Saabyes Cirkus

Igår formiddags var jeg så heldig at blive fire bøger rigere. En af disse bøger, den vigtigste af dem i mine øjne, er en ny udgivelse fra min absolutte yndlingsforfatter, norske Lars Saabye Christensen. Det er en lille, stor bog der bærer titlen Saabyes Cirkus.
I dag, sidst på eftermiddagen, tog jeg fat på denne bog, og for en halv time siden vendte jeg sidste side. Og endnu en gang har hr. Saabye præsteret et stykke fantasi(?) der fortryller, rører, inspirerer, hypnotiserer og suger hverdagen ud at mit hovede. Ja, dette er et rent knæfald.

Saabyes Cirkus er mindre tragisk, og alvorstung end hans seneste tre romaner. De dystre, men smukke, Modellen, Maskeblomstfamilien og Halvbroderen bør man bestemt heller ikke snyde sig selv for. Men der var en vis gensynsglæde ved denne bog, da en legende lethed, der minder mig om hans store 60'er-roman Beatles, også kendetegner denne bog.

Fra bogen bagside:

JEG FALDT I PARIS.

En forfatter falder ned fra en scene i Paris. I dette frygtelige øjeblik, mens han strækker armene i vejret og vinker farvel for altid, ser han sig selv stå uden for Bruns Musikk & Noter på Bygdøy allé, Oslo, og beundre en rød Fender Stratocaster. Han er 13 år gammel og sikker på én ting: Den guitar må han eje. Han har 43 kroner på kontoen og guitaren koster 2250. En ny verden åbner sig da han får job som blomsterbud hos Finsens Flora.

Saabyes Cirkus er en sand historie bygget på en løgn. Eller omvendt: en løgn bygget på en sand historie. En forfatter følger sine spor tilbage, til en guitar og en blomsterbuket i den by hvor han voksede op.

Med denne litterære forestilling markerer Lars Saabye Christensen sit 30-års jubilæum som forfatter.




Det lille værk kan erhverves her, og kan kun anbefales langt mere end meget.

Imorgen vil jeg tage fat på en af de andre bøger. Måske Peter Høegs Den Stille Pige.