torsdag, oktober 02, 2008
Tak for igår aftes
Tusind tusind tak fordi I gode mennesker troppede så talstærkt op til vores albumrelease! Jeg er ret sikker på jeg kan tale på vegne af hele orkestret (og musikalske gæster), når jeg påstår at den var en rigtig skøn aften. Merci!
mandag, september 29, 2008
Ugens Band!

Sørme om vi ikke er blevet udnævnt til Ugens Band på BandBase!
Klik HER for at læse en lille artikel, med et interview hvor Rasmus Ardahl stiller mig alle de rigtige spørgsmål.
TAK.
lørdag, september 27, 2008
torsdag, september 25, 2008
På Bagsiden Af Europa
mandag, september 22, 2008
Invitation mm.
Sikke gråt vejret er. Det måtte gerne være efterårsagtigt på den kolde, klare måde - i stedet for denne grå regnvejssump.
I dag var vi et smut i TænkeBoksen for at mixe lidt på en af de sange der ikke fandt vej til det nye album i sidste ende, Tvebak & Jagten På Det Længste Strå. Vi havde besøg af den gode Nicolai, der også poster kommentarer på denne blog i ny og næ - og det var særdeles hyggeligt. Sikke en sympatisk herre.
Vi inviterede ham i samme ombæring til vores lille releaseparty, hvor vores nye album skal fejres. Jeg tænker, at jeg da lige ville benytte lejligheden til at invitere jer andre i samme ombæring!
Onsdag d. 1. oktober kl. 19 skal I alle være så hjertens velkomne til at kigge forbi The Dive - lige ved Nørreport station - og drikke en lille øl, høre os (plus gæster/gode venner) spille en lille akustisk koncert og generelt bare hygge.
Vi glæder os til at se jer!
onsdag, september 17, 2008
Vil du være Entakt Ambassadør?
Vil du give en hånd med, og være en del af vores street team? Så læs HER.
onsdag, september 10, 2008
Flere nyheder
Derudover er der lidt nyt om det seneste compilation-projekt vi har deltaget i (Kender Du Det? Fortid, Nutid, Altid!), hvor man blandt andet kan gratis-downloade SuperTroels' remix af vores cover af Shit & Chanels Du Er Alt Det Jeg Ka' Li'. Forvirret? Læs den gode Rasmus Ardahls interview med bagkvinde Franka Abrahamsen HER.
Sidst men ikke mindst kan jeg da lige berette at jeg var et smut forbi min gode ven Andreas/Didium forleden aften. Vi drak en kende for meget vin, og skrev på et par sange, som jeg virkelig tror bliver gode. Det er en helt ny og utrolig interessant måde at arbejde på for mig. Glæder mig til at se og høre hvad det udmunder i.
lørdag, september 06, 2008
De siger det hele
so you can stick your little pins in that voodoo doll
I'm very sorry baby, it doesn't look like me at all
Til de af jer der læser med: anbefal mig meget gerne nogle gode tekstskribenter - og giv små eksempler!
there's a crack in everything
that's how the light gets in
tirsdag, september 02, 2008
Links til to forskellige steder på kloden
Europa er røget en tur til denne omgangs gæstelyttere på MyMusic. Læs hvad de har at sige HER.
Derudover er jeg netop stødt på DENNE video. Ret spøjst. Har i øvrigt ingen intentioner om at "lave en Prince", og true med sagsanlæg hvis han ikke fjerner videoen ;-)
Ps. Man kan downloade den nye single fra The Streets, The Escapist, HER. Jeg har alle dage været glad for The Streets, og jeg synes dette nummer er ganske vidunderligt.
onsdag, august 27, 2008
Europa

Europa
sang du til mig
sang du til mig
hvis du siger du kom hertil på ryggen af en tyr
tror jeg hvert et ord
tror jeg hvert et ord
for jeg har arvet min fars blå øjne
fortæl mig at jeg ikke ser for blegnæbbet ud
fortæl mig at jeg ikke ser for blodfattig ud
lyv om tider der skal komme, syng lidt for mig
lyv om tider der skal komme, syng for mig
dagen lyser vi op med hvide løgne
natten forbliver ligeså sort som Syd Barretts øjne
og jeg snor mig om din lillefinger
fortæl mig at jeg ikke ser for blegnæbbet ud
fortæl mig at jeg ikke ser for blodfattig ud
lyv om tider der skal komme, syng lidt for mig
lyv om tider der skal komme, syng for mig
jeg snor mig gerne om din lillefinger
du snor mig gerne om din lillefinger
onsdag, august 20, 2008
NYT ALBUM UDE 6. OKTOBER!
tirsdag, august 19, 2008
Interview i forbindelse med Spil Dansk Dagen

Jeg sidder pt. i en sofa i Globus Studio, hvor vi er ved at mixe de sidste sange til pladen med Per Lange. Vi hygger os, og musikken finder sig til rette. En præcis releasedato vil blive smidt på bordet imorgen, mine damer og herrer.
Imens kan I slå tiden ihjel med at læse et lille interview jeg for nylig lavede med KODA, vedr. dansk musik og betydningen af denne. LÆS INTERVIEWET HER (scroll lidt ned på siden) ...
fredag, august 15, 2008
Et anderledes covernummer
Du kan nu høre en smagsprøve på den kommende compilationudgivelse fra pladeselskabet Elektrochok, hvor en flok nyere danske bands har fået tildelt et dansk nummer af ældre dato, som man så er blevet bedt om at fortolke. Entakt fik tildelt Shit & Chanel's Du Er Alt Det Jeg Kan Li'. De af jer der kender originalen vil vide at sangen ligger milevidt fra hvad vi normalt selv skriver, så det var umuligt ikke at takke ja til udfordringen.
Hør både vores coverversion, plus et remix af SuperTroels aka. Troels Abrahamsen, HER.
tirsdag, august 12, 2008
Japansk Løn
Så er der endnu en ufærdig, lille ny at lytte på. KLIK KLIK.
Japansk Løn
vægge vrider sig i hvidt, hysterisk lys
omkring et væld af hvide piger med alt for tynde håndled
dit kattesmil bliver blegt her på havets bund
intet trænger gennem trængslen i dette hæsblæste rum
i syngende stund strammer tyngdekraftens vægt
i syngende stund frygter jeg at vi blot er et pust over herreløse marker
vi er så feje at længes efter at skylle op på land
under flammende japansk løn
jeg tænker at jeg er Judas i hvalens bug
vi har klynget kunsten op på skalaer fra ét til to
i syngende stund strammer tyngdekraftens vægt
i syngende stund frygter jeg at vi blot er et pust over herreløse marker
vend vrangen ud på kedsomheden
flip mønten på vrangsiden
torsdag, august 07, 2008
Hvordan Jeg Begyndte At Ryge
Det første nummer til pladen er nu færdigmixet. Det er den alt andet end uefne Carsten Heller (Veto, Broken Beats, Nephew, Spleen United, Under Byen m.fl.) der har skruet på knapper, og det lyder fantastisk i mine ører. Sikke en fornemmelse. Vi nærmer os, vi nærmer os! Torsdag/fredag i den kommende uge tager Kristian og jeg til Fyn, og er med til at binde flere knuder.
Gud hvor skal det dog blive befriende at kunne præsentere noget helt konkret. Snart, snart.
onsdag, juli 30, 2008
The Miseducation of Lauryn Hill
Hør eksempelvis To Zion, Everything Is Everything eller Ex-Factor. Se, det' sjæl.
søndag, juli 27, 2008
Flytterod
Bloggen ligger en smuuuule stille lige for tiden, da jeg har rygende travlt med at male- og flytte ind i min nye lejlighed på Nørrebro. Skønt!
Men men men jeg vender frygteligt tilbage inden længe, da der sker masser af ting og sager på flere fronter. Entakt pladen har nu nået mix-fasen, hvilket er en stor ting. Derudover er jeg sammen med min gode ven Andreas, fra fantastiske Didium and the Black Bonnie Picture, så småt ved at stable et nyt musikalsk projekt på benene ...og så var det vist også noget med at jeg snart lige skulle have lagt et par af mine egne små hygge-sange til download...
torsdag, juli 17, 2008
NytTilOktober
Oktober '08 skulle gerne byde på hele to spændende ting fra vores hånd. Den ene kan du læse en smule om på Franka's Blog. Den anden skal du nok få tudet øjnene fulde med inden længe.
Vi er pt. af den opfattelse at vi nu har lagt sidste hånd på sidste sang til pladen, nemlig Europa. Den endte med at lyde mere som Elbow end Pet Shop Boys, hvilket måske er meget godt. Selv om Kristian er erklæret PSB-fan.
(Speaking of... så står Elbow med The Seldom Seen Kid for en af årets absolut bedste udgivelser, i mine ører - og Grounds For Divorce kunne meget vel være årets single ...altså nok en anbefaling herfra)
I dag skal jeg køre flyttekasser og male hvidt. Jeg glæder mig meget til at komme tilbage til Nørrebro.
søndag, juli 13, 2008
Himmelsk jazz & de sidste krampetrækninger
Besøg denne Brad Mehldau fanside på MySpace - og sørg for at høre hans skræmmende smukke fortolkning af Radioheads Exit Music (For A Film).
-
I går havde vi en lang dag i studiet, og en rasende produktiv dag tilmed. Vi har taget fat på det sidste nummer der skal indspilles til pladen. En forholdsvis udadvendt, rocket sag, kaldet Europa. Abas og Gibo lagde ud med tromme- og basspor der swang som bare fa'en. Derefter fik Kristian og jeg givet min nye guitar sin debut, og lavet en stor bunke percussion. Pet Shop Boys møder Bloc Party. Jeg er meget spændt på at høre sangen idag - jeg havde et virkelig godt indtryk af den da vi lagde den fra os efter en 11 timers arbejdsdag i TænkeBoksen. Det er muligt at vi faktisk kun mangler vokalen nu. Måske har vi allersidste indspilningsdag imorgen...
lørdag, juli 12, 2008
En lysmand laver lyd
I går spillede Carl Johan til Copenhagen Jazzfestival, på pladsen mellem Rundetårn og Studenterhuset. Jeg var der, og jeg må sige at jeg blev dybt imponeret. Det var ganske enkelt en fremragende musikoplevelse. I anledning af jazzfestivalen var lydbilledet udvidet med en saxofonist, en sangerinde og en guitarist (som også spillede bas i ny og næ). Disse ekstra elementer fungerede generelt rigtig fint, især havde saxofonisten nogle gode øjeblikke. Jeg må være ærlig og sige at jeg fandt vokalen en anelse monoton i længden, og at jeg havde foretrukket nogle længere instrumentale passager, hvor man for alvor kunne synke ind i stemningerne. Sagen er nemlig den, at det i mine ører virkelig er Carl Johans lydlandskaber der trækker læsset. Han har i dén grad fat i noget, og det skal blive yderst interessant at se/høre hvad han får drevet det til. Jeg kan kun anbefale at man hører musikken live, ved en vis lydstyrke - solo eller med band.
Abonner på:
Opslag (Atom)
