mandag, januar 12, 2009

Varm anbefaling: CODY











En aften, for efterhånden ganske længe siden, sad jeg hos min gode ven Brian (guitarist i Majorian, og manden bag det ret fænomenale Sleep Party People), til kaffe og musik. På et tidspunkt satte han en skive på, indeholdende musik af en bekendt. Sjældent har jeg hørt så sikkert et lydbillede hos en uudgivet kunstner som strømmede ud af højtalerne dér. Tilmed med en gåsehudsfremkaldende portion nerve. Det var CODY. En blanding af støvet alt. country og klokkeklar nordisk melankoli. Stilfærdigt og intenst.

Tidligere på denne blæsende mandag besluttede jeg mig for at traske en lang tur. Mine ben førte mig ind til centrum, hvilket passede perfekt med at jeg kunne aflægge TP Musik ved Rundetårn et visit. Her spillede CODY en smuk lille instore koncert, i anledning af deres netop udgivne EP. Sikke'n fryd for ører og sjæl. Efter den lille session skyndte jeg mig at hilse på og købe en EP. Den anbefales hermed på det varmeste.

Skynd dig straks over og varm dig ved musikken på deres MySpace side.


Ps. Både Gaffa og Soundvenue er enige i at der virkelig er noget at komme efter!

Ingen kommentarer: