Under Jernhavet og andre beretninger

Livet byder på en masse musik i øjeblikket. Forleden aften var jeg med min bedre halvdel til Keane koncert i Valby Hallen. Ja! Jeg er jo en popdreng til tider, og jeg har et blødt punkt når det kommer til Keane. Det var bestemt også en herlig koncert, med en urimeligt velsyngende Tom Chaplin i front. Det var også en koncert som havde sine fejl - der manglede både flow og fordybelse i sættet. Men når de var gode var de fantastiske. Mit hjerte banker jo virkelig for albummet 'Under The Iron Sea', som jeg synes er et klokkeklart popmesterværk, og det var også sangene derfra der fik fat i kraven på mig. A Bad Dream, Nothing In My Way og Atlantic var fænomenale. Selv om deres seneste album 'Perfect Symmetry' langt fra når samme højder som Under The Iron Sea, så fungerede de fleste af de nye sange også rigtig fint. Det gik lidt galt når de forsøgte at slå direkte fra syng med-80'er-fest over i en følsom akustisk afdeling. Men generelt var det en herlig aften. 4 popsvin fra undertegnede.

Kristian og jeg spillede jo som bekendt til Spil Dansk Dagen i torsdags. Det foregik på Studenterhuset, og jeg er ganske tilfreds med aftenen. Der var meget snak mens vi spillede, men sådan er det bare til tider, og det er vi efterhånden vant til. Når vores musik er som den er (lidt sart), er det langt fra hver gang omstændighederne er optimale - men så må man bare få det bedste ud af det. Hvilket oftest er nok. Jeg nød at spille, og jeg synes vi gjorde det ganske godt, selv om der opstod et par ganske improviserede situationer på scenen, når vi ikke lige havde fastlagt hvordan et nummer skulle slutte, hvem der skulle tælle os ind osv. Rart når der er plads til den slags engang imellem, så får sangene også lov at ånde på en anden måde.

Jeg kunne godt have undværet det strategisk fejlplacerede bordfodboldbord lige til højre for scenen, der fra tid til anden overdøvede vores monitors - men hey, det er jo et studenterhus, og jeg synes det gik glimrende. Sidst men ikke mindst var det jo en fornøjelse at have Katrine (fra Kå) med på scenen under Japansk Løn. Det er bestemt ikke sidste gang.

Til allersidst et lille ps. De gode folk på Bandbase har lavet en lille reportage med de gode folk fra Didium and the Black Bonnie Picture, hvor de får en sludder i TænkeBoksen, hvor vores egen Kristian sidder bag knapper, og er med til at færdiggøre deres debutalbum. Derudover kan man i artiklen sniglytte på en ufærdig udgave af den smukke Be Gone By Dawn. Gå herhen.