Jeg kan ikke huske hvornår jeg nogensinde har haft så meget at se til som jeg har haft i år. Det er ret fantastisk at det er gået sådan med musikken, at der er så meget at rive i. Det skal man huske at sætte pris på. Dog skal man heller ikke underkende at det også er hårdt arbejde. Det er på én gang ekstremt udmattende, og ekstremt opløftende.
I torsdags, fredags og lørdags stod den på koncerter. Derudover byder stort set alle dage på studiebesøg, indtil vi, på fredag og søndag, skal ud at spille igen. Tingene går meget stærkt til tider. Men det er vel også at foretrække fremfor hvis tingene gik meget langsomt!
En stor hilsen til alle de mennesker vi havde fornøjelsen at spille for ved de sidste tre koncerter. I torsdags var det Klub Geyser på Islands Brygges Kulturhus, hvor Kristian og jeg spillede unplugged. Et rigtigt hyggeligt arrangement med plads til at være på glat is. Dette betød at vi spillede et splinternyt nummer, kaldet Magma, som Kristian ikke engang havde hørt. Vi fandt først ud af at vi skulle spille det efter lydprøven, hvor Kristian så lærte sangens tema nogenlunde - på harmonika, vel at mærke. Det slap vi ret godt fra, synes jeg. Og den føltes dejligt frisk at spille. Det bliver et af de næste numre vi tager fat på i studiet.
I fredags var vi i Århus, på Musikcaféen. Jeg har aldrig været på Musikcaféen før, og kunne virkelig godt lide stedet. Koncerten forløb godt og rocket. Og highfives til det opmærksomme publikum!
Efter koncerten pakkede vi gear, drak en øl backstage, og gik derefter ud i en blæsende Århus nat for at få en lille øl mere. Vi havde den luksus at kunne overnatte hos Abas' mor, og jeg fik en god nats søvn - i modsætning til vores crew der sov i samme rum som vores stor-snorkende bassist.
Lørdag gik vi en lille tur i Århus, opførte os som børn i en slikbutik da vi kom i Stereo Studio (jeg købte Yo La Tengo's And Then Nothing Turned Itself Inside-Out ...alene titlen er jo en grund til at eje denne glimrende plade!), og fjernede søvn i øjnene.
Først på eftermiddagen satte vi kurs mod Odense, og efter et par omveje der blandt andet inkluderede togskinner, fulgte vi denne kurs. Vi ankom til Posten i god tid, og trissede lidt rundt hver især mens vi ventede på at kunne lave lydprøve. Jeg kunne godt mærke trætheden sætte ind på det tidspunkt. Heldigvis hjalp afslapning i backstagerummet på det, og koncerten blev i den energiske ende af skalaen.
Det var med god samvittighed jeg faldt i søvn før mit hoved ramte puden, da vi kom hjem omkring kl. 4 den nat.
I mandags var Kristian og jeg ved fronten igen, hvor vi gik i kødet på Mandagens Vægt og Verden Er Mindst. Igen. Førstenævnte var stort set færdigindspillet i forvejen, så det var kun minimale rettelser der skulle til. Sidstenævnte fik vi virkelig udrette mirakler med, synes jeg. Vi optog store Scott Walker/Disney-agitge kor, som gjorde underværker for sangens omkvæd. Derudover fik vi frembragt nogle højst besynderlige, men virkelig stemningsskabende lyde med min lapsteel guitar. Det var så omfattende et projekt at vi begge havde hænderne fulde. Jeg er meget glad for de ting vi fik lavet. Nu trænger vi snart til at tage fat på nogle friske sange. Vi har brugt for lang tid på disse 3½ numre.
Vi kommer formentlig igang med nye ting i studiet idag. Når vi så har knoklet i vores eget studie en god stak timer skal vi et smut til studiet Audioplanet på Nørrebro, hvor vi skal overvåge mastereringen af vores bidrag til Hjemstavnssange.
Imorgen skal jeg til et helt tredje studie på Christianshavn for at synge kor på en helt tredje plade. Fredag fortsætter vi indspilningerne af Entakt Album 2 om dagen, og spiller opvarmning for Manfred Mann i Amager Bio om aftenen. Og derfra...slag i slag. Jeg har sagt det før, men siger det igen: der ligges ikke på lade sider her!
Det er i øvrigt Kristian der har knipset lidt billeder med sin mobiltelefon på landevejene og til vands...
Og så naturligvis lige et ps. fra en Radiohead-fanatiker. Dette er fantastisk!

3 kommentarer:
Ja det er alt for sejt med Radiohead!!! Har allerede investeret i den store kasse. weehee ;)
Jonas, husk nu lige at passe på dit helbred... du skulle jo nødig ende som Ozzy!
Ellers ville jeg også lige takke for linket til Kid A dokumentaren. Den var dejlig.
Alt godt herfra til dig! Brian / Majorian
Ja, jeg var heller ikke et sekund i tvivl om at jeg skulle have fingre i den store box!
Jeg er så småt begyndt at tale som Ozzy. Det er allerede gået galt. Vores næste album vil udelukkende bestå af bandeord.
Den har fået titlen 'F#¤"!'
ha ha med PARENTAL ADVISORY stickers :P
Send en kommentar