onsdag, juni 27, 2007

Intet nyt fra Baal-fronten?



















Igår fik jeg, mere eller mindre ved et tilfælde, sat et Baal album på. Sikke et lykketræf. Endnu en gang blev jeg mindet om hvor smukt vævet den musik er. Samtidig var det også en smule vemodigt, da Danmark, i mine ører, mangler flere bands af deres kaliber. Med al respekt, så synes jeg til tider dele af upcoming scenen har lidt for meget karakter af Interpol Jam Band Festival.
Selv om Baal ikke er nogen åbenbaring af en nyskabelse, så synes jeg alligevel de havde en ballast man skal spejde længe efter idag. De har ligeså stille kørt deres eget ræs, og har haft fokus på musikken - ikke attituderne.

De har præsteret en smuk kombination af nerve og blændende håndværk. Sangene er velskrevne, velspillede, velfølte. Og ikke mindst velsungne. Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om danske sangere, inden for rockgenren, der er mere sikre i deres udtryk end Bjørn Fjæstad.

Nok lovprisning for denne gang. Naturligvis er det ikke hver eneste skæring, på hver eneste af deres plader, jeg finder ovenud fantastisk - men standarden er bemærkelsesværdig høj. Det skal nydes.

4 kommentarer:

Marie sagde ...

Nogle gange kan det godt betale sig at overlade musikvalget til tilfældighederne ;)

Er for resten ganske enig, bands som Baal skal man spejde længe efter, desværre. Eller altså, ikke bands der lyder som Baal, men bands, der ikke gemmer sig bag attitude-solbriller på størrelse med Rundetårn.

Anonym sagde ...

Solbriller er squ da meget fede hehe. Men det er baal helt klart osse. Selvom jeg bedst kan lide den alderførste cd da de var meget teateragtige. Det lød næsten lidt som queen.

Marie sagde ...

Solbrillerne skulle såmænd også bare symbolisere det faktum, at der den seneste tid har været en tendens til, at musikere bruger mere tid på deres outfit, end på deres musik :)
Men ja, solbriller er fede, absolut.

Jonas sagde ...

Jeg er enig: den første Baal cd er så blændende at man er nødt til at have solbriller på.

Men ligegyldigt hvor meget musikere prøver idag, så er der ingen (jeg gentager: INGEN) der kommer i nærheden af at være lige så seje med solbriller som the-one-and-only Scott Walker:

http://www.dustygroove.com/images/products/w/walker_scot_scott1~~~_101b.jpg