Fremragende elektronik

Den gode Nicolai foreslog en blogpost med elektroniske anbefalnger, og det synes jeg da er en glimrende idé. Jeg er ikke voldsomt velbevandret i den elektroniske musiks verden, men jeg har da fået skrabet nogle yndlinge sammen efterhånden. Hermed en stribe elektroniske plader jeg anbefaler på det varmeste:













Murcof - Martes
Et ekstremt stemningsfuldt album, hvor minimalistiske beats og dyster orkestrering går op i en højere enhed. Muligvis det elektroniske album jeg har hørt allermest. Jeg opdagede det ved et tilfælde, for nogle år siden, da jeg kom ind i GUF på Nørrebrogade. De spillede dette album over højtalerne, og jeg marcherede direkte op til disken og forlangte at købe pladen - til stor ærgrelse for ekspedienterne, der blev små-tvære på bedste GUF-facon. Mexicanske Murcof spiller i øvrigt i Marmorkirken d. 28/3 i forbindelse med Natfilm Festivalen, og det skal jeg så sandelig opleve. "Strange, lucid, mysterious, heady and utterly compelling" skriver Seven.















Burial - Burial
Tilstået: jeg har opdaget Burial via sidste års ekstreme hype, hvor hans album Untrue endte i toppen på et væld af toneangivende musikmagasiners årslister. Og jeg vil medgive at Untrue er et særdeles glimrende album, dog vil jeg mene at den selvbetitlede debut er en tand bedre. Genrer som dubstep og hyperdub har jeg så godt som intet kendskab til, men denne plade er - ganske som Murcof - en indtagende, dyster sag. " Spooked electronic dub with a widescreen feel... the dubstep answer to Massive Attack's Blue Lines", skriver Q Magazine.














Aphex Twin - Richard D. James
Man skulle nok ikke tro det, men stort set hver gang Kristian og jeg programmerer beats til Entakt-sange kommer navnet Aphex Twin på bordet. Primært af den grund, at vi begge to har lyttet overordenligt meget til herren med de ubehagelige albumcovers. Det er ganske enkelt kugleskørt, drønkreativt, imponerende, og ekstremt inspirerende. Dette gør sig gældende for en stribe af hans albums, og det var lidt svært at vælge et enkelt ud. Udover Richard D. James albummet er pladerne Drukqs, Windowlicker og EP'en Come To Daddy også yderst anbefalelsesværdige.
Jeg har har ladet mig fortælle at dette album falder ind under genren jungle. Aphex Twin formår dog også, på stort set alle de plader jeg har hørt, at kreere direkte smukke stykker musik hist og her. Åbningsnummeret på dette album er eksempelvis "easy on the ears".














Squarepusher - Go Plastic
Blandt de første deciderede elektroniske albums jeg anskaffede mig. Det kunne til tider drive min daværende kæreste til vanvid. Der er også smæk for skillingen her. Drum'n'bass proppet til randen med herligt udansable breakbeats, hidsige klip og lurende vanvid. Kun ganske få steder sættes farten ned, som på skæringen Tommib, som også er at finde på det i øvrigt glimrende Lost In Translation-soundtrack. Go Plastic's åbningsnummer, My Red Hot Car, er i min top 5 over de absolut bedste electronica-numre til dato. Sikke et hit!













Brian Eno - Another Day On Earth
Måske burde dette album slet ikke nævnes i en blogpost om elektronisk musik, da denne plade er meget mere sangbaseret end de andre jeg har nævnt. Ikke desto mindre er Another Day On Earth elektronisk, alternativ popmusik. Og, i mine ører, en fantastisk plade. Jeg mener ikke anmelderne var helt enige med mig her, men jeg synes det er en smuk plade, der lyder som soundtracket til en sommer. Den er rig på melodier og stemninger, og kan især anbefales til gåture med hovedtelefoner. Sangen And Then So Clear er en perle af højeste karat.














Four Tet - Rounds
Jeg fik kendskab til Kieran Hebden aka Four Tet, da Radiohead havde ham med som opvarmning på en del af deres tour i 2002. Det gjorde mig selvfølgelig nysgerrig, og sikke et held. Dette album er sprællevende, og indeholder nogle ekseptionelt yndefulde lydcollager. I modsætning til en kunstner som Aphex Twin er det en meget mere organisk oplevelse at lægge øre til Four Tet. I hvert fald på dette album. Det lyder for mig som om han har optaget "rigtige" instrumenter, og derefter har klippet godt og grundigt i sporene. Resultatet er en meget melodiøs, drømmende elektronisk musik, hvor knastørre trommer og spinkle spilledåsemelodier går hånd i hånd. På allersmukkeste vis.














DJ Shadow - Endtroducing...
En klassiker, må tilsyneladende være betegnelsen for dette album. På trods af at udgivelsesdatoen slutter med '96 lyder Endtroducing... ikke den mindste smule forældet. Jeg har ingen anelse om hvilken genrekasse denne plade hører til i, men grundet dens utallige af vinylsamples og break beats har den en vis forbindelse til hip hop, dog er den langt rigere på facetter og teksturer end noget hip hop jeg nogensinde har hørt. Trip-hop er den også beslægtet med, uden helt at være en del af den familie. Jeg forestiller mig at den har været nyskabende da den kom på gaden, samtidig er den dog ganske let at gå til. Så gør da lige det!