Jeg ligger vandret for tiden. Er virkelig stresset. Den musikalske bue er spændt til bristepunktet. Det er både særdeles livsbekræftende og dybt uoverskueligt. Der er en masse ting der er i opstartsfasen. Jeg glæder mig meget til i lidt højere grad at kunne drage nytte af en form for rutine.
-Forleden tog Andreas Sorgenfrei, Joey Groon og jeg hul på sangskriver-turen, der på tirsdag vil bringe os videre til Godset i Kolding.
-Igår var jeg et smut i studiet med 180° Virvar, hvor jeg indsang gæstevokaler på en sang der foreløbigt hedder:
Tiden Er En Finurlig Tingest - Sommetider Spiser Den Detaljerne Fra Sig Selv.
-Imorgen skal jeg i øvelokalet med et nyt band. Mere om det snart.
-På mandag har jeg første skoledag på Konservatoriet.
-Jeg har skrevet lidt på et par nye La Volumes Jinns-sange.
-Jeg skal i øvrigt også til at have skrevet lidt tekst til de nye Entakt-sange snart.
-Derudover har jeg jo som bekendt også gang i et lille hygge-electronica-projekt med den gode Carl Johan Rising.
Phew. Men sikke meget musik det gerne skulle resultere i.
Ps. Jeg skal i øvrigt også snart igang med min tjans som track-anmelder for BandBase. Bang!
Pps. Jeg har brugt serien Californication til at stresse lidt af med. Jeg vil være Hank Moody når jeg bliver stor.