Omstændighederne og hele konceptet var langt fra ønskværdigt, for nu at sige det mildt. Rufus skulle spille et dinnershow i Cirkusbygningen, mens man så ellers sad bænket med hver sin omfangsrige menu i fire akter. Jeg må tilstå at det var for meget Linie 3 til mig, hele scenariet.
Men men men, jeg fortrød ikke min tilstedeværelse (eller det anseelige beløb billetten havde kostet) et sekund, da Rufus først gik på. Han er ganske enkelt fantastisk. Ved denne koncert var det især de helt stille, atmosfæriske, gennemsigtige numre der sejrede, og kuldegysningerne fik endnu en gang frit løb. Den mand ejer ikke en fejlmekanisme.
Grundet omgivelserne var er det nok den R. Wainwright-koncert ud af de seks stykker jeg har overværet der var mindst perfekt, men det ændrer ikke på at det atter var en fantastisk oplevelse at se og høre en af verdens allerbedste, mest inspirerende og mest originale popkunstnere.
Gaffa anmelder HER.
BT anmelder HER.
JP anmelder HER.
2 kommentarer:
Kunne du ikke bare sige, det var forfærdelig dårligt?! Hva'?
Sorry. Jeg lover at lyve næste gang!
Man BØR åbenbart bare ikke gå glip af en Rufus-optræden, hvor suspekte omstændighederne end måtte være.
Jeg krydser fingre for en overdosis ...med band på Roskilde.
Send en kommentar