Et link

Den gode Stytzer postede et ret interessant indlæg på sin blog forleden.

(der bliver en kort pause)

På alle tangenter (med billeder)

I går var Store Tangent Dag. Kristian, Michael (fra det skønne band Rhea) og jeg havde trukket i arbejdstøjet. De to teknisk begavede herrer havde samlet sammen til et lille "ud af huset-studie", og første stop var såmænd min stue, hvor vi skulle optage mit trædeorgel til en lille stribe sange. Trædeorgelet sagde nogle små mislyde, men som det fremgår af et af billederne herunder, så er Michael lidt af en orgeldoktor (han kravlede nærmest ind i orgelet), og ved hjælp af vatpinde, olivenolie og sejlgarn kom projektet på skinner igen. På Egon Olsen-måden.

Derefter gik turen til Musikvidenskabeligt Institut, hvor vi skulle indspille grundspor til to stille, klaverbårne numre. Jeg var bag tangenterne. Sådan noget kan godt være en anelse angstprovokerende når man er i selskab med punktligheden selv, K. Martinsen, og Michael som jo er en fænomenal pianist. Sangene kom dog nogenlunde helskindede igennem, trods rød lampe-feberen. Den ene på et opretstående piano med masser af krads personlighed, den anden på et stort smukt flygel.

Jeg knipsede nogle billeder undervejs, og nu poster jeg bare dem allesammen. Man må gerne være doven i weekenden.

Rufus i cirkus

Omstændighederne og hele konceptet var langt fra ønskværdigt, for nu at sige det mildt. Rufus skulle spille et dinnershow i Cirkusbygningen, mens man så ellers sad bænket med hver sin omfangsrige menu i fire akter. Jeg må tilstå at det var for meget Linie 3 til mig, hele scenariet.

Men men men, jeg fortrød ikke min tilstedeværelse (eller det anseelige beløb billetten havde kostet) et sekund, da Rufus først gik på. Han er ganske enkelt fantastisk. Ved denne koncert var det især de helt stille, atmosfæriske, gennemsigtige numre der sejrede, og kuldegysningerne fik endnu en gang frit løb. Den mand ejer ikke en fejlmekanisme.

Grundet omgivelserne var er det nok den R. Wainwright-koncert ud af de seks stykker jeg har overværet der var mindst perfekt, men det ændrer ikke på at det atter var en fantastisk oplevelse at se og høre en af verdens allerbedste, mest inspirerende og mest originale popkunstnere.

Gaffa anmelder HER.

BT anmelder HER.

JP anmelder HER.

Japansk Løn

Så er endnu en sang få centimeter fra målstregen. Godt hjulpet på vej af Kris på toypiano (billedet). Denne sang har gennemgået nogle markante forandringer, og jeg er fantastisk glad for denne sidste version.

Venligst

Judas i hvalens bug

K sang kor

I går havde vi besøg af Katrine (fra bandet Kå) i TænkeBoksen. Hun berigede vores sange med sin smukke, stærkt personlige vokal, og ganske ligesom Andreas, Cecilie, Josephine (D&tBBP) og Randi (Laubek) havde hun kor-idéer som vi aldrig selv var kommet på - og sendte dermed sangene i helt andre retninger.

Det har været ubeskriveligt inspirerende for os med indblandingen udefra. 

Sørg for at klikke forbi Katrines eget band, HER.

Og nu til noget helt andet: den gode Stytzer var så venlig at anbefale disse tankebobler i MyMusic's 3x5 - så jeg vil straks benytte lejligheden til at sende en anbefaling den anden vej. Er du interesseret i hvad der bobler og simrer i musiklivet både inden- og udenlands? Så ville det være at skyde sig selv i foden ikke, fra tid til anden, at klikke forbi Hits In The Car.

Stående ovationer

Vores gode venner - de fantastiske Didium and the Black Bonnie Picture - er blevet kåret som årets modtagere af det forjættede MyMusic Legat. Et kilometerhøjt tillykke herfra!

Et skridt nærmere

Her spiller Kristian hårdkogt tamburin i et redskabsskur.

Rigtig god dag i studiet i går. Tingene tager virkelig form nu, og sange begynder at finde deres retninger - en skøn, tiltrængt fornemmelse. En møgunge af en popsang begynder efterhånden at lyde af noget, og vores splinternye version af Japansk Løn fik en herlig, nærmest etnisk, outro. Den nye version ligger meget langt fra den version vi spillede på vores efterårstour sidste år. Jeg glæder mig så satans meget til at få udgivet det her album (også selv om det dog slet ikke er sikkert at Japansk Løn ender derpå)

Kære dagbog...

Som det fremgår af billederne herunder er der foregået et par forskellige ting i TænkeBoksen siden sidste indlæg. Nicolai - med landmandsposituren på det første foto - var nede for at bokse klaver, på en noget anderledes facon end vi plejer. Hvis jeg ikke tager meget fejl kommer det nye album til at lyde ret anderledes end Træerne Vokser Ind I Himlen. Det bliver spændende om lytterne er af den samme opfattelse.
Som det også fremgår af første foto sang Nicolai (Kapelmester Olsen & De Små Sekunder) lidt cowboykor. Endnu et bidrag til mangfoldigheden der præger disse nye sange. Det bliver en yderst interessant opgave at få pladen helskindet gennem mixningen. Inden da bliver det sikkert også en smertefuld proces at skulle henrette de sange der ikke bliver plads til på pladen. Hvis det bliver for besværligt må vi jo bare udgive et dobbeltalbum.

Sidst men ikke mindst har Kristian og jeg startet en lille bog-mafia i studiet. Anbefalinger modtages med kyshånd.

Et godt stykke tilbagelagt

Vi har arbejdet på vores nye plade siden september. Det er lang tid. Dagene begynder virkelig at flyde sammen i min hukommelse. Som det ser ud nu har vi ni helt færdige numre, som jeg er virkelig glad for, og stolt af. Vi er nu gået i kødet på fire sange mere - og derefter har vi yderligere to klaverbaserede sange, af mere stille karakter.

Det gælder om at holde tungen lige i munden. Til tider glipper det. Det er uundgåeligt at der er dage hvor man mister overblikket, og føler at intet fungerer. Jeg har svært ved at komme i tanke om noget mere frustrerende end at traske hjem efter sådan en dag. Sådan en dag havde vi forleden. Men da jeg så lyttede på de ting vi havde kreeret herhjemme dagen efter blev jeg heldigvis overordenligt positivt overrasket. Der er særligt én bestemt sang, hvor vi virkelig har svært ved at finde ud af hvilken kant vi skal angribe den fra. Det er lidt af en balancegang. Det var den sang der var årsag til den frustrerende session forleden, samtidig var det den sang der fik mig til at tænke "ja, sgu!", da jeg hørte den hjemme dagen efter. Vi har ramt en lidt mere gennemsigtig, nærmest kinesisk, lyd, hvor den før syntes noget gumpetung.

Man bliver mærkelig af at indspille plader.

Derfor er det da også en kæmpe lettelse at tingene begynder at tage form nu, og at man kan ane et omrids. Vi er sågar kommet op med et bud på en mulig titel nu.

Herunder lidt billeder fra i mandags, da Gibo lagde bas på de fire sange der pt. står for skud. Han fik naturligvis kun brug for 2 af sine 5739 pedaler.

Dagens trommerum

Vi har lavet nye trommespor denne aften. Abas er fantastisk. Wasabiærter og knækkede trommestikker; vaskeægte rock n' roll.

Lidt billeder fra de sidste par studiedage:

Lidt ekstra info om det kommende album

Blandt andet om de fantastiske gæsteoptrædende vi har høstet bidrag fra under indspilningerne. LÆS HER.

Nyt medlem af klubben mm.

Først og fremmest: vi har fået en ny legekammerat!

I dag skinnede solen både på- og i det lille studie i Valby. Vi fik en hel del fra hånden. Effektivitet!

Gæster i studiet

I går havde vi æren af at have Andreas, Cecilie og Josephine fra Didium and the Black Bonnie Picture i studiet. De sang kor på en lille stak numre, og blæste os omkuld. Og så er de jo sådan nogle rare unge mennesker. I kan roligt glæde jer til at høre resultatet. De har, sammen med Victor med trompeten (se billeder længere nede på siden), og en stribe andre bidragsydere, været med til at danne rammen om nye toner fra vores side - og vi kan ikke få armene ned.

Deres udsendte paparazzi var naturligvis på pletten:

Jeg synes i øvrigt de burde bruge dette sidste pletskud som pressefoto:
















...og ellers burde Den Sorte Gryde...



Ps. Kristian og jeg spiller lidt unplugged opvarmning for Didium and the Black Bonnie Picture, når de spiller på Huset i Magstræde d. 24. april