søndag, oktober 25, 2009

Hul snak

Albummet som helhed har endnu ikke for alvor fået skovlen under mig, men dette må være et af de bedste numre der nogensinde er skrevet og indspillet af et dansk orkester:

lørdag, oktober 24, 2009

4 koncerter på en uge

Det gik lige op for mig igår hvor meget jeg kommer ud at strække stemmebåndet i løbet af den næste uge. Kig endelig forbi ved en af følgende unplugged duo-koncerter:





Lør. d. 24/10 - Templet, Lyngby (Sorgenfrei Villumsen duo, support for Grand Avenue)
Tor. d. 29/10 - PH Caféen, København (Entakt duo + 180 Grader Virvar + Stærosaurus til Spil Dansk Dagen)
Fre. d. 30/10 - Café Retro, København (solo + Andreas Sorgenfrei + Joey Groon + Pernille Rahlff)
Lør. d. 31/10 - BørneTeateret, Christiania (Entakt duo + Annemarie Zimakoff + Black Horse)

Man knokler vel lidt for det.

torsdag, oktober 22, 2009

Live-blogging, take 2

20:18
Ja, jeg har jo sat mig for at jeg skulle have skrevet sidste sang til mit semesterprojekt. Jeg har fået helt has på en melodi og nogle akkorder. Så er der bare den satans tekst. Måske skulle man bare begynde at gøre det i ordløs musik til rulletekster. Anyways, så har jeg brug for pauser fra skrivearbejdet ved klaveret ...voilá; live-blogging som overspringshandling!

20:25
Som de mange der har kommenteret, synes jeg virkelig at denne anmeldelse er helt gal. Det er ikke altid nemt at anmelde, har jeg jo selv erfaret. Men! Jeg forstår ikke hvordan dette kan komme online. Mener oven i købet pågældende anmelder ellers har skrevet nogle fine anmeldelser. Her handler det bare slet ikke om musikken længere.

20:29
På med kaffe-vanten, tilbage til klaveret en tur.

20:56
Nå ja, der er kommet et par singleforløbere til John Mayers kommende album. Der opfindes ingen dybe tallerkener, men jeg synes skisme det er et par veldrejede flade af slagsen. Hør Heartbreak Warfare og/eller Who Says. Mit pophjerte glæder sig til albummet udkommer.

21:38
Forleden købte jeg første sæson af Flight Of The Conchords. Jeg har kun fået set to afsnit, men det var til gengæld også alt andet end en skuffelse. Der er nu intet som at have en hel nye serie foran sig.

21:44
Jeg synes i øvrigt mine 5 medstuderende er en samling skønne mennesker. Og dygtige. Hør eksempelvis den unge dame der synger dette skønne nummer. De 1 2 3 4 andre er også værd at slå et slag for.

23:20
Sangen kom endnu nærmere målet. Jeg takker og bakker.

Bla bla #117

Skulle man være i humør til at høre noget god musik i levende live, i aften, så findes der flere gode bud. Eksempelvis spiller Didium And The Black Bonnie PictureRust. Jeg har ganske enkelt aldrig set dem levere en halvskidt koncert, og jeg har alligevel set dem flere gange end der kan tælles på to hænder.

Skulle man være mere i humør til stemningsfulde lydlandskaber, ørkensyrerock og candyfloss, så disker Kandy Kolored Tangerine op med kombineret koncert og releaseparty på Jolene. Jeg kan ikke forestille mig andet end at det bliver godt.

Selv kommer jeg til at sidde her på min pind med guitarer, klaver, ukulele, te, hovedpine, pen og papir hele aftenen, da jeg skal have neglet den sidste sang til mit semesterprojekt på konservatoriet. Herefter skal skidtet bare indspilles. Jeg håber det bliver godt nok til at jeg kan bruge det til ét eller andet. Om ikke andet smække det på MySpace.

Efteråret har gjort sit indtog. Lige nu nyder jeg det. Det er muligt at mørket vil føles klaustrofobisk om en måned, men jeg elsker når vejret nærmer sig den lidt koldere ende af spektret. Frem med efterårspladerne (hvilke har I?). Det kræver vist sit eget indlæg, så jeg nøjes bare med at poste en enkelt sang i første omgang:

mandag, oktober 19, 2009

En samlers bekendelser

På en skala fra 1 til 2, er dette nørdet til et flot 2-tal. Skidt pyt. Når det kommer til musik kan jeg ikke komme uden om mit samler-gen; HER er min samling, som den tager sig ud pt. Proppet til randen med sjældenheder, almindeligheder, pinligheder og hvaddetnuhedder.

Er din online?

lørdag, oktober 17, 2009

Blablablogging

Rigtig fin aften i Århus i går. Mange mennesker, mange øl, lidt vin, meget støj. Fairbar er virkelig et hyggeligt sted, og de frivillige ansatte er utroligt flinke.

Jeg havde egentlig sat mig for at jeg skulle få skrevet en masse idag; sang, musikanmeldelse, boganmeldelse. Men jeg må nok sande at det bliver til en hel dag på sofaen (godt der er fodbold smurt ud over hele sendefladen om lørdagen)

Jeg er blevet så gammel at det sætter sine spor at tage toget fra Århus til København om morgenen, efter et større alkoholindtag. Sådan er det når man kaster med sine hjerneceller som konfetti.

Herunder et par mobilbilleder af allerskrækkeligste kvalitet. Dog ikke langt fra hvordan mit syns opløsning tager sig ud pt.

God weekend!








fredag, oktober 16, 2009

Dagens strøm

I aften spiller jeg på Fairbar i Århus. Jeg er begyndt at glæde mig ret meget. Tror jeg vil spille en helt ny sang eller to. Det gør mig ikke det store, at regnen læner sig opad mit vindue. Jeg glæder mig til togturen til Århus. En glimrende mulighed for at få læst lidt. Ved ikke helt hvad jeg skal læse. Jeg har netop færdiggjort en bog kaldet Den Våbenløse Hær - På Sporet Af FC Barcelona. En fodboldbog der handler om så meget mere end fodbold. Jeg får et sug i maven når jeg tænker på morgendagens kamp mod Valencia, i heksekedlen Mestalla. Kryds fingre for de blå og granatrøde, derude. I går aftes var jeg en tur på hjemstavnen - anledningen var Randi Laubeks koncert på Gimle. Det var en dejlig koncert, og Cody leverede dejlig opvarmning. Det irriterer mig dog grænseløst hvor ofte der er bøvl med PA-anlægget dernede. Jeg er en af de der irriterende, nævenyttige gamle mænd, der bedre kan lide tingene "som de var i gamle dage" (på det gamle Gimle) ...knirke, knirke. Jeg alfabetiserede min pladesamling forleden. Det tog lang tid. Det gik op for mig hvor meget glemt guld den indeholder. Der er ganske enkelt for få timer i døgnet. Jeg sover i forvejen for få af dem. Ikke fordi jeg ikke prøver. Jeg er træt af at være træt. Glæder mig til efterårsferien er ovre, så jeg kan komme op i omdrejninger med sangskrivningen igen. Jeg er helt nøjagtig én sang fra at have skrevet materialet til dette semesters "eget kunstneriske projekt" på konservatoriet. Grønland har altid spøgt i kulisserne i mine sange, så nu var det på tide at dedikere et helt projekt til det år jeg boede i Tasiilaq, som har sat et kæmpe aftryk på mit liv. Heldigvis. Jeg stresser lidt over dokumentationen af disse sange, da det formentlig kommer til at omfatte strygerkvartet, tværfløjter, blæsere mm. Men hvis det lykkes - alt det praktiske - så bliver det fantastisk. Mit næste projekt bliver nok Entakt. Folk bliver ved at spørge mig (og de andre bandmedlemmer, så vidt jeg kan forstå), om Entakt er blevet begravet. Det er det ikke. Det har bare været på vågeblus en tid. Jeg glæder mig til at samle tråden op igen, men er lidt i tvivl om hvordan jeg skal gøre det. Det ville være selvmål at forsøge at fremprovokere ting, omvendt skal man måske bare lade være at tillægge for meget alvor, og kaste sig ud i det. Jeg savner virkelig at rejse. Det skal rykkes højere op på prioritetslisten. Måske man skulle bakse med en plan om at studere i udlandet i fremtiden. Bort set fra det elsker jeg nu at bo på Nørrebro. For mig er den alt det de ikke viser i nyhederne. Jeg tror muligvis dette blogindlæg er ved at være langt nok. Har jeg noget at tilføje? Njet.

lørdag, oktober 10, 2009

Ting plus sager

Først og fremmest er jeg desværre nødt til at melde at min optræden i Aalborg i aften er aflyst pga. sygdom. Jeg er ked af det, men det kan ikke være anderledes. Dog spiller Andreas Sorgenfrei, Joey Groon og Michael Marino stadig, så det kan kun anbefales at kigge forbi Rock Nielsen.

Da jeg i dag kastede et blik på kommentarfeltet til forrige indlæg på denne blog, blev jeg så glad over endnu en gang at blive mindet om at der er en stribe kreative, tænkende, spændende, skabende mennesker der læser med. Det er jeg beæret over. I den forbindelse vil jeg straks anbefale to af disse menneskers respektive blogs: Michaels ordsprudlende '
Filterløs', og Mark Tholanders fantastiske streger mm. More to come.

Sidst men ikke mindst har jeg den sidste tid fået skrevet lidt flere anmeldelser for BandBase.dk, og har uddelt stjerner i begge ender af karakterskalaen. Læs mine to seneste domme HER og HER.


(billedet er af Mark Tholander - jeg har lånt det uden at spørge...)

onsdag, oktober 07, 2009

Fodlænker

Jeg er dybt forarget over seneste udspil fra vores kære* regering. Jeg får sværere og sværere ved at skulle lægge nationalitet til disse uhyrligheder der synes at skyde frem som fluesvampe.

Richard Hawley blev forarget over en tilsvarende situation på hans hjemstavn, og skrev denne sang om det:



* spyttende sarkasme

mandag, september 21, 2009

Dagens sang

Selv om jeg til tider bliver træt af The Strokes (som udgangspunkt er jeg glad for dem, skal det lige siges), så har jeg altid været svært glad for Julian Casablancas vokal. Han har en soloplade på trapperne, og jeg synes virkelig første udspil fra denne er strålende. Det' pop, det' gennemført, det' godt.

Mavesur, benhård og nådesløs


Helt så slem er jeg ikke. Men jeg er så småt begyndt på min tjans som track-anmelder for BandBase. Mine to første anmeldelser kan læses HER og HER.

I øvrigt tilbragte jeg hele aftenen i øvelokalet med Sorgenfrei Villumsen. Bandet, altså. Hvilken fornøjelse. Jeg regner med at vores debutkoncert vil finde sted 3. december, og jeg tror skis'me det bliver godt.
I øvrigt er der sket et par udskiftninger i bandet, og således tæller bandet nu mr. Sorgenfrei, Kasper Nissen, Esben Svane og jeg selv. Vi kommer virkelig ud over stepperne med denne konstellation. Stay tuned.

I øvrigt spiller Kasper også i et band kaldet The Rumour Said Fire. De har netop sendt en EP på gaden, og de kan ganske enkelt ikke anbefales nok.

fredag, september 18, 2009

Sun Quakes

Da jeg kom hjem idag, med hovedet fuldt af faget branchekendskab, var det til en glædelig overraskelse. En glædelig overraskelse i form af en boblekuvert indeholdende Randi Laubeks nye album, Sun Quakes, som udkommer senere på måneden. Da jeg så satte pladen på var glæden dobbelt så stor. Jeg har nu hørt den 5 gange i træk, og må sige at der virkelig er grund til at glæde sig. Det er for tidligt at skrive en længere anmeldelse, men jeg kan da allerede nu berette at Sun Quakes er et meget smukt lille værk, med en gennemført stemning og en vifte af frostklare facetter. Sangene synger, og detaljerigdommen bugner. Kunne meget vel blive det perfekte soundtrack til mit efterår.

torsdag, september 17, 2009

A Postcard To Nina

Jeg er vild med denne tekst. Brev-sange er en meget overset kategori.



Nina I can be your boyfriend
so you can stay with your girlfriend
Your father is a sweet old man
but it is hard for him to understand
that you wanna love a woman
Nina I can be your boyfriend
if it puts an end to all this nonsens
First time I see you in Berlin
And you don't tell me anyting
Until outside your dad's apartment

Oh God, Jesus Christ
I try to focus on your eyes
we're having dinner with your family now
keep a steady look at your left eyebrow

If it's raised, it means yes,
If it's not it means take a guess
Hey! You! Stop kicking my legs
I'm doing my best
can you pass the eggs

Your father puts on my record
he sais: so tell me how you met her
I get embarrassed and change the subject
and put my hand on some metal object
He laugs and says that's a liedetector

he Takes out the booklet and starts reading
So i heard you're moving out next season
I say: Yeah, New York is nice that time of year
almost as green as it is here
He says: I thought you were moving to Sweden?

Oh God, what have I done?
i came to Berlin to have som fun
then it turned into buffalo 66
on your fathers wall a big crucifix
guess thats why he wont let u go
his catholic heart is big and slow
you know I'll do anything for love
but Nina what were you thinking of?

But Nina I can be your boyfriend
So you can stay with your girlfriend
Your father is mailing me all the time
He says he just wants to say hi
I send back "out of office, auto-replies"

Nina I just want to check in
'cause I think about you every second
So I send you this postcard just to say
Don't let anyone stand in your way
Yours truly, Jens Lekman

søndag, september 13, 2009

torsdag, september 10, 2009

Gratis download til folket

Hvis man skulle have lyst kan man nu downloade Troels Abrahamsen(SuperTroels')s to remix af Entakt. Dette foregår på den glimrende blog HEJ VEN. Det drejer sig om et remix af vores eget nummer Modpolen, og et remix af vores coverversion af Shit og Chalou's Du Er Alt Det Jeg Kan Li' (det blev en længere forklaring)

fredag, september 04, 2009

Der kan smuglyttes

Det bliver en ganske kort blogpost. Jeg er netop kommet hjem fra konservatoriets rustur, og er mildest talt lidt klatøjet. Det føles som om jeg har forstuvet hjernen. Anyways... I sidste uge var jeg et smut på gæstevisit i studiet, hvor 180 Grader Virvar i øjeblikket arbejder på nogle nye sange. Jeg bidrog med lidt vokal til nummeret Tiden Er En Finurlig Tingest - Sommetider Spiser Den Detaljerne Fra Sig Selv. De gæve gutter og gutinder fra virvaret har postet en videoblog, hvor man kan smuglytte lidt på hvad dét nummer er for en størrelse:


søndag, august 30, 2009

lørdag, august 29, 2009

360° tumult

Jeg ligger vandret for tiden. Er virkelig stresset. Den musikalske bue er spændt til bristepunktet. Det er både særdeles livsbekræftende og dybt uoverskueligt. Der er en masse ting der er i opstartsfasen. Jeg glæder mig meget til i lidt højere grad at kunne drage nytte af en form for rutine.

-Forleden tog Andreas Sorgenfrei, Joey Groon og jeg hul på sangskriver-turen, der på tirsdag vil bringe os videre til Godset i Kolding. 
-Igår var jeg et smut i studiet med 180° Virvar, hvor jeg indsang gæstevokaler på en sang der foreløbigt hedder: 
Tiden Er En Finurlig Tingest - Sommetider Spiser Den Detaljerne Fra Sig Selv.
-Imorgen skal jeg i øvelokalet med et nyt band. Mere om det snart.
-På mandag har jeg første skoledag på Konservatoriet
-Jeg har skrevet lidt på et par nye La Volumes Jinns-sange. 
-Jeg skal i øvrigt også til at have skrevet lidt tekst til de nye Entakt-sange snart.
-Derudover har jeg jo som bekendt også gang i et lille hygge-electronica-projekt med den gode Carl Johan Rising. 

Phew. Men sikke meget musik det gerne skulle resultere i.

Ps. Jeg skal i øvrigt også snart igang med min tjans som track-anmelder for BandBase. Bang!
Pps. Jeg har brugt serien Californication til at stresse lidt af med. Jeg vil være Hank Moody når jeg bliver stor.

torsdag, august 27, 2009

Koncert i aften på Løves Bogcafé

Så er det i aften der tages hul på sangskriver-turen. Vi lægger ud på Løves Bogcafé på Vesterbro, og jeg glæder mig. Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvilke sange jeg skal spille, men det kommer sikkert når jeg er på. Andreas Sorgenfrei og jeg spiller også en stribe af vores fælles sange - og så spiller Joey Groon. 

Mit bud er en hyggelig aften!

...oh, for resten. Jeg deltager i en del forskellige musikalske projekter for tiden. HER er en smagsprøve på endnu et af dem. Denne gang er vi i electronicaens verden, i selskab med et endnu unavngivent projekt der inkluderer undertegnede og Carl Johan Rising.

onsdag, august 26, 2009

Ny tjans

Jeg er blevet en del af et nyt spændende tiltag hos BandBase! Læs mere om det lige her.