Begivenhedsrig weekend

Entakt-tandhjulene var været i bevægelse denne weekend. Det har været meget hårdt og meget, meget godt. Her følger en lille beretning. Fredag stod den på koncert i Århus. Jeg troppede op hos Kristian om formiddagen, og en times tid efter trillede Gibo, Kristian, vores lydtekniker Henrik og jeg ud fra København, med kurs mod Århus. Både Gibo og jeg var i dagens anledning udstyret med hver vores halssygdom, hvilket unægteligt gjorde mig noget nervøs, da jeg vidste stemmen ville komme på overarbejde under weekendens strabadser.

Til tider er der økonomi til at tage færge på vej til vores Jyllands-koncerter, hvilket plejer at være et rart afbræk fra køreturen (det er som bekendt en stor fornøjelse at købe en lunken kop kaffe og en tør sandwich til omtrent 746,95 kr.), men det var der desværre ikke budget til denne gang, så der var en lang køretur der skulle overstås. Jeg måtte endnu engang prise mig lykkelig for blot at kunne indtage min plads på bagsædet, hvor jeg kunne sidde og falde i staver. Dog blev jeg vækket brat fra min dvaletilstand, da vi var få centimeter fra at blive involveret i et større trafikuheld på motorvejen. Vi undgik med nød og næppe, men kunne til gengæld overvære det hele fra første parket. Det var voldsomt. Det var lidt af et lykketræf at ingen personer kom til skade, til gengæld fik et par biler skrællet siden af. Vi slap med skrækken.
Resten af køreturen forløb aldeles fredligt. Kristian havde medbragt et par yderst behagelige jazzplader. Det varierer meget hvad vi hører når vi er på tur - visse bandmedlemmer er forfaldne til heavy-fusion, hvilket ikke ligefrem er noget jeg bifalder nævneværdigt. Jeg har dog sjældent det store at skulle have sagt fra min position på bagsædet.

Vi ankom til Århus til lyden af Wes Montgomery, vi fandt Brandstationen, vi forårsagede en større fodgængertrafikprop i gågaden da vi skulle køre vores gear hen til scenen, og så fik vi ellers stillet op og lavet hul igennem på PA-anlægget. Så var der tid til lige nøjagtig en halv kop kaffe inden vi skulle på. Efter den nøje afmålte halve kop kaffe indfandt vi os på scenen - og spillede. Det fremmødte publikum var af den bedste slags, og på trods af at min stemme foretog et par utilsigtede knæk hist og her, var det en stor fornøjelse at spille. Ligeledes dejligt at sludre med nogle af jer efter koncerten. Tak til alle jer der kom forbi!
Kort efter vi havde trukket stikket ud af Side 2 stod den på gearpakning, lidt aftensmad, og så ellers den lange køretur tilbage til Djævleøen. Jeg fik lidt søvn i bilen, dog ikke af den bedste slags da sygdommen tog til i løbet af turen.

Det lykkedes os at komme hjem i ét stykke (hver, altså), og indkassere en stak timers søvn.
Da jeg vågnede lørdag havde min hals besluttet sig for at holde lukket, hvorefter jeg tog bestik af situationen, og besluttede mig for at gå lidt i panik. Det lykkedes dog på mirakuløs vis at få liv i stemmebåndene efter utallige kopper kaffe og en større omgang brummen-med-på-Rufus-Wainwright.
Jeg tog min halvakustiske guitar i hånden, og hoppede på et s-tog til Hovedbanen. Der mødtes jeg med Kristian, som havde sin harmonika under armen, og så traskede vi hen til Øksnehallen. Her blev vi indlogeret i det bedste backstagerum vi endnu har befundet os i, og inhalerede et par kopper kaffe mere. Så var det tid til at levere vores lille akustiske sæt på scenen i Øksnehallen. Kendetegnende for både lørdagens og søndagens små akustiske sæt var at det var et småt, men yderst lyttende publikum. Og så er det i øvrigt sjovt at være nødt til at angribe de ellers velkendte sange fra helt andre vinkler, hvilket unægteligt er nødvendigt når de skal fungere med vokal, guitar og harmonika som eneste virkemidler.

Vi tog direkte fra Øksnehallen til huset i Magstræde hvor vi endnu en gang skulle have overstået en større omgang gearslæbning, og derefter en lydprøve med spøgelser i maskineriet. Selve koncerten forløb med skøn lyd på scenen, og jeg nød det meget. Det giver en god spænding for os at vi begynder at indlemme flere og flere nye numre i live-sættet. Man bliver tvunget til at koncentrere sig en tand mere, da de stadig er så nye i live-sammenhæng at de på ingen måde sidder på rygraden. Efter koncerten var det rart at kunne tage det stille og roligt, drikke en lille øl eller to, og få sig en sludder med folk inden gearet skulle pakkes ned igen. Timen nåede også at blive ganske sen inden mit hoved ramte puden.

Søndag havde vi samme tjans i Øksnehallen. Jeg var mærket af træthed da vi ankom, men det gik. Endnu en gang var det en spøjs oplevelse at høre numrene, skåret helt ind til benet. Sådan er det altid når vi spiller disse duo-jobs. Der er ingen guitarstøj, keyboardflader eller beats at blive væk i.

En stor stor tak til alle jer rare mennesker vi nåede at se i løbet af weekenden!
Resten af dette år vil blive med heftigere koncertaktivitet fra vores side end nogensinde før.

På fredag gæster vi Sønderborghus (i Sønderborg) sammen med Xantom, og vi glæder os!

Vi ses deru'e!