torsdag, februar 21, 2008

Nøgler til 'The Drift'?















Sjældent har en plade hjemsøgt mig som Scott Walkers The Drift. Den vinder mere og mere på mig, uden at virke den mindste smule mindre skræmmende. Jeg er dybt imponeret. Åbenbart så imponeret at jeg bliver ved at poste blogindlæg om den, og aldrig bliver træt af at snakke med folk om den. Gør jer selv den tjeneste at læse anmeldelsen jeg linker til nederst i indlægget - det er god og virkelig interessant læsning. Herunder en lille mailkorrespondance:


Jonas:
Har netop genset '30 Century Man'. Har du set den siden du så den i Århus? Ellers skal du sørge for snart at se den igen. Den er mesterlig!

Rasmus:
Har ikke set den siden Århus, nej. Men den gør stadig indtryk. Du har den vel på dvd formoder jeg?

Jonas:
Ja, jeg har dvd'en, som jo indeholder et fint lille ekstra Hannon-interview - med en god portion selvironi. Den film giver også hans seneste album [The Drift] mere mening. Selv om jeg stadig er bange for det.

Rasmus:
"...for senere at tage et kunstnerisk u-sving i livets efterår, hvor det musikalske output kan beskrives som et strittende avantgarde-mareridt." som Gaffa skrev. Jeg synes dog din "frygt" beskriver det bedre. Det var det første jeg nogensinde hørte fra Scott Walker, husker tydeligt den bustur,hvor jeg blev bange for min iPod... :-) Men ja, albummet kræver en forklaring, og den får man til dels i filmen.

Jonas:
Jeg er fast besluttet på at blive ved at høre The Drift engang imellem. Kristian synes ikke særlig godt om albummet, men beskrev alligevel meget fint hvordan det alligevel fascinerede ham at høre noget musik, der nærmest kunne gøre fysisk ondt via toner og stemninger. Det er lidt af en bedrift. Specielt når man tænker på hvad Kristian har lagt øre til i tidens løb.

Rasmus:
Som musikteoretiker elskede jeg den teoretiske gennemgang af, hvad pokker det er Scott Walker gør med harmonikken. Selv på Scott-pladerne. vildt fascinerende!

Jonas:
Ja, grænselandet mellem akkorder og dis-akkorder - hvis det ellers hedder det på dansk - fandt jeg også enormt spændende. I går fik jeg også endelig knækket koden til Tilt (det foregående album) for alvor. Hvis man hører den lige efter The Drift lyder den nærmest radiovenlig.


...



Jonas:
Hvis du finder 10 minutter på et tidspunkt skulle du næsten lige læse denne anmeldelse af The Drift:
http://www.transmission.nu/anmeldelse.php?id=205

Det er den bedste jeg har læst. Faktisk den eneste gode. Den gav mig sågar lyst til at sætte pladen på igen, så den hører jeg nu. Spændende hvor langt jeg når før min kæreste kommer hjem...

18 kommentarer:

Anonym sagde ...

ja anmeldelsen gør ihvertfald nysgerrig

Anonym sagde ...

hold da fest der bliver nørdet der. hehe. men nørderi gør kun godt :)

Jonas sagde ...

Blogs er skabt alene med det formål at nørde ...denne er i hvert fald :-)

Og sørg så for at få hørt The Drift - hvis I tør!

Anonym sagde ...

hørt!
jeg har også nørdet en del på min diary på det sidste...stærkt inspireret af din blog. høhø.

skal nok lige tjekke den ud ved lejlighed. den er i hvert fald noteret nu.

Anonym sagde ...

"Spændende hvor langt jeg når før min kæreste kommer hjem..."

- HAHAHA!!! :D Det kender jeg kun alt for godt! Især når jeg hører Nine Inch Nails, DJ Shadow (f.eks. det mesterlige album "Endtroducing") eller et eller andet skummelt stykke symfonisk horror såsom Elliot Goldenthals sublime soundtrack til "In Dreams"...
men så kan vi altid mødes ved Radiohead. ;)
Og NU skal jeg nok få checket Walker ud! Der er vist - som Entakt-beundrer & bloglæser - ingen vej udenom....
Hmmm... var der nogen, der sagde indoktrinering? ;)

Anonym sagde ...

PS: Og nu vi er ved det dystre og selvudslettende. Jonas, og alle I andre herlige blogvæsner, jeg kan kun varmt anbefale Barry Adamsons "Oedipus Schmoedipus", som er et af de mest finurlige, ondskabsfulde, liderl*** (Jarvis Cocker "Set[s] The Controls for the Heart of the Pelvis") og gennemført urovækkende værker, jeg har lyttet til. "The Sweetest Embrace" med Nick Cave hører til et af de utallige højdepunkter (faktisk er der ikke andet).
Og "Something Wicked This Way Comes" kender vi jo fra "Lost Highway"-soundtracket. :)
En magisk blanding af sved, blod, eventyr, død, forliste skæbner og en intrigante mareridt. Et album af den slags jeg ikke kan holde ud at lytte til særlig længe af gangen men hvis favntag aldrig slipper mig...
Her et lille link:
http://www.amazon.co.uk/Oedipus-Schmoedipus-Barry-Adamson/dp/B000026ZHE/ref=pd_bbs_sr_1?ie=UTF8&s=music&qid=1203684492&sr=8-1
(Ja, de fleste af jer er vel vinyl-vindere, men jeg vælger alligevel at satse/ofre min sidste street cred - er ikke nogle brugeromtaler under vinyl-udgaven).

Anonym sagde ...

"en intrigante mareridt"?
Hvor bliver den redigeringsfunktion af? :D
Og undskyld at jeg stjal så meget plads. Forsøgte at beherske mig men kaffen trodsede mig.
Og nu til "The Drift"! :/

Anonym sagde ...

Nicolai - Jeg nåede hjem, men har nu ikke noget imod Scott Walker (tværtimod) - og heller ikke The Drift. Selv om jeg vist ikke har lyttet helt ligeså intenst som Jonas.

Er rimelig åben for nye udfordringer når det kommer til musik, og man kan jo ikke sige nej til noget, hvis man ikke har prøvet at lytte lidt først ... :)

Anonym sagde ...

Ahem! :( Så må du meget undskylde Marie... jeg misforstod (eller også gjorde Jonas ;D ).
Og ja, jeg kan kun give dig helt ret. Man bør altid forblive åben og give tingene en chance fremfor at afskrive dem på forhånd. Også selv om vi naturligvis er nødt til at prioritere lidt... kritiske (stædige?) og kortlivede som vi (eller nogle af os) nu engang er. :)

Anonym sagde ...

Der er skam ingen der skal undskylde :)

Prioriteres skal der, helt bestemt. Man er nødt til at være lidt kritisk. Og man behøver jo heller ikke være enige om hver og en plade i samlingen. Livet ville da være kedeligt, hvis man bare slugte alt hvad man blev tilbudt råt :)

(Vi har da bestemt også hver især plader, der helst skal sættes på, når den anden ikke er hjemme ;) )

Anonym sagde ...

(Ved ikke helt hvad der sker for mine formuleringer og gentagelser i dag, beklager :s)

Anonym sagde ...

Må jeg spørge, af ren nysgerrighed, hvad det så er for nogle plader, du er nødt til at sætte på, når Jonas ikke er hjemme? Og vice versa? :)
(Måske han kan lave et indlæg om netop den slags?)
Men ja, jeg er helt enig med dig. Ingen grund til flere bemærkninger fra min side. ;)

Anonym sagde ...

He he det ved jeg nu ikke ...

Jo, okay. Jeg har en plade med The Klaxons stående, som vist kun er beregnet til at sætte på, når jeg skal hoppe rundt og skabe mig tosset (der er til tider lidt for meget alarm til mit øre, men de har nu altså lavet nogle fine små dansedøgnfluer også, og den slags har duller som mig ind imellem brug for :) )

Til gengæld er jeg ikke så begejstret for Guns N' Roses, og jeg tvivler på jeg bliver det, men man kan eller skal jo aldrig sige aldrig :)

Måske en meget sjov idé, med et pigerne vs. drengene-indlæg. Det kunne være interessant med lidt fredelige uenigheder.

Jonas sagde ...

Tusind tak for anbefalingerne, Nicolai. De har gjort mig ret nysgerrig, og jeg vil da snarest kigge nærmere på dem!

Marie har ret; Klaxons er ingenlunde noget for mig. Generelt er vi nok ikke så uenige om musikken, hvor hyggeligt det ellers end kan være.

Jeg har dog en teori om at Marie måske ikke vil synes om de mest heftige og hidsige Squarepusher- og Aphex Twin plader.
Jeg ved MED SIKKERHED at The Smiths og Morrissey primært skal sættes på når jeg er alene hjemme.
Omvendt får hun så ikke lov at høre Entakt når jeg er her ;-)

Anonym sagde ...

Marie: Tak for din åbenhjertige bekendelse! :)
Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke kender The Klaxons men skal da nok lige checke dem ud (så jeg ved, hvis side jeg er på ;D).
Guns N' Roses har jeg aldrig været decideret fan af, men når man til samtlige folkeskolefester i de mellemste klasser har stået og skrålet med på "Paradise City", ja så forlader Axl ikke en lige med det samme...
Alt af og med Beastie Boys samt The Future Sound of Londons dystre men fremragende "Dead Cities" hører til blandt det, jeg må høre, når min kæreste ikke er hjemme.
Til gengæld lytter både hun og jeg selv, ganske frivilligt, ofte til Entakt. ;)

Jonas: Det var så lidt! :) Glæder mig at du bliver nysgerrig. Vil dog gerne omformulere mine udtalelser i forhold til Adamsons album. Gik nemlig op for mig at det var flere år siden, jeg sidst havde lyttet til det. Derfor fik det lige en tur i afspilleren. Og jo, der er en art lavpunkter... men... øhh... de er nødvendige og væsentlige. Sjældent har jeg hørt et album, der består af så besynderlig en blanding af numre og dog alligevel former en bizar, uomgængelig helhed. Her er virkelig tale om numre, der, på deres egen sært syntetiske, kalkulerede, udspekulerede måde, belyser hinanden. Men magisk? Jeg ved nu ikke helt... det er hård kost. Men jeg lytter til det. ;)
Ligesom "Jesse". En drøj men smuk deroute i et moderne, rygende Holocaust. Og jeg skal derned igen... :/

Jonas sagde ...

Tak for Gn'R-forsvaret (det bedste argument man kan diske op med er nostalgi, og at man ikke kan gøre for det ;-)) - og tak for at minde mig om Future Sound Of Londons 'Dead Cities'. Det var det første elektroniske album af den kaliber jeg nogensinde hørte, og jeg forstod ikke en brik, men var alligevel ikke i stand til at lægge det fra mig.

Anonym sagde ...

Ja, jeg synes stadigvæk, at det er et genialt album. "ISDN" er bestemt heller ikke ringe - og meget fascinerende hvordan det blev til. De var i den grad forud for deres tid.
At det for dem, ligesom med Barry Adamson, sidenhen er gået gevaldigt ned af bakke er en helt anden sag.
Du er i øvrigt meget velkommen til at komme med anbefalinger af elektronisk musik. :)

Jonas sagde ...

ISDN kender jeg ikke? Beret gerne :-)

Og rigtig fin idé med en stribe elektroniske anbefalinger. Jeg poster lige et indlæg inden længe. Der skal såmænd nok være nogle stykker de fleste kender til i forvejen, men muligvis også lidt nyt for nogle...