Vores forårsturné er blevet nævnt mange gange. Hvad vi dog ikke har nævnt er, at vi spiller en del koncerter på skoler ind imellem de jobs der kan ses på MySpace, vores hjemmeside og andre steder. Et eksempel på dette følger i denne beretning fra den forgangne uge. En virkelig god uge, som har været al det hårde arbejde værd.
Onsdag
Vores ugentlige øver var aflyst denne dag, for at Kristian og jeg kunne arbejde i studiet. Anledningen er et remix/re-make/edit (svært barn har mange navne) af vores kommende single. Vi indfandt os derfor i studiet i Valby, og gik i kødet på den forsvarsløse sang. Albumversionen af dette nummer er yderst afdæmpet, og planen er så at vi skal lave en version af denne sang, der er en kende mere udadvendt. Vi kom godt på vej. Et godt sted at starte, er at lægge trommer på. Albumversionen har ingen trommer. Nu har nummeret trommer der lyder som Ringo Starr gennem en Metal Zone-guitarpedal. Jeg er vild med det. Den oprindelige guitar, der i ret høj grad bærer nummeret, byttede vi ud med et legetøjspiano. Sagen er den, at når man skal lave en ny version af et nummer man allerede har inspillet, så er det lidt af en dræber at lave en ny version der minder om den gamle. Så vi har valgt at gå en helt anden vej, og give Knivkasterens Søn nyt - og ret anderledes - liv.
Torsdag
Det hele startede med at strømmen gik. I min lejlighed. Og så opdagede jeg alt for hurtigt hvor afhængig man er af det skidt! Jeg var netop stået op, havde sat kaffevand over og tændt computeren, og så gik verden i stå. Eller i hvert fald min del af Frederiksberg. På magisk vis lykkedes det mig dog at komme ud under bruseren (i totalt mørke), og blive klar til at komme afsted.
Nicolai samlede mig op nede på gaden, og jeg forklarede hvordan jeg stadig sov inde bag mine åbne øjne. Vi troppede op hos Henning andetsteds på Frederiksberg. Det Sorte Lyn (vores sædvanlige bandbus) var desværre ikke til at få fat i, hvilket betød at vi fik et par opkald fra en stresset Gibo, der måtte til Hørsholm for at hente en anden bus. Sagen var nemlig den at vi skulle hele vejen til Hobro og spille på en efterskole.
Til sidst kom vi afsted fra Frederiksberg i den nye bandbus - meget forsinkede. Kristian var bag rattet, og fortjener en medalje og en større portion respekt, for at det lykkedes at nå frem til færgen i tide. Det var et spørgsmål om minutter.
Da vi havde fast grund under hjulene igen satte vi kurs mod Hobro, og Thorsgaard Efterskole. Vi fandt skolen uden de store problemer, takket være vores GPS (som vi har navngivet Joyce, en sen nattetime ved Århus Havn).
Vi havde dårligt fået foden ud af bildøren, før en stribe hjælpsomme elever sled og slæbte for at få vores gear ind i salen. Derefter fulgte et godt måltid, en stresset lydprøve, og en rigtig dejlig koncert. Vi blev taget godt imod, og der var god stemning i salen. Det eneste problem, denne aften, opstod da jeg - som den krævende primadonna jeg er - bad publikum finde lighterne frem til koncertens ballade. Dette benyttede et par af de vakse, unge mennesker naturligvis til - i bedste mening - at forsøge at sætte lidt ild til hinanden. Hvilket dog ikke lykkedes.
Efter koncerten fik vi sludret en masse med eleverne mens vi pakkede gear sammen, og blev sendt mod København med en fin køre-kasse, hvori der var alt hvad hjertet kunne begære af frugt, chokolade, øl og vand. Og så kørte vi. Jeg vil skyde på at 89% af vores forårstur er gået med at sidde i bussen, og være på vej til- eller fra koncerter. Og omtrent 92% af dén tid går med, at vi på skift fløjter The Broken Beats' 'Essentials', som vi alle har haft på hjernen siden vi spillede sammen med dem i Silkeborg tidligere på måneden.
Vi ankom til Djævleøens hovedstad omkring kl. 2, i strålende humør. I hvert fald indtil en del af vores instrumenter tog et frit fald fra bilen, og ned på asfalten. Der skete dog ingen varige skader. No guitars were harmed during this tour. So far.
Fredag
Jeg vågnede, en smule ør i hovedet, omkring kl. 7. Jeg var dog i den favorale situation at have strøm til el-kedlen, så jeg, efter at have inhaleret 3 kopper kaffe, kunne finde mine øjne. Længe leve elektriciteten. Og koffeinen. Og jeg selv, såfremt de to førnævnte ting forefindes.
Klokken halv elleve blev jeg samlet op af Henning og Gibo, hvorefter vi hentede Kristian på Østerbro - for så at sætte kurs med Ørestad Gymnasium på Islands Brygge, hvor dagens første koncert skulle finde sted.
Vores lydmand, Henrik, og Nicolai var allerede på stedet, og havde sat det meste af anlægget op. Vi fik gennemført en form for lydprøve, hvor lærere og elever med ti sekunders-interval stak hovedet ud, og brokkede sig lidt over larmen. Det lykkedes dog at blive klar, takket være en god indsats fra Henrik, der ikke lod sig gå på af et band (os) der ikke var voldsomt medgørlige - muligvis grundet træthed. Muligvis ikke.
To timer skulle slås ihjel før vi skulle spille, hvilket resulterede i en lille bossa nova-jam, i ét af skolens musiklokaler. Henning brugte ventetiden på at tage nogle højst besynderlige billeder af sig selv på Gibos Mac. Jeg vil søge om tilladelse til at poste et par af dem på denne blog ved lejlighed.
Da det blev tid til eftermiddagens koncert blev vi mødt af et overordenligt opmærksomt, og særdeles imødekommende publikum. Lutter respekt til Ørestad Gymnasium herfra! Det var ganske enkelt en enorm fornøjelse. Vi havde frygtet at vores støj-pop måske ville være en smule malplaceret, men det viste sig at blive en virkelig skøn time. Hvis nogle af jer skulle læse med her, så tak for det!
Efter seancen fik vi pakket biler, og satte så kurs mod Lyngby, hvor aftenens koncert skulle finde sted. På Templet. Anti-rock n' roll som vi er, ankom Kristian, Gibo, Henrik og jeg 45 minutter for tidligt, og vi besluttede os for at spadsere en lille tur i Downtown Lyngby. Vi vendte derefter tilbage til Templet med wasabi-ærter og vindblæst hår, og gik igang med at slæbe gear ind, og lave lydprøve. Brikkerne faldt på plads, Henrik fik rodet lidt med lyden, CJ fik rodet lidt med lyset, Anita og Nanna fik lavet en fin merchandise-biks, og alting forløb som det burde. Det er en fornøjelse at stable koncerter på benene med så søde og hjælpsomme mennesker.
De efterfølgende timer gik vi i hi i backstagerummet.
Dørene blev åbnet, og en lille time senere gik vores opvarmningsband denne aften, 180 Grader Virvar, på. Jeg nåede at høre et par numre, og det var sandelig nok til at vurdere at de virkelig kan deres kram. Jeg er imponeret over hvor stor kontrol de har over deres lyd.
Det blev vores tur. Vi traskede på scenen, hvor tæppet var trukket for, og tjekkede at der var hul igennem på vores instrumenter og diverse lydkilder.
Så trykkede Henning play på vores intro, tæppet gled til side, og dér var I, kære lyttere! Hvilket dejligt syn. Hvilken dejlig aften det blev. Sikke en fornøjelse det var at spille en rockkoncert i de rammer. Og som altid en fornøjelse at hilse på nogle af jer bagefter. Vi blev hængende på Templet, og drak et par velfortjente (fortalte vi hinanden) fyraftensøl inden vi vendte snuden mod København igen.
Vi, i orkestret, er meget enige om at det var 3 store plusser i tourbogen.
Lørdag
Tilbage i studiet i Valby, hvor Kristian og jeg indspillede de sidste spor til Knivkasterens Søn re-make'et. Der blev plads til både djævelske synths og en tuba. Derudover fik vi sorteret lidt i de vidunderligt klodsede trommefills, og vi forsøgte et par ting som vi endte med at droppe igen. Eksempelvis forsøgte vi at fløjte lidt på sangen, hvilket vi dog hurtigt fjernede, da det lød som blokfløjter. Én ting er Ringo Starr, men Povl Kjøller-elementer er der altså ikke plads til i vores sange, som det ser ud nu. På onsdag skal denne nye version mixes, så det skal nok blive spændende at genhøre den. Og færdiggøre den.
...og idag har jeg sørme fået fingre i gode billetter til yndlingspopprinsen, Rufus Wainwright's koncert i Operaen til juli. Livet har såmænd da set langt værre ud end det gør lige nu!
Ps.
Kristian og jeg tager en afstikker fra turnéen, når vi spiller unplugged til Klub Geyser, Islands Brygges Kulturhus, på torsdag kl. 20. Læs mere her. Vær' der, eller vær' en firkant.
Vi, i orkestret, er meget enige om at det var 3 store plusser i tourbogen.
Lørdag
Tilbage i studiet i Valby, hvor Kristian og jeg indspillede de sidste spor til Knivkasterens Søn re-make'et. Der blev plads til både djævelske synths og en tuba. Derudover fik vi sorteret lidt i de vidunderligt klodsede trommefills, og vi forsøgte et par ting som vi endte med at droppe igen. Eksempelvis forsøgte vi at fløjte lidt på sangen, hvilket vi dog hurtigt fjernede, da det lød som blokfløjter. Én ting er Ringo Starr, men Povl Kjøller-elementer er der altså ikke plads til i vores sange, som det ser ud nu. På onsdag skal denne nye version mixes, så det skal nok blive spændende at genhøre den. Og færdiggøre den.
...og idag har jeg sørme fået fingre i gode billetter til yndlingspopprinsen, Rufus Wainwright's koncert i Operaen til juli. Livet har såmænd da set langt værre ud end det gør lige nu!
Ps.
Kristian og jeg tager en afstikker fra turnéen, når vi spiller unplugged til Klub Geyser, Islands Brygges Kulturhus, på torsdag kl. 20. Læs mere her. Vær' der, eller vær' en firkant.
