tirsdag, marts 13, 2007

Bright Eyes: Digital Ash In A Digital Urn

Endnu en gang skylder jeg min iPods shuffle-funktion stor tak. Da jeg, tidligere idag, var ude på en lille gåtur i et smukt solbeskinnet København ramte 'Devil In The Details' med Bright Eyes pludselig mine ører. Det gik rent ind. Siden da har Digital Ash In A Digital Urn-albummet kørt på repeat.
Jeg er vild med produktionen, i særdeleshed trommerne, og jeg finder hele sammenkoget yderst inspirerende. Jeg elsker al musik der giver mig selv lyst til at lave musik.
Derudover får denne plade mig altid i en helt bestemt stemning. Noget musik fungerer bare som mentale fotoalbums. Dette album hørte jeg meget sommeren 2005, og den minder mig om at traske ture i Gl. Kongevejs ørkenlandskab (det var djævelsk varmt den sommer). Det var også lige i den periode jeg skrev de fleste sange til Træerne Vokser Ind I Himlen. Rart med musik der kan inspirere over så lang tid. Måske er det netop fordi jeg til tider glemmer alt om D.A.I.A.D.U.'s eksistens. På den måde er den et overraskelsesangreb, hver gang den rammer.
Den selvsamme sommer så jeg også Bright Eyes live på en vis festival i Roskilde. Det var en meget spøjs oplevelse. Af en eller anden grund var jeg endt alene til koncerten. Nogle gange er det trist at overvære koncerter på egen hånd, andre gange øger det blot intensiteten. Heldigvis var sidstenævnte tilfældet ved denne koncert. Den startede ikke særlig godt. Alt, alt for indadvendt, og hovedperson Conor Oberst virkede ikke voldsomt samarbejdsvillig. Det blev der dog ændret på, og det endte rent faktisk med at være blandt en af de bedste koncerter det år. Der blev løsnet op, og de to(!) trommeslagere leverede lidt af et festfyrværkeri. Der var et virvar af strygere, trommer, feedback, smuk og agressiv musik, et hav af folk på scenen - og hele scenariet gjorde stort indtryk på mig.

Det får mig faktisk til at glæde mig en del til årets Roskilde Festival, på trods af at de navne der er blevet offentliggjort indtil videre slet ikke er min kop urte te. Med undtagelse af Björk, naturligvis.

Ingen kommentarer: