lørdag, marts 28, 2009

Phew

Sikke en aften i Odense igår. Da jeg kom hjem omkring kl. 5:30 ringede det stadig for mine ører. Tror aldrig vi har spillet så rocket en koncert før. Vores gear endte også med at få lidt af en endefuld. Det var sjovt. Derudover er det jo også skønt at få lov at bruge en hel aften i selskab med sine yndlingslegekammerater fra Didium &TBBP. Sidst men ikke mindst en klapsalve for publikum i O'ense. Det var en skøn aften.

Dagens smukke sang er af en af mine absolut største inspirationskilder nogensinde. Denne inspirations gode ven, Antony, spillede en koncert i Falconer forleden, som jeg må tilstå skuffede mig. Jeg er desværre enig, stort set til mindste detalje, med Politikens anmelder. Nok om det. Here goes the inspiration:

4 kommentarer:

Rikke sagde ...

Det er jo alt for længe siden jeg sidst har dyrket den mand for alvor. Jeg får helt lyst til at sætte dokumentaren på og skrue helt op...hmmm.
Han var dog også på den playliste jeg havde lavet til jer i sidste uge...selvfølgelig...men det er ikke det samme.

sara sagde ...

Jeg var også til Anthony koncerten og var rigtig begejstret for den! Min oplevelse var nok mere i stil med Gaffas anmelders, men kan samtidig godt se at Anthony til tider var indelukket og at det nye musik ikke fangede så godt som de gamle numre.

Men fedt at jeres egen koncert gik godt :)

Jonas sagde ...

Sara > Så var det dig der var der sammen med Lars og Louise. Beklager jeg ikke hilste på - det gik først op for mig senere.

Jeg har en fornemmelse af at Antony-koncerten har været rigtig god hvis man er vild med det seneste album (The Crying Light), og måske lidt skuffende hvis man også finder albummet lidt skuffende. Og der hører jeg så desværre til sidste kategori. Dog skal det naturligvis siges, at jeg synes han synger overjordisk smukt - og at det altid er en oplevelse i sig selv.

sara sagde ...

ja, det var det. Jeg ville egentlig også have hilst på jer - me det må blive næste gang.

Det var i hvert fald en god oplevelse at høre Antony og det var min første gang jeg så ham. Så kan man næsten ikke andet end være begejstret for den forunderlige mand, der sidder bag klaveret.