Årtiets pletskud

Så er der flere lister, folkens. Just for the sake of lister. De bedste skiver fra 00'erne:

1. Radiohead: Kid A/In Rainbows
(pinligt inkonsekvent af mig, men jeg kan ganske enkelt ikke vælge mellem disse to plader. På sin vis indrammer de i fællesskab alt hvad jeg elsker ved Radiohead. Fra Kid A's innovative landskaber til In Rainbows' gudesmukke popsange. Jeg må vist atter bare konstatere at Radiohead er det stærkeste band der har ramt denne klode)
2. Rufus Wainwright: Want One
3. Elbow: The Seldom Seen Kid
4. Beck: Sea Change
5. Super Furry Animals: Rings Around The World
6. Ben Christophers: The Spaces In Between
7. Murcof: Martes
8. The Divine Comedy: Absent Friends
9. Keane: Under The Iron Sea
10. Daniel Lanois: Shine


Men snyd for guds skyld heller ikke dig selv for: Ryan Adams: 29, Antony And The Johnsons: I Am A Bird Now, BRMC: Howl, Bloc Party: A Weekend In The City, Brian Eno: Another Day On Earth, Feist: Let It Die, The Flaming Lips: Yoshimi Battles The Pink Robots, Ed Harcourt: From Every Sphere, Richard Hawley: Lady's Bridge, Kings Of Leon: Only By The Night, Jens Lekman: Night Falls Over Kortedala, Loney Dear: Loney Noir, John Mayer: Heavier Things, Morrissey: You Are The Quarry, Placebo: Without You I'm Nothing, The Shins: Wincing The Night Away, Sigur Rós: ( ), Sparklehorse: It's A Wonderful Life, The Streets: Original Pirate Material, The Strokes: Room On Fire, Travis: The Invisible Band, Tom Waits: Alice

De danske:

1. Randi Laubek: Almost Gracefully
2. Mew: And The Glasshanded Kites
3. Martin Hall: Facsimile
4. CV Jørgensen: Fraklip Fra Det Fjerne
5. Klondyke: Lille Vampyr
6. Didium And The Black Bonnie Picture: Whimsical Beauty
7. Diefenbach: Set & Drift
8. Malk De Koijn: Sneglzilla
9. Michael Møller: Every Streetcar's Got A Name
10. Tobias Trier: Bag De Blå Persienner

Skarpt forfulgt af: Sort Sol: Snakecharmer, Kashmir: Zitilites, Savage Rose: Universal Daughter, The Broken Beats: In The Ruin For The Perfect, Kitty Wu: Privacy, Leth, Simpson, Toksvig: Vi Sidder Bare Her...

Julebrev fra Entakt

Kære alle medlyttere, -læsere og -løbere,


Vi er glade over at have fået to fine placeringer på BandBase's lister over det forgangne årti (næsten) - de to lister kan ses HER.

Som var vi ramt af at et end-of-a-decade-slag-med-en-vognstang har vi besluttet os for at skille Entakt ad, for at samle det på en ny måde. Der er lagt i støbeskeen, og et spændende stykke arbejde venter os i 2010. Hvad det mere præcist resulterer i er vi ligeså spændte på som I måtte være! Vi er ved at køre kanonerne i stilling, og over de næste måneder skal vi finde ud af hvilken vej disse kanoner skal pege.


Tusind tak til alle jer der følger med, lytter, hænger på!

God jul fra alle Entakt til alle jer

Første spadestik til '3913'

Jeg er netop kommet hjem efter en god, lang dag i studiet. I dag, på årets korteste af slagsen, tog vi de første spadestik til dét der gerne skal ende med at blive min store Grønlands-plade.

Jeg var noget klatøjet da vi mødtes tidligt imorges, efter en sørgelig mængde søvn i nat. Men det endte faktisk med at være passende til stemningen. Det gik over al forventning. Jeg har virkelig en god vibe omkring det. Det lyder ikke umiddelbart som noget jeg har lavet før. Det er en helt anden vinkel på produktion, og præsentation af sangene.

Esben og Kristian udfyldte deres trommer- og bas-roller til UG, selv om det også var nyt for dem. Troels som jeg producerer sangene sammen med er også en fornøjelse at arbejde med.

Vi fik lavet grundspor til tre sange, og jeg er fuld af god gejst. I øvrigt var det jo storslået at sidde på Holmen, med udsigt til vand og dalende sne - den perfekte ramme. Det hele lød af træ. Nu kan jeg holde juleferie med god samvittighed.

Hvad laver jeg?

Det er ved at være længe siden jeg har postet her på bloggen. Jeg tror det er fordi der er mange ting der roder rundt på øverste etage i øjeblikket.

- Mit semesterprojekt har grebet om sig. Egentlig var det meningen at jeg skulle skrive og hurtigt indspille fem sange om Grønland, men jeg er blevet så glad for projektet at det nu bliver en del mere omfangsrigt. Faktisk skal jeg lave en plade. Formentlig et mini-album med 8-9 sange. Det kommer til at kræve en djævelsk mængde arbejde det næste halve år, men jeg glæder mig til at føre det ud i livet. Jeg synes det er de bedste sange jeg har skrevet i lang tid. Jeg håber meget på at det hele resulterer i en regulær udgivelse.

- I midten af januar skal jeg medvirke i endnu et projekt. Jeg skal være med til at (om-)arrangere og indspille en lille flok sange med- og af Liv Lykke. Et eksempel på hendes fantastiske stemme og ditto sangskrivning kan høres/ses HER. Hendes MySpace findes HER. Dét glæder jeg mig meget til.

- Så skal jeg vist også til at genoptage min anmeldertjans hos BandBase. Jeg går i krig i aften. Hvis ellers min Wii-tennisalbue ikke sætter en stopper for hele projektet. Edit: det lykkedes.

- Nå ja, så er det jo ved at være jul. Jeg har erstattet julekalender med Californication, men udsigten fra mit vindue indeholder også julestemning til de næste mange år.

- I øvrigt er det sange som denne - stemningen, lyden, fornemmelsen - der har inspireret mig på mine nye sange:

Årets pla'er

Jeg kan jo ikke lade være.

1. Julian Casablancas: Phrazes For The Young
Et drønchamerende album med varmblodet syntetisk pop der bugner af idéer og en stribe originale, fantastiske sange. Det er muligvis den plade jeg har hørt allermest i år, hvilket på ingen måde har gjort fornemmelsen mindre frisk. Hør evt. 11th Dimension eller River Of Brakelights

2. Richard Hawley: Truelove’s Gutter
Ved første lyt en anelse tamt. Det tog jeg grueligt fejl. Sangene listede sig én efter én ind under huden på mig, og satte sig. Der er et mørke og en dybde, der gør at sangene er af den slags der bliver ved at spøge i baghovedet længe efter man har slukket for dem. Hør evt. For Your Lover Give Some Time eller Soldier On

3. Bat For Lashes: Two Suns
En stribe fantastiske sange, til at starte med. Derudover et smukt, elegant, feminint, krystalklart og gennemført lydunivers. Hør evt. Daniel eller Glass

4. Grizzly Bear: Veckatimest
Vokalharmonier i fuldt flor, og sangskrivning der flere steder rammer loftet. Der er også forbiere på pladen, men de fuldtræffere der er rammer så meget plet at det fuldt ud opvejer det. Hør evt. Two Weeks eller While You Wait For The Others

5. Bon Iver: Blood Bank
Ganske vist kun en EP, til gengæld fylder værkerne godt i vinterlandskabet. Vocoder-hymnen 'Woods' er noget af det mest fantastiske jeg længe har hørt. Hør evt. Woods eller Blood Bank

6. Super Furry Animals: Dark Days / Light Years
Jeg tror stort set ikke Super Furry Animals kan sætte en behåret pote forkert. De disker atter op med uimodståelige popsange pakket end i psykedeliske festligheder. Hør evt. Mt eller White Socks/Flip Flops

7. Loney Dear: Dear John
Ganske som det er tilfældet med Richard Hawley har Loney Dear og stukket et spadestik dybere, og alting gør en smule mere ondt. Selv om det efter min mening ikke når helt op på siden af forgængeren 'Loney Noir', er det stadig bevægende og smuk popmusik. Hør evt. Under A Silent Sea eller Harm

8. Monsters of Folk: Monsters Of Folk
Det er sjældent det lykkes for disse "supergrupper" at få summen til at matche de enkelte dele, men i dette tilfælde lykkes det faktisk. Conor Oberst (Bright Eyes) og Jim James (My Morning Jacket) er genier. Bum. Hør evt. Temazcal eller Ahead Of The Curve

9. John Mayer: Battle Studies
Omend ikke helt på højde med de to seneste udgivelser, så er der stadig tale om et sangskriverhåndværk man er nødt til at respektere. Tempoet er sat ned, og guitaren har fået en mere subtil rolle. Dele af pladen halter måske, men når det er godt, så er det fantastisk. Hør evt. Edge Of Desire eller Heartbreak Warfare

10. The Veils: Sun Gangs
Ekstremt overset band, der gemmer på en sangskriver og sanger der slet ikke tilnærmelsesvis har opnået den anerkendelse han burde. Finn Andrews er en af de kunstnere der ikke har et filter mellem deres følelsesregister og den musik der kommer ud af munden på dem. Hør evt. Sit Down By The Fire eller The Letter

I øvrigt var jeg glad for Animal Collective: Merriweather Post Pavilion, Diverse kunstnere: War Child: Heroes, Empire of the Sun: Walking On A Dream, Hannah Schneider: Hannah Schneider, Kent: Röd, Martin Hall: Hospital Cafeterias, Mew: No More Stories..., Morrissey: Years Of Refusal, Rufus Wainwright: Milwaukee At Last, Sia: Some People Have Real Problems

Venner og bekendte har også udgivet glimrende plader i år: Cody: Cody, Didium And The Black Bonnie Picture: Whimsical Beauty, Kå: Himlens Kant Når Helt Herud, Kandy Kolored Tangerine: The Perfect Swell, Randi Laubek: Sun Quakes, The Rumour Said Fire: The Life And Death Of A Male Body.

Kunne også være man skulle lave en liste over de ti bedste sange, når nu jeg er så stof fan af at lave lister...

En beretning om en stor, lille dag

Kapitel 1

Da jeg vågnede imorges var der et aftryk af et smil i min hovedpude. Det var en lang dag igår, men virkelig en skøn en af slagsen. Den første halvdel kørte i slowmotion. Jeg væltede ud af min hoveddør, godt ør, om formiddagen, med en guitar og en hovedpine under armen. Jeg fik en yderlig plads i en propfuld 5A på vej mod hovedbanen, og gjorde mit bedste for ikke at besvime i løbet af den tyve minutter lange ørkenvandring af en køretur. Det lykkedes, og efter at have kæmpet mig gennem omtrent hundrede Brøndby-fans på perronen kunne jeg finde min plads i toget mod Odense.

Kapitel 2
Da jeg et par timer senere ramte Odense med togets luntende hast mødtes jeg med den gode Johannes aka. Joey Groon, og vi begav os mod Studenterhuset hvor dagens første - og milde - slag skulle stå. Vi fandt lokationen efter adskillige afveje, og en akavet samtale med en træmand af en taxachauffør der påstod at adressen "Farvergården 7" ikke eksisterede.

Det gjorde den. Vi kom inden for, fik lavet en yderst fragmenteret lydprøve, og det var på alle måder et søndags-scenarie. Luften var tyk af tømmermænd. Vi fik kastet et par kopper kaffe - sorte som natten - indenbords, og da publikum begyndte at ankomme var vi ved at være vågne.

Kapitel 3
Der herskede, under arrangementet, en skøn, yderst afslappet stemning. Der var god tid til at fortælle anekdoter om sangenes oprindelse. Det gik op for mig hvor glimrende det er at de fleste af mine sange handler om flere ting på en gang, det er gode muligheder for ikke at gentage sig selv når de skal præsenteres.

I det hele taget var det skønt at spille, og publikum virkede yderst lydhør. Dejligt, og perfekt afstemt.

Den nye sang, El Clásico, passede jo som fod i hose denne eftermiddag, da netop denne begivenhed skulle udspille sig senere på aftenen. Den flinke konferencier var intet mindre end fynsk mester i poetry slam, Entakt-fan og Real Madrid-fan. Ikke noget kedeligt bekendtskab.

Kapitel 4

Senere tog Abas (som jo er grydetæsker i Entakt) på sportsbar i Odense, og drak adskillige øl, mens mit blå- og rødglødende Barca-hjerte slog kolbøtter da sejren kom i hus:

Hvordan var jeres søndag?

Opmuntring

Jeg har ligget syg siden i fredags, og det kan virkelig være svært at få humøret igennem tørskoet. Men Lasse Aagaard (fra Den Fjerde Væg) som jeg for tiden arbejder sammen med postede denne video på sin Facebook-profil. Jeg siger ham tak, og formidler den videre her. Det er simpelthen tragikomik på smukkeste plan.