det ligger klemt dér et hvidt hus i min gade et hus mellem to negle
vinger og tænder og dyr i facaden blodet trykker derovre blodet trykker derovre igen
sådan taber folk deres tænder nu til dags for fulde og åbne gardiner sådan får folk deres blå øjne tilbage når gulvene i Elefanthuset forsvinder
jeg vinker til tider til dem de skændes uden lyd det giver stød gennem tænderne
med længder af tangenter af elfenben i dyre domme smæk for hver en skilling
sådan taber folk deres tænder nu til dags for fulde og åbne gardiner sådan får folk deres blå øjne tilbage når gulvene i Elefanthuset forsvinder
men solen skinner solen skinner i fjernsynet men solen skinner solen skinner i fjernsynet så hvem kan kigge væk? hvem kan kigge væk? hvem kan kigge væk?
sådan taber folk deres tænder nu til dags for fulde og åbne gardiner sådan får folk deres blå øjne tilbage når gulvene i Elefanthuset forsvinder
El Clásico
det trækker op og vinden blæser vejrhanen en pelikan neonreklamer forvandler Søerne til cellofan bønderne er tørstige, så pas på, brædderne er skrå, snusfornuften væk, hævnen er sød, og du er ligeså
du har altid fat i mit ærme
vi har kedet os til ukendelighed kedet stolpe op og stolpe ud og loftet ned nu trækker vi så i efter-arbejdstøjet kaptajn, jeg sænker kalejdoskopet jeg sænker slagskibe hæver penge, parader, slagsider, slagskibe og lyden får en anden pibe
du har altid fat i mit ærme
Størrelse 43
højre sko der ryger gennem luften nu den er alt hvad jeg har kært og mistet den er dit sidste farvelkys, din hund en souvenir fra landet der er ristet
put mig op på piedestaler put mig op på bål vis min størrelse 43 i metermål sug mig ind i kameralinser hvor jeg ikke har været før men virkeligheden rimer ikke på film det er der intet der gør
bank mit hjerte, kom nu, bank på livet løs om det så koster et ribben eller to først lyder et brag, så følger gribbene derfor først den højre og derpå følger venstre sko
put mig op på piedestaler put mig op på bål vis min størrelse 43 i metermål sug mig ind i kameralinser hvor jeg ikke har været før men virkeligheden rimer ikke på film det er der intet der gør det er der intet der gør det er der intet der gør
Lad Jorden Æde De Dansende!
se hvor de logrer med tungen når du fortæller om dit mareridt det med de skyhøje søjler af sort vand og røde bogstaver der helt forsvandt
se hvor de svælger og hænger i din feber skyder på alt der rør sig og alt der ikke gør
lad jorden æde de elskende lad jorden æde de dansende lad dem stege i stroboskop lad jorden æde de dansende
du spilder ord i telefonen som aldrig skulle have været overbord og hør beredskabet prøve at give bisværmen mening og et sted at bo vi spiller flaskehalsen peger på indtil nogen græder eller bunder
lad jorden æde de elskende lad jorden æde de dansende lad dem stege i stroboskop lad jorden æde de dansende
I protest over at jeg forleden fyldte 28 (!) havde jeg været barnlig nok til udelukkende at ønske mig plader. Jeg kommer til at være i det skønneste hi et godt stykke tid.
Her, et udsnit af alle de skønne, nye toner der nu kan fylde mine ører:
I aften spiller jeg en solo-koncert i caféen på Gimle i Roskilde. Det er kl. 20, der er gratis entré, og jeg spiller både nogle Entakt-sange, nogle Grønlandssange og nogle helt tredje sange. Spørgsmål? Læg endelig vejen forbi!
Så vidt jeg lige kan regne ud bliver det eneste koncert i jan/feb.
Musik er en dejlig ting. Disse sange er verdens bedste i (min) verden, lige nu:
Nu skal der snart ske noget på denne blog igen. Jeg har (for) mange ting om ørerne - og derfor også så meget at berette, at det bliver for uoverskueligt til at jeg får taget mig sammen til det. Men vi æææææælsker jo lister, så her er min over årets plader. Den ligner mange andre lister, men sådan må det være. Jeg var nødt til at være ærlig. Et sløjt plade-år i mine øjne, men disse ku' jeg godt li':
1. Kanye West: My Beautiful Dark Twisted Fantasy - dejlig smagsprøve HER.
2. The National: High Violet - dejlig smagsprøve HER.
3. Beach House: Teen Dream - dejlig smagsprøve HER.
4. I Am Kloot: Sky At Night - dejlig smagsprøve HER.