søndag, november 02, 2008

Under Jernhavet og andre beretninger

Livet byder på en masse musik i øjeblikket. Forleden aften var jeg med min bedre halvdel til Keane koncert i Valby Hallen. Ja! Jeg er jo en popdreng til tider, og jeg har et blødt punkt når det kommer til Keane. Det var bestemt også en herlig koncert, med en urimeligt velsyngende Tom Chaplin i front. Det var også en koncert som havde sine fejl - der manglede både flow og fordybelse i sættet. Men når de var gode var de fantastiske. Mit hjerte banker jo virkelig for albummet 'Under The Iron Sea', som jeg synes er et klokkeklart popmesterværk, og det var også sangene derfra der fik fat i kraven på mig. A Bad Dream, Nothing In My Way og Atlantic var fænomenale. Selv om deres seneste album 'Perfect Symmetry' langt fra når samme højder som Under The Iron Sea, så fungerede de fleste af de nye sange også rigtig fint. Det gik lidt galt når de forsøgte at slå direkte fra syng med-80'er-fest over i en følsom akustisk afdeling. Men generelt var det en herlig aften. 4 popsvin fra undertegnede.

Kristian og jeg spillede jo som bekendt til Spil Dansk Dagen i torsdags. Det foregik på Studenterhuset, og jeg er ganske tilfreds med aftenen. Der var meget snak mens vi spillede, men sådan er det bare til tider, og det er vi efterhånden vant til. Når vores musik er som den er (lidt sart), er det langt fra hver gang omstændighederne er optimale - men så må man bare få det bedste ud af det. Hvilket oftest er nok. Jeg nød at spille, og jeg synes vi gjorde det ganske godt, selv om der opstod et par ganske improviserede situationer på scenen, når vi ikke lige havde fastlagt hvordan et nummer skulle slutte, hvem der skulle tælle os ind osv. Rart når der er plads til den slags engang imellem, så får sangene også lov at ånde på en anden måde.
Jeg kunne godt have undværet det strategisk fejlplacerede bordfodboldbord lige til højre for scenen, der fra tid til anden overdøvede vores monitors - men hey, det er jo et studenterhus, og jeg synes det gik glimrende. Sidst men ikke mindst var det jo en fornøjelse at have Katrine (fra Kå) med på scenen under Japansk Løn. Det er bestemt ikke sidste gang.

Til allersidst et lille ps. De gode folk på Bandbase har lavet en lille reportage med de gode folk fra Didium and the Black Bonnie Picture, hvor de får en sludder i TænkeBoksen, hvor vores egen Kristian sidder bag knapper, og er med til at færdiggøre deres debutalbum. Derudover kan man i artiklen sniglytte på en ufærdig udgave af den smukke Be Gone By Dawn. Gå herhen

8 kommentarer:

Rikke sagde ...

hey...det er sgu i orden at være pop du! det har jeg selv indset for nyligt da en ven og jeg begyndte at lave en top 5 hver dag med en ny kategori...hvor det gik op for mig hvor meget hang jeg egentlig har til den gode melodi :)

et studenterhus behøver ikke nødvendigvis at have bordfodboldbordet stående inde i selve koncertsalen...det har vi i hvert fald ikke.

Anonym sagde ...

skønt på studenterhuset.

Nicolai sagde ...

Popsvin?! Haha.
Jeg sidder da selv og lytter til Thomas Blachman, Remee og Al Agamis jazzede rumcroonerpop "Four Corners of Cool" lige nu. Sjovt og sofistikeret - men jeg har også en svaghed for deres to albummer med Blachman som skaldet overhoved.

Rikke: Nu er der kun et enkelt stort rum i Studenterhuset (medmindre man regner førstesalen med, men den var vist forbeholdt de optrædende den aften), som man måske med lidt held kan driste sig til at kalde en koncertsal (jeg gad godt se Godset). Men derfor kunne de sagtens have flyttet bordet ned bagved, så det ikke forstyrrede kunstnerne. Jeg lagde dog ikke selv mærke til det, men nu stod jeg også et andet sted. Men folk snakkede alt for meget, uanset hvor man befandt sig.

"Rart når der er plads til den slags engang imellem, så får sangene også lov at ånde på en anden måde."
Det var bestemt også min oplevelse af koncerten. De improviserede øjeblikke bidrog blot til den afslappede stemning og gav en positivt anderledes ENTAKT-oplevelse (også dejligt med det blandede repertoire og fremførsel af små, sarte perler såsom "Tre alen fra skafottet"). Og så var det altså en fryd at opleve "Japansk løn" live med Katrines flotte stemme. Jeg fik kuldegysninger. Forresten var det en rigtig god idé og fin overraskelse at lade hende synge "Jeg tænker at jeg er/Judas i hvalens bug"-verset alene. Det gav teksten en pudsig drejning.
Jeg købte da også "Sammenbidt blidt" senere på aftenen efter Kås energiske optræden, og jeg har bestemt ikke fortrudt det!

Rikke sagde ...

Nicolai: Nu har jeg ikke lige været i det studenterhus...men havde det været i studenterhuset her i Kolding, havde jeg beordret bordfodboldbordet ud i gangen eller op på 1. sal, hvis vi skulle have en koncert. Snakkede sjovt nok med en ven om det for ikke så længe siden med bordfodboldborde og studenterhuse med udgangspunkt i studenterhuset i Århus. heh. men dem om det.
(Så tag da på Godset en dag og se hvad det er for et sted. Den eneste der holder dig tilbage er dig selv :))

Nicolai sagde ...

Sejt. Det kunne de sgu lære noget af i vores studenterhus!
Jeg vil da med glæde kigge forbi til en omgang bordfodbold (hvor det så end befinder sig), armlægning eller hubertusjagt (hvad I nu end dyrker på de kanter), hvis jeg kommer forbi Kolding. :)

Rikke sagde ...

Haha...du skal være så velkommen :)
(der dog nu ikke bordfodbold medmindre man kommer backstage på Godset...det er der derimod på Pitstop og Knuds Garage og så Studenterhuset...)

Jonas sagde ...

Godsets backstagefaciliteter er landets bedste!

Nicolai sagde ...

Pitstop? Knuds Garage?
Er der slet ikke nogen steder i Kolding, der har normale navne?

Nå, men så må jeg jo hellere lære at spille på et instrument, hvis jeg vil spille bordfodbold på Godset...