Mine damer og herrer,
Deres udsendte modarbejder fylder hele 24 år idag.
Jeg beklager snevejret ...men pænt er det da!
Venligst Jonas, 24 år
Hertil aften har vi spillet en særlig koncert på en efterskole - hyggeligt at spille for jer. Og meget vigtigt er det for mig at takke aftenens imponerende crew: Klyden og hans Star Crew, Carl Johan Rising og Carl Peter Bjartalid. Sikke nogle rammer I gav os. Meget mærkeligt at have så stor en scene at spille på, lige pludselig. Men sjovt var det.
Vi har nu omkring en måneds koncert-fri, hvilket dog ikke betyder at vi ikke skal lave noget den næste måneds tid. Der er mange ting der skal klares. Blandt andet tager Kristian og jeg fat på mixningen af endnu et par left-overs fra vores albumindspilninger. Det kan være de kommer ud i offentligheden ved lejlighed. Derudover skal der også gøres klar til vores store forårstour, der starter på Klauzdal i Herlev, d. 16 marts.
Tak for et par rigtig gode stunder i Århus igår - både den lille akustiske optræden i TP Musik, og den lidt mere støjende på Studenterhus Århus. Vi havde en dejlig dag, i godt selskab med jer og vores strålende lille crew (lydmand Klyden, og lysmand Carl Johan) - og det var en fornøjelse at spille for jer begge steder!
Kære læsere, lyttere og andet godtfolk,
Sikke der er gang i biksen! Hold da op. Det er storslået. Vi nyder det.
der er gratis entré.
Ærede lyttere, læsere og seere,
Kære kære mennesker,
Så, folkens! Nu skal det fejres! Endelig rammer pladen gaden!
Godt nytår, derude!
Jeg har tidligere skrevet lidt om The Divine Comedy - nu fortjener de en hel post. Eller rettere: han gør, for The Divine Comedy er i virkeligheden et énmandsprojekt med Neil Hannon bag roret.
Scott Walker (på hans tidlige soloplader). Det er dog ikke kun arrangementsmæssigt The Divine Comedy er beslægtet med den mægtige Scott Walker, for Neil Hannons overbevisende sikre vokal er som snydt ud af næsen på Scott - som burde have været hans far.
Lyt, lyt, lyt!
Her på falderebet vil jeg da også lige give mit besyv med. Nedenstående pladeudgivelser har gjort 2006 til et langt bedre sted at være. Årets bedste plader, i mine ører, i tilfældig rækkefølge...
Tom Waits og jeg er virkelig gode venner for tiden. Jeg har efterhånden fået skrabet en større stak af herrens plader sammen, og måbende må jeg konstatere at han, på trods af kvantiteten, tilsyneladende (tilhøreladende?) aldrig gør noget halvhjertet. En mand man nærmest kun kan nære den dybeste respekt for.
