onsdag, august 02, 2006

ENTAKT spiller til støttekoncert i Vega

Fredag d. 18 august spiller vi et specielt akustisk indslag til en støttekoncert i Lille Vega, i København. Læs nedenstående pressemeddelelse for yderligere info. Vi håber I vil troppe- og bakke op. Udover os vil der blandt andet være mulighed for se/høre optrædener af Sidste Ambulance, Mads Langer, Strawberry Blonde, Nordstrøm, Tobias Bülow og Printer.

Pressemeddelelse:
"STØTTEKONCERT for FLYGTNINGENE i LIBANON 18. aug. på Lille Vega

Vi lever i en verden hvor katastroferne er mange, hvor det at gøre noget for at hjælpe kan virke uoverskueligt. Men vi skylder os selv og omverdenen at forsøge at hjælpe hvor vi kan. Derfor vil vi, med det vi er gode til, - musik og toner -, forsøge at skabe håb og glæde, samtidig med at vi kan samle penge ind til en god sag. Konflikten i Mellemøsten er kompliceret, og vi ønsker ikke at tage parti i en konflikten, for det er krig vi er imod, og specielt de følger det bringer med sig. Bagsiden af medaljen er at mange tusinde mennesker er blevet tvunget til at forlade deres hjem og flygte fra deres land fordi bomberne falder om ørene på dem. Bomber har allerede ramt civile boligblokke og flygtningekonvojer i Libanon.

Derfor lever disse flygtninge nu under kummerlige forhold i interimistiske flygtninge lejre. De ved ikke hvornår de kan vende hjem, om der er noget at vende tilbage til, om deres familie er i god behold. Tobias Bülow er manden bag ideen, fordi han "i forbindelse med denne konflikt har ondt langt ind i maven" og han syntes tiden er inde til at gøre noget! Derfor besluttede Bülow sig for at samle et hold musikere - både etablerede og upcoming - for at afholde en støttekoncert til fordel for de mange flygtninge og uskyldige civile som er berørt af denne konflikt. Spillestedet Vega har sagt god for at lægge lokaler til, og datoen er fastsat til fredag den 18. august kl. 20:00 på Lille Vega.

Der arbejdes stadig på at få flere interesserede virksomheder, organisationer og lignede med på projektet hvor alt overskud går ubeskåret til flygtningene i Libanon."

Ingen kommentarer: