. Men der var så skidt lyd der hvor jeg befandt mig at jeg slet ikke har nogen holdning til koncerten. Senere på aftenen overværede jeg dog en formidabel ond-i-sulet-koncert med Grinderman. Ingen kan være så herligt hygge-sur som Nick Cave, og den omgang støj var lige hvad jeg havde brug for. Jeg havde den helt rette mængde alkohol i blodet, og stjernerne stod rigtig. Mindst 4 af dem. Måske 4 og en halv. Det sidste jeg så den aften var The Streets' fest på Orange Scene. Der er mange venner og bekendte der er uenige med mig når det kommer til The Streets, men jeg synes Mike Skinner er en fest, og at der derudover er en stor mængde fremragende numre at finde på hans tre plader. Det skal for en god ordens skyld sige at jeg ikke nåede at se koncerten helt til ende, da jeg var så træt at mine ben var ved at kollapse under mig til sidst. Lørdag startede vi bare med at drysse lidt rundt. Vi var blandt andet et smut ovre forbi Tokyo Police Club, uden dog at nå ind i teltet. Derefter fandt vi vej til Joan As Police Woman på Odeon, og der mødte jeg min første egentlige skuffelse. Måske gav jeg hende heller ikke tid nok til at komme i gang før jeg smuttede, men hun kom bare ikke særlig langt udover scenekanten - og musikken manglede noget vedkommende eller særpræget til at fastholde min opmærksomhed. Det endte med at jeg smuttede ned til Solomon Burke på Arena, og dét fortrød jeg på ingen måde! Den store hovedperson sad solidt plantet i en kongetrone midt på scenen, omgivet af et urimeligt fedt swingende band og skønne korpiger - og leverede den bedste røvballefest jeg nogensinde har været til. Det var hit på hit på hit, klassiker på klassiker, og alligevel var det vedkommende ...og ja...bare rasende fedt. Neil Young imponerede egentlig også, men grundet alkoholindtagelse (hos undertegnede, ikke Neil) og træthed havde lørdag aften generelt ikke helt så stor effekt som den kunne have haft. Set i bakspejlet ærgrer jeg mig nu også en smule over at jeg gik glip af Chemical Brothers. Oh well, der er altid et par missere på Roskilde. Det hører med. På samme måde er jeg også ærgelig over at jeg gik glip at The Notwist, men det var ganske enkelt umuligt at forlade Solomon Burke's soulfest, for at gå op og se tysk navlepiller-indie. Søndag var der ikke umiddelbart de store ting der fangede min opmærksomhed. Vi drak mojitos til Anti-Flags helvedesild, og nød festivalens sidste øl til lyden af Cat Power.
Nu har jeg lige en lejlighed der skal pakkes ned, en ny lejlighed der skal males, og en plade der skal laves færdig.

onsdag, juli 02, 2008

Anbefaling på falderebet











Jeg har - mentalt - det ene ben ude af døren, da jeg skal til festival i Roskilde imorgen. Men jeg snublede lige over noget der ramte mig, og det ville være strengt af mig ikke at dele.

Vi, ENTAKTs tiptoptunede MySpace Team, fik tidligere idag en venneansøgning fra en ung dame ved navn Clara Luise Bryld. Jeg klikker ofte et smut forbi dem der ansøger os, af nysgerrighed, og denne gang klappede fælden. De toner der strømmer ud fra Clara's MySpace-side er smukke og overrumplende elegante, og fortjener at blive hørt. 
Har man hang til stilfærdige, jazzede, yndefulde, legende, veludførte og særdeles charmerende kompositioner kunne dette meget vel være noget. For mig spøger personlige yndlinge så forskellige som Elliott Smith, Randi Laubek, Rufus Wainwright, Joni Mitchell, Nick Drake og Yann Tiersen et sted i kulisserne. Dog så gennemsigtigt at det ville være løgn at sige at Clara lyder som nogen af dem. 

Det er lige hvad jeg har brug for lige nu: nærværende musik med søvn i øjnene og sol ind gennem vinduerne.
NYD DET HER (i særdeleshed 'On Your Wall' og 'Sunday' anbefales herfra)

lørdag, juni 28, 2008

Hør smagsprøver på det kommende ENTAKT album
















Så skete der lidt. LÆS HER.




Prolog

månen har vendt sin arrede kind til
Stilhedens Hav viser tænder
men alt der flytter sig heromkring er lyset
og det forandrer alting

brandmærk dig mine ord
lad dem klæbe til din pande
nu hvor Mars sadler op

Mandagens Vægt

i går så jeg mandagens vægt knække gaden
blokbogstaver dryssede fra facaden
jeg så tandhjul tage tandhjul ved tænderne
ulve trak i ulveklæderne

har katten taget jeres tunger nu?

endnu en malstrøm i et udtørret hav
se os, se hvor vi træder sande!
og se lyset forsvinde ned af Tagdigiagtvej
"må pest ramme begge eders huse" snerrer jeg

jeg venter kun på kulissernes kollaps
og klaptræets smæld

betonbibler og murstensromaners kvæd
mere lodrette end mundrette
slagord med sirlig skrift blomstrer alle vegne
disse knaster nægter at segne

ansigterne lægges i skarpe folder nu

mens jeg venter på klaptræets smæld
men det står bøjet i neon, som jeg i støvet:
hvor intet vover intet forsvinder

onsdag, juni 25, 2008

søndag, juni 22, 2008

In repair

Imorgen rejser min kæreste og jeg på en uges ferie til Dublin. Hvis jeg ellers får taget mig sammen til at pakke, that is. Jeg er så søndagssløv i hovedet at jeg ikke rigtig orker andet end at sidde her i min sofa, drikke kaffe og høre John Mayer (man er vel guitarpopdreng med tømmermænd og søndagsblues)
Det skal blive skønt med en uges ferie, og når jeg kommer hjem står den på Roskilde Festival, og derefter flytning. Til gode gamle Nørrebronx. Der sker mange spændende ting lige nu.

I løbet af kort tid - få dage, formoder jeg - vil der også ske noget noget spændende på MyMusic.dk ...noget som har med den kommende Entakt plade at gøre... så vær på vagt!


Cheers - skål i Guiness.

onsdag, juni 18, 2008

Jeg synes...

Jeg synes det nye Coldplay album er overraskende godt. Jeg synes 'Extras' er sjovt, selv om intet slår det engelske 'The Office'. Jeg synes Portugal, Spanien eller Holland skal vinde EM. Jeg synes det er umådeligt rart at vi har fundet en releasedato - og en titel vi er glade for - til vores nye plade. Jeg synes det er skønt at de folk der har hørt de nye sager godt kunne lide dem. Jeg synes det er skønt at min kæreste og jeg netop har fået tilsendt en salgskontrakt på en andelslejlighed på Nørrebro. Jeg synes det er herligt at skulle til Dublin på mandag. Jeg synes egentlig jeg er ganske godt tilfreds med det hele, lige nu.

Om et par timer skal Kristian og jeg mødes med vores hoffotograf, Martin Stampe, og sludre om billeder og frontcover til 'album II'. Senere på dagen skal vi en tur i øvelokalet med hele bandet og begynde forberedelserne til vores efterårsturné.

! - ! - !

lørdag, juni 14, 2008

Sci-fi Palmer & Rim I Luften











Indrømmet. Det er ikke voldsomt mange dansksprogede albums jeg har stående, og når jeg så for en gangs skyld støder på et dansksproget album i mit efterhånden omfangsrige plade-alter, så er det næsten altid nogle af de mere etablerede, velansete sikre vindere - eksempelvis CV. Jørgensen, Sebastian, Savage Rose.
Men så er der Klondyke. Jeg er sikker på at jeg må have nævnt dem her på bloggen før. Denne gang er anledningen det nye album 'Dejlig Dum'.

Da vi (Entakt) blev signet på Bonnier Amigo og Transistor Music kan jeg huske at Kristian og jeg, i bedste fan-stil, snakkede om at det var lidt tjekket at være på samme label som Klondyke. Sagen er nemlig den at Kristian og jeg deler den opfattelse at omdrejningspunkt og hovedperson, Mikael K, er Danmarks pt. bedst skrivende syngersangskriver. De fire Klondyke albums er ganske enkelt uovertrufne, og i sangskrivningen findes et helt særegent rejse- og eventyrlystent univers.

Det tog mig lidt tid at blive tunet ind på det. Jeg købte deres andet album 'Lille Vampyr' omkring udgivelsen i oktober 2003, efter at have læst en stribe knæfalds-anmeldelser der vakte min interesse. Da skiven så røg i skiveafspilleren ramte musikken flere meter forbi. Men nu ved jeg at det bare var en lang aflevering, som blot krævede at jeg tog et par skridt frem. Jeg har formentligt haft svært ved at forholde mig til hvad jeg hørte fordi jeg ikke havde en eneste plade stående i samlingen der lød sådan, særligt når det kom til tekstuniverset.
Men selvfølgelig begyndte det hele at falde på plads, brik for brik (ellers ville jeg jo ikke sidde her med halvkold kaffe og lovprise til den store guldemalje!); en enkelt melodi vandt indpas til at starte med, derefter blev jeg suget ind i tekstuniverset - som bliver så troværdigt leveret af Mikael K, opdagede hvor uendeligt mange facetter der er i produktionen, og før jeg fik set mig om var jeg fuldstændig bidt af 'Lille Vampyr' (undskyld...tsk-tsk...)

Efterfølgeren, 'Verdensmand', er om muligt endnu bedre end 'Lille Vampyr'. Her er altså tale om seksstjernet sangskrivning, som både trækker i dit smilebånd og samtidig skyder pile efter dit hjertekammer. Teksternes humor er ikke af den feje slags som bruges fordi det går for tæt på at skrive på dansk, og man derfor prøver at bløde det lidt op. Ikke i mine ører i hvert fald. Således kan et nummer som afslutteren 'Aften I Sort-Hvid' hælde spandevis af gåsehud ned over min ryg. Det er også nærliggende at fremhæve skæringen '15 Graders Frost', som Kristian og jeg har spillet et coverversion af ved flere af vores akustiske duo-koncerter.

I slutningen af maj kom så den nye plade, 'Dejlig Dum', og endnu en gang må jeg overgive mig. Der er stadig en lille tilvænningsperiode hvor jeg skal forene mig til indpakningen, som sundt nok varierer fra album til album. Herefter begynder selve sangene at skinne igennem, og tingene falder på plads.
Denne gang er det Thomas Blachman der har siddet i producerstolen, og jeg må sige at han har gjort et glimrende job. Den lidt glatte, men elegante produktion fungerer generelt som en rigtig fin kontrast til de alt andet end kedelige sange. Jeg kan ikke sige mig fri for, i længden, at savne bare lidt flere knaster i produktionen, men affinder mig gerne med det for - i stedet - at sidde med et album hvor der endnu en gang er en klar udvikling at spore. Hvor er det dog en fryd at der skrives- og skæres danske plader af dén kaliber. I disse dage sidder sange som 'Mens Vi Venter På Godot', 'Moto Guzzi' og den nærmest belastende smukke 'Sci-fi Palmer & Rim I Luften' ubehjælpeligt fast i mine ørebøffer.

Nu vil det så være meget oplagt at jeg sender jer videre til Klondyke's MySpace-side. Min eneste betænkelighed ved dette er, at Klondyke helt klart virker bedst når man hører et helt album, hvor sangene kan kaste lys over hinanden. Hver plade er en lille katastroferamt, men lykkelig, klode som kræver og fortjener at blive hørt i sin helhed.
Hav det i mente når I rammer MySpace, og så anbefaler jeg ellers at I lytter til '15 Graders Frost' og 'Skarlagen Rød' til at starte med.


Håber denne anbefaling vil kunne bruges!


(Klondyke pressefoto af Jens Astrup)

tirsdag, juni 10, 2008

Tusind af takker...

...for de fantastiske omgivelser og omstændigheder for vores natkirkekoncert igår - hvor var det godt at se jer, og synge for jer!


Vi fik i øvrigt optaget koncerten, og hvis disse optagelser er noget værd kunne det meget vel tænkes at I kunne få lov at downloade lidt gratis ting og sager ved lejlighed.