Har man i ny og næ været forbi denne blog er sandsynligheden for at man ikke er stødt på mine talrige lovprisninger af Didium and the Black Bonnie Picture forsvindende lille. Her kommer så den definitive anbefaling. Deres fantastiske debutalbum Whimsical Beauty udkommer på mandag, og det er intet mindre end et lille mesterværk. Så er det sagt. Og nej, jeg har ingen chance for at bedømme albummet objektivt da det er det band Entakt har haft mest at gøre med i forskellige sammenhænge. Ydermere er frontmand Andreas aka. Didium en af mine nære venner og nu også musikalske samarbejdspartner i Sorgenfrei Villumsen. Det er sågar Kristian (fra Entakt) der har mixet albummet. Men alle disse personlige links skal på ingen måde afholde mig fra at rose hvad der formentligt vil gå hen og blive årets danske udgivelse, i mine ører.Det har været et privilegium at følge skabelsen af Whimsical Beauty fra sidelinien. Sjældent har jeg oplevet så overrumplende kreativitet på disse breddegrader, og ej heller sangskrivning af så høj klasse. Alt dette udført smukt og kyndigt med muskalsk pondus og sjæl så det basker!
Whimsical Beauty udkommer på mandag, og samme dag holdes der releaseparty på The Dive i Nørregade kl. 20. De byder på gratis drikkelse og en lille optræden. Jeg vil i hvert fald ikke gå glip af det.
4 kommentarer:
De kommer herned i morgen!
Se dem, se dem!
Ja, se dem!!! DU SKAL!
Jeg skal derhen alene, mand! Buuuhuuu.
Send en kommentar