lørdag, maj 12, 2007

Entakt i Kulissen / 2 koncerter tilbage













(Deres udsendte modarbejder i Horsens - foto:
Rikke Schlosser)


Der er nu blot 2 stop tilbage på vores forårstour.
Skal du nå at se os, så klik på nedenstående links for at få fingre i billetter!


Fre. 18.05.07 - Nygadehuset, Aabenraa
Køb din billet HER.

Lør. 19.05.07 - RUST, København
Køb din billet HER.

- vi vil gøre vores til at turnéen bliver rundet af med manér!


Igår havde vi en skøn aften på Kulisselageret i Horsens. Trods et stak tekniske uheld undervejs (Gibo, der for første gang skulle forsøge sig med sin bas-synth, fik lidt af en ilddåb. Men sådan er det bare til tider: spøgelser i maskineriet) var der dejlig atmosfære, og det var svært ikke at nyde det. Ikke fordi jeg forsøgte at lade være, altså.
I samme ombæring vil jeg anbefale gårsdagens aldeles glimrende opvarmningsband, Didium & The Black Bunny Picture. Dette musikalske foretagende er bestemt værd at kigge nærmere på. Ligeledes er de involverede yderst venlige folk.

Jeg ramte min bopæl på Frederiksberg kl. 4:30 imorges, groggy og glad.
(se flere billeder fra koncerten via dette link)

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Gode fotos, dejlig aften.

Nicolai sagde ...

Hej Jonas.

Glæder mig helt vildt meget til jeres koncert på Rust! Har lyttet meget til jeres musik siden jeg gav min kæreste albummet - og vi er begge meget begejstrede :)
Generelt lytter jeg meget lidt til dansk musik, men I er sgu' et af de mest lovende og spændende bands pt.! Endelig et dansk album uden ligegyldige, intetsigende numre og uden sms-tekster (som hos Neph-*ahem*!) men med alsidighed, følelse, indsigt og ægte poetisk åre. Fantastisk :)
Dine tekster folder sig til stadighed ud for vore ører...
og vi er især pjattede med de intrigante tangorytmer der indfinder sig undervejs...
hils bandet og sig at de spiller som gjaldt det deres liv ;)

Og nu til mit egentlige spørgsmål (skamros får ingen blind høne til at finde korn): Kommer der nogen opvarmning på Rust? Og i så fald hvem?

De bedste hilsener
- Nicolai

Nicolai sagde ...

"kun en blind høne" - eller også skulle man helt afstå fra at omgås høns, når man har fået for meget kaffe ;)
Jeg foretrækker alligevel natteravne - de er meget bedre til at se i mørket. Her er alt for lyst. Jeg lukker lige øjnene en speget stund...

Jonas sagde ...

Hej Nicolai,

Tusind tak for sprogblomsterne. Wauw!

Vi medbringer vores gode venner, Rhea, som opvarmning på Rust. Og vi glæder os allesammen uforskammet meget!

Længe leve høns, natteravne - og ikke mindst kaffe.

Nicolai sagde ...

Tak Jonas - jeg er dog svært utilfreds med dem selv...
har aldrig kunnet holde liv i en plante ;)

Sådan går det når kaffen går over gevind og eftermiddagsluren ram forbi (strengt nødvendig når man gradvist nærmer sig de 30).
Pointen med den blinde, vildfarne høne, gik desværre ikke rent ind. Jeg tvivler ikke på, at du forstod den, meeeeen for en sikkerheds skyld:
Når man er så indsigtsfuld og selvkritisk som jeres kompositioner og tekster giver udtryk for, og indtryk af, så udgør skamros aldrig nogen form for konstruktiv kritik. Den slags forestiller jeg mig, at I allerede er ved at drukne i. Forhåbentlig holder I jer oven vande til næste album ;)
Sidst jeg forsøgte den slags - i en pakket pub i Edinburgh overfor mit hedengange (*suk*) yndlingsband Arab Strap, gik det sgu' lidt i vasken - kom til at sige Malcolm Middletons debutalbum var "nice" (jeg græmmes), hvortil han smågnavent svarede, at det ville han ikke kalde det (sandt men ordene forlod mig - eller kom efter mig om man vil). Til gengæld fik jeg (gud ved for hvilken gang) set almægtige Aidan Moffat balancere med (endnu) en øl på maven samt fik en superkort sludder og et par autografer. Gyseligt med den slags fanfumleri - jeg ved det - men en gang skal man vel kvaje sig i sin storladne nostalgis ungdomsnaivitet ;)

Under alle omstændigheder: tak for svaret. Desværre er min kæreste - til hendes store ærgrelse - forhindret i at komme med til koncerten på lørdag. Så jeg slæber en endnu ikke Entakt-indviet afhopper med. Men min kæreste, og jeg, vil gerne vide hvor man ellers vil kunne fange jer de næste par måneder?
Altså udover Spot & Skanderborg.
Hvad pokker sker der forresten med Roskilde Festival?! Hvorfor i alverden har de ikke booket jer?!! Ren tragedie...

På forhånd tak
- Nicolai
PS: Jeres Rust-billetter er ALT for billige (sammenlign f.eks. med Alphabeats). Men meget SU-venlige - så rækker pengene til at jeg kan blive godt og grundigt solskinsbedugget ;)

Marie sagde ...

Hey Nicolai,

Du kan i hvert fald finde Entakterne på Vesterbro Festival den 15. juni :)

Nicolai sagde ...

Hej Marie.

Super - tak skal du ha' :)

Jonas sagde ...

Jo tak, jeg tror jeg båede fangede blinde høner og kaffebønner.

Vi gør hvad vi kan for at holde os ovenvande til næste plade. Vi er så småt ved at skabe støbeskeer til støbeskeer. Spændende hvilket hjørne vi stædigt maler os selv op i denne gang ;-)

Haha, tak for den fine Arab Strap-beretning. Ungdomsnaivitet skal ej kimses ad.

Ærgeligt at din bedre halvdel ikke har mulighed for at deltage i de Rustne festligheder. Men som Marie så rigtigt skriver, så vil der også være en mulighed for at høre os til Vesterbro Festival d. 15/6 - vi spiller i Øksnehallen kl. 17:15.

Mht. Roskilde, så er der ikke andet at gøre end at krydse fingre og håbe på at det lykkes næste år.

Ja, Rust billetpriserne er forholdsvis overkommelige - dog en kraftig forøgelse ift. de sidste par gange vi har spillet der, hvor der har været fri entré...

Alphabeat har vist haft P3-baskere nok til at de godt kan slippe afsted med at trykke priserne lidt.