
Forleden traskede jeg ind til den lille boghandel der ligger ved Kultorvet, og vendte hjem med 'Den sidste romantiker' af Martin Hall og 'Den som blinker er bange for døden' af Knud Romer. Jeg er straks gået i krig med førstenævnte.
Som bekendt er Lars Saabye Christensen til enorm stor inspiration, og mange af vores tekster indeholder referencer til hans skriverier. Jeg kan på det aller varmeste anbefale romanerne 'Beatles', 'Bly', 'Halvbroderen' og 'Maskeblomstfamilien', og novellesamlingerne 'Ingens' og 'Oscar Wildes Elevator'.
Vores album er meget, meget tæt på at være færdigt. Søren har lavet en rigtig god master, og i bund og grund mangler kun at regulere mellemrummene mellem sangene. Men det skal nu også gøres ordenligt. Intet er overladt til tilfældigheder, kan jeg forsikre jer om.
Hvor skal det blive godt at indvie jer i det...
Mandag d. 25. september er dagen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar