tirsdag, februar 26, 2008

Fremragende elektronik

Den gode Nicolai foreslog en blogpost med elektroniske anbefalnger, og det synes jeg da er en glimrende idé. Jeg er ikke voldsomt velbevandret i den elektroniske musiks verden, men jeg har da fået skrabet nogle yndlinge sammen efterhånden. Hermed en stribe elektroniske plader jeg anbefaler på det varmeste:













Murcof - Martes
Et ekstremt stemningsfuldt album, hvor minimalistiske beats og dyster orkestrering går op i en højere enhed. Muligvis det elektroniske album jeg har hørt allermest. Jeg opdagede det ved et tilfælde, for nogle år siden, da jeg kom ind i GUF på Nørrebrogade. De spillede dette album over højtalerne, og jeg marcherede direkte op til disken og forlangte at købe pladen - til stor ærgrelse for ekspedienterne, der blev små-tvære på bedste GUF-facon. Mexicanske Murcof spiller i øvrigt i Marmorkirken d. 28/3 i forbindelse med Natfilm Festivalen, og det skal jeg så sandelig opleve. "Strange, lucid, mysterious, heady and utterly compelling" skriver Seven.















Burial - Burial
Tilstået: jeg har opdaget Burial via sidste års ekstreme hype, hvor hans album Untrue endte i toppen på et væld af toneangivende musikmagasiners årslister. Og jeg vil medgive at Untrue er et særdeles glimrende album, dog vil jeg mene at den selvbetitlede debut er en tand bedre. Genrer som dubstep og hyperdub har jeg så godt som intet kendskab til, men denne plade er - ganske som Murcof - en indtagende, dyster sag. " Spooked electronic dub with a widescreen feel... the dubstep answer to Massive Attack's Blue Lines", skriver Q Magazine.














Aphex Twin - Richard D. James
Man skulle nok ikke tro det, men stort set hver gang Kristian og jeg programmerer beats til Entakt-sange kommer navnet Aphex Twin på bordet. Primært af den grund, at vi begge to har lyttet overordenligt meget til herren med de ubehagelige albumcovers. Det er ganske enkelt kugleskørt, drønkreativt, imponerende, og ekstremt inspirerende. Dette gør sig gældende for en stribe af hans albums, og det var lidt svært at vælge et enkelt ud. Udover Richard D. James albummet er pladerne Drukqs, Windowlicker og EP'en Come To Daddy også yderst anbefalelsesværdige.
Jeg har har ladet mig fortælle at dette album falder ind under genren jungle. Aphex Twin formår dog også, på stort set alle de plader jeg har hørt, at kreere direkte smukke stykker musik hist og her. Åbningsnummeret på dette album er eksempelvis "easy on the ears".














Squarepusher - Go Plastic
Blandt de første deciderede elektroniske albums jeg anskaffede mig. Det kunne til tider drive min daværende kæreste til vanvid. Der er også smæk for skillingen her. Drum'n'bass proppet til randen med herligt udansable breakbeats, hidsige klip og lurende vanvid. Kun ganske få steder sættes farten ned, som på skæringen Tommib, som også er at finde på det i øvrigt glimrende Lost In Translation-soundtrack. Go Plastic's åbningsnummer, My Red Hot Car, er i min top 5 over de absolut bedste electronica-numre til dato. Sikke et hit!













Brian Eno - Another Day On Earth
Måske burde dette album slet ikke nævnes i en blogpost om elektronisk musik, da denne plade er meget mere sangbaseret end de andre jeg har nævnt. Ikke desto mindre er Another Day On Earth elektronisk, alternativ popmusik. Og, i mine ører, en fantastisk plade. Jeg mener ikke anmelderne var helt enige med mig her, men jeg synes det er en smuk plade, der lyder som soundtracket til en sommer. Den er rig på melodier og stemninger, og kan især anbefales til gåture med hovedtelefoner. Sangen And Then So Clear er en perle af højeste karat.














Four Tet - Rounds
Jeg fik kendskab til Kieran Hebden aka Four Tet, da Radiohead havde ham med som opvarmning på en del af deres tour i 2002. Det gjorde mig selvfølgelig nysgerrig, og sikke et held. Dette album er sprællevende, og indeholder nogle ekseptionelt yndefulde lydcollager. I modsætning til en kunstner som Aphex Twin er det en meget mere organisk oplevelse at lægge øre til Four Tet. I hvert fald på dette album. Det lyder for mig som om han har optaget "rigtige" instrumenter, og derefter har klippet godt og grundigt i sporene. Resultatet er en meget melodiøs, drømmende elektronisk musik, hvor knastørre trommer og spinkle spilledåsemelodier går hånd i hånd. På allersmukkeste vis.














DJ Shadow - Endtroducing...
En klassiker, må tilsyneladende være betegnelsen for dette album. På trods af at udgivelsesdatoen slutter med '96 lyder Endtroducing... ikke den mindste smule forældet. Jeg har ingen anelse om hvilken genrekasse denne plade hører til i, men grundet dens utallige af vinylsamples og break beats har den en vis forbindelse til hip hop, dog er den langt rigere på facetter og teksturer end noget hip hop jeg nogensinde har hørt. Trip-hop er den også beslægtet med, uden helt at være en del af den familie. Jeg forestiller mig at den har været nyskabende da den kom på gaden, samtidig er den dog ganske let at gå til. Så gør da lige det!


fredag, februar 22, 2008

ENTAKT - nu også på Facebook















Vi har nu også en side på Facebook. Kom og vær med!
Klik HER. Eller søg på "ENTAKT", så dukker siden op som første valg.

Velkommen i klubben!

torsdag, februar 21, 2008

Nøgler til 'The Drift'?















Sjældent har en plade hjemsøgt mig som Scott Walkers The Drift. Den vinder mere og mere på mig, uden at virke den mindste smule mindre skræmmende. Jeg er dybt imponeret. Åbenbart så imponeret at jeg bliver ved at poste blogindlæg om den, og aldrig bliver træt af at snakke med folk om den. Gør jer selv den tjeneste at læse anmeldelsen jeg linker til nederst i indlægget - det er god og virkelig interessant læsning. Herunder en lille mailkorrespondance:


Jonas:
Har netop genset '30 Century Man'. Har du set den siden du så den i Århus? Ellers skal du sørge for snart at se den igen. Den er mesterlig!

Rasmus:
Har ikke set den siden Århus, nej. Men den gør stadig indtryk. Du har den vel på dvd formoder jeg?

Jonas:
Ja, jeg har dvd'en, som jo indeholder et fint lille ekstra Hannon-interview - med en god portion selvironi. Den film giver også hans seneste album [The Drift] mere mening. Selv om jeg stadig er bange for det.

Rasmus:
"...for senere at tage et kunstnerisk u-sving i livets efterår, hvor det musikalske output kan beskrives som et strittende avantgarde-mareridt." som Gaffa skrev. Jeg synes dog din "frygt" beskriver det bedre. Det var det første jeg nogensinde hørte fra Scott Walker, husker tydeligt den bustur,hvor jeg blev bange for min iPod... :-) Men ja, albummet kræver en forklaring, og den får man til dels i filmen.

Jonas:
Jeg er fast besluttet på at blive ved at høre The Drift engang imellem. Kristian synes ikke særlig godt om albummet, men beskrev alligevel meget fint hvordan det alligevel fascinerede ham at høre noget musik, der nærmest kunne gøre fysisk ondt via toner og stemninger. Det er lidt af en bedrift. Specielt når man tænker på hvad Kristian har lagt øre til i tidens løb.

Rasmus:
Som musikteoretiker elskede jeg den teoretiske gennemgang af, hvad pokker det er Scott Walker gør med harmonikken. Selv på Scott-pladerne. vildt fascinerende!

Jonas:
Ja, grænselandet mellem akkorder og dis-akkorder - hvis det ellers hedder det på dansk - fandt jeg også enormt spændende. I går fik jeg også endelig knækket koden til Tilt (det foregående album) for alvor. Hvis man hører den lige efter The Drift lyder den nærmest radiovenlig.


...



Jonas:
Hvis du finder 10 minutter på et tidspunkt skulle du næsten lige læse denne anmeldelse af The Drift:
http://www.transmission.nu/anmeldelse.php?id=205

Det er den bedste jeg har læst. Faktisk den eneste gode. Den gav mig sågar lyst til at sætte pladen på igen, så den hører jeg nu. Spændende hvor langt jeg når før min kæreste kommer hjem...

tirsdag, februar 19, 2008

søndag, februar 17, 2008

Jacques Brel










Det her er nærmest magisk.

tirsdag, februar 12, 2008

4 af mine yndlingsvideoer













Jeg fór vild på YouTube igår, og kom i tanke om en stribe gode musikvideoer.
De fire videoer herunder er blandt mine yndlinge (det samme gælder selvfølgelig selve sangene):

Blur - The Universal

Super Furry Animals - (Drawing) Rings Around The World

Björk - All Is Full Of Love

UNKLE (feat. Thom Yorke) - Rabbit In Your Headlights

...og så er sangene de er lavet til naturligvis også lige i skabet.

Del endelig jeres anbefalinger!

mandag, februar 11, 2008

A Skin Too Few






















Tanja Appehl anbefaler i MyMusic.dk's artikelserie "3x5" en dokumentarfilm ved navn A Skin Too Few - en film om Nick Drake. Jeg har haft held til at støve denne dokumentar op på YouTube, og jeg må sige at det er en meget smuk og rørende lille skildring af Nick Drakes triste historie, og helt og aldeles magiske musik.

Del 1
Del 2
Del 3
Del 4
Del 5

Nu må det være tid til at give Nick Drake-vinylerne en svingom på pladespilleren.

lørdag, februar 09, 2008

mandag, februar 04, 2008

'Krydsklip' på gaden i dag!


















I dag rammer Tobias Triers nye album, Krydsklip, gaden - og jeg synger såmænd kor på 8 af albummets 16 sange.


Sakset fra pressemeddelelsen:

De melankolske og håndspillede ballader, som har præget de seneste udgivelser fra Tobias Trier, har denne gang veget pladsen til fordel for en springende krads pen og et hip hop-inspireret udtryk - bygget op af swingende beats, gyngende bund og stormfulde strygere.

Triers tekster bevæger sig med hurtige kamerabevægelser mellem flimrende billeder fra medier, personlige oplevelser og erindringer. Musikken citerer og fabulerer over brudstykker af gamle danske lp’er. Således indeholder sangene stumper af blandt andet Blækspruttesangen fra Bennys Badekar, Rugsted og Kreutzfeldt, Kurt Ravn og Kong Christian den Tiendes nytårstale fra 1940.




Læs evt. Gaffas anmeldelse af albummet HER.
Besøg Tobias på MySpace HER.

søndag, februar 03, 2008

Sætternissen på spil

Nogle gange går det lige hurtigt nok :-)




















UPDATE: Til de af jer der har efterlyst demo cd'en Forsidestof Til Eftertanke, så opdagede jeg rent tilfældigt at der er en der (blandt andet) sælger sit eksemplar HER.

lørdag, februar 02, 2008

Anbefaling nr. 117

af Didium & the Black Bonnie Picture. Jeg mener det sgu.

Igår aftes leverede de endnu en mesterlig koncert, på Krudttønden i København. Jeg bliver til stadighed imponeret over dem. De er så bundmusikalske at man må overgive sig. Deres sange er så vedkommende, sprudlende, perfekt arrangeret og en masse andre plus-ord - og selvfølgelig, vigtigst af alt, en masse ting man ikke kan forklare med ord. De rammer bare plet. I mine øjne er de lidt af et særsyn, og de fortjener virkelig at blive hørt.


...og det kan man eksempelvis gøre på deres MySpace-side, eller på deres MyMusic-side. Der er størst udvalg på sidstenævnte.

Dog bør man ikke snyde sig selv for også at opleve dem live. De spiller på Lades Kælder i København på fredag (d. 8/2), i anledning af at de er Månedens Demo i Gaffa. Hvilket jo er særdeles glædeligt.

Sidst men ikke mindst er de en flok meget søde og sympatiske mennesker - hvilket i øvrigt også skinner perfekt igennem live.

Og og og og, så glæder vi os ellers rigtig meget til snart at få dem på besøg i studiet, hvor de skal synge kor på en samling af vores nye sange.

Ja, vi er store fans, her i orkestret.

fredag, februar 01, 2008

En stribe anbefalinger fra Onkel Kristian







Bandets nybagte bilejer, Kristian, har postet en stribe anbefalinger i MyMusic.dk's artikelserie 3x5.

LÆS HER.