det ligger
klemt dér
et hvidt hus i min gade
et hus mellem to negle
vinger og
tænder og
dyr i facaden
blodet trykker derovre
blodet trykker derovre igen
sådan taber folk deres tænder nu til dags
for fulde og åbne gardiner
sådan får folk deres blå øjne tilbage
når gulvene i Elefanthuset forsvinder
jeg vinker til tider
til dem
de skændes uden lyd
det giver stød gennem tænderne
med længder af
tangenter af
elfenben i dyre domme
smæk for hver en skilling
sådan taber folk deres tænder nu til dags
for fulde og åbne gardiner
sådan får folk deres blå øjne tilbage
når gulvene i Elefanthuset forsvinder
men solen skinner
solen skinner i fjernsynet
men solen skinner
solen skinner i fjernsynet
så hvem kan kigge væk?
hvem kan kigge væk?
hvem kan kigge væk?
sådan taber folk deres tænder nu til dags
for fulde og åbne gardiner
sådan får folk deres blå øjne tilbage
når gulvene i Elefanthuset forsvinder
El Clásico
det trækker op og vinden blæser vejrhanen en pelikan
neonreklamer forvandler Søerne til cellofan
bønderne er tørstige, så pas på, brædderne er skrå,
snusfornuften væk, hævnen er sød, og du er ligeså
du har altid fat i mit ærme
vi har kedet os til ukendelighed
kedet stolpe op og stolpe ud og loftet ned
nu trækker vi så i efter-arbejdstøjet
kaptajn, jeg sænker kalejdoskopet
jeg sænker slagskibe
hæver penge, parader, slagsider, slagskibe
og lyden får en anden pibe
du har altid fat i mit ærme
Størrelse 43
højre sko der ryger gennem luften nu
den er alt hvad jeg har kært og mistet
den er dit sidste farvelkys, din hund
en souvenir fra landet der er ristet
put mig op på piedestaler
put mig op på bål
vis min størrelse 43 i metermål
sug mig ind i kameralinser hvor jeg ikke har været før
men virkeligheden rimer ikke på film
det er der intet der gør
bank mit hjerte, kom nu, bank på livet løs
om det så koster et ribben eller to
først lyder et brag, så følger gribbene
derfor først den højre og derpå følger venstre sko
put mig op på piedestaler
put mig op på bål
vis min størrelse 43 i metermål
sug mig ind i kameralinser hvor jeg ikke har været før
men virkeligheden rimer ikke på film
det er der intet der gør
det er der intet der gør
det er der intet der gør
Lad Jorden Æde De Dansende!
se hvor de logrer med tungen
når du fortæller om dit mareridt
det med de skyhøje søjler af sort vand
og røde bogstaver der helt forsvandt
se hvor de svælger og hænger i din feber
skyder på alt der rør sig og alt der ikke gør
lad jorden æde de elskende
lad jorden æde de dansende
lad dem stege i stroboskop
lad jorden æde de dansende
du spilder ord i telefonen som aldrig skulle have været overbord
og hør beredskabet prøve at give bisværmen mening og et sted at bo
vi spiller flaskehalsen peger på indtil nogen græder eller bunder
lad jorden æde de elskende
lad jorden æde de dansende
lad dem stege i stroboskop
lad jorden æde de dansende
© JV 2010/2011
7 kommentarer:
Kaptajn, du sænker slagskibe en gang for meget for at få det til at rime? :-)
Smukt, J!
a-Ha reference i "Elefanthuset"?
Ikke nogen tilsigtet a-Ha reference, nej :) Enlighten me!
Hehe, det var såmænd bare denne klassiker, jeg havde i tankerne:
http://www.youtube.com/watch?v=a3ir9HC9vYg
Virkede ret oplagt :)
HEllo , and must say that you have a really nice blog around..
Nice Blogging
Send en kommentar