Spot on

Så er det overstået. En ret intens weekend. Jeg skal ærligt indrømme at jeg havde småflossede nerver fredag morgen, inden vi drog afsted mod den famøse SPOT Festival. Og jeg tror ikke jeg var eneste medlem af bandet der var lidt spændt på hvordan dette Århus-besøg ville gå.
Efter en nærmest uendelig køretur kom vi endelig frem til Jyllands hovedstad, og fik checket ind. Vi gik derefter ud for at sondere terrænet. Det tog os en lille krig at finde Grans Store Sal, hvor vores koncert skulle finde sted. Da vi endelig fandt scenen, blev nervøsiteten ikke mindre: en teatersal, med stolerækker. Vi havde godt på fornemmelsen at det ville blive et meget lyttende, og dermed mere stille, publikum vi skulle spille for. Oven i købet var scenen placeret på gulvet, således at det normale, minimale "psykiske overtag" man har, når man står hævet over publikum, var pist væk.
Men men men, det endte med at blive en god, intens oplevelse. Og vi var alle glade for udfaldet! Og glade over at se så mange mennesker, deroppe på stolerækkerne. Highfive til Jer! Håber I nød det.

Efter koncerten meldte udmattelsen sig. Primært den mentale. Samtidig indfandt en lettelsens glæde sig dog. Og vi tilbragte resten af aftenen med at drysse rundt og høre en stak andre bands på festivalen. Vi fangede numre fra blandt andre Oh No Ono, Jens Unmack og...ta-daaaah: Johnson!

Efter en masse lytten, hilsen-på og sludren kørte vi, og vores lile, fabelagtige crew, ud til huset vi skulle overnatte i.
Den efterfølgende morgen bød på en rystende mængde kaffe for mit vedkommende, og en større mængde Simpsons for band, Henrik (lydmand) og Carl Johan (lysmand).

Vi trillede et smut tilbage, og tilbragte et par timer på Spot. Vi fik bl.a hørt Caroline Henderson og hendes ualmindeligt velspillende band. Desværre var vi nødt til at køre netop som Jonatha Brooke gik på.

Kursen blev sat mod Odder, og Hysten Festival. Lidt af en oplevelse. Aftenen blev farvet af en fraværende L:Ron:Harald (som ikke mente der var nok tilskuere ...undskyld, men har han overhovedet et publikum?), en storskærm med en vildfaren fodboldfan, og en fanden-i-voldsk koncert med støj, blomster og vælten rundt.
Så tog vi plads i vores automobiler, og tastede 'HJEM' på Joyce (vores trofaste GPS).

Jeg formoder ikke jeg var den eneste, der sov godt da vi kom hjem, kl. 4 søndag morgen.


Billedet fra vores SPOT-koncert er knipset af A - har man sagt A...

En anmeldelse af koncerten kan læses HER.
(hvis jeg skal være et ærligt brokkehoved, så synes jeg måske nærmere det er en præsentation af os, end en egentlig koncertanmeldelse - men vi er naturligvis glade for spaltepladsen!)