Kristian og jeg tog jo på en tredages intensiv sommerhustur for at arbejde på nyt materiale - og jeg skal lige love for vi fik arbejdet. Vi tog afsted med nogle meget løse idéer, og formåede at forvandle disse til 4 nye sange ...sange af en meget anden karakter end de sidste par Entakt plader. Jeg har på fornemmelsen at vi nok skal få sat nogle af vores gamle lyttere af med disse ting, men det kan ikke rigtig være anderledes. Vi var bare nødt til at gøre dette, og det er længe siden vi har haft det så sjovt med at skabe musik. Vi har sågar lavet 14 dogmeregler for at undgå at det kom til at lyde for meget som vores tidligere ting. Udvikling er nøgleordet, og heldigvis har det føltes meget naturligt at gøre det på denne måde. Nærmest bare omvendt af sidste gang. Kristian har programmeret noget hel fantastisk elektronik til sangene.
For tiden er jeg fuldstændig skudt i Elbow. Det overrasker mig gang på gang hvor fuldstændig fantastisk deres seneste album The Seldom Seen Kid er. Guy Garveys stemme er simpelthen så tillidsvækkende, troværdig og medrivende. Eksempel 1. Eksempel 2. Eksempel 3.
Hvis de bliver offentliggjort til Roskilde køber jeg billetten med det samme.
18 kommentarer:
Vil I løfte sløret for, hvad dogmerne er?
Åh, ja, hvis det er sandt at I laver en sådan grad af fornyelse, at I regner med at smide lidt gamle lyttere af, skal det nok blive godt. Det var lidt hvad jeg håbede ville ske med Bagsiden af Europa; hvis I eksperimenterer med jeres udtryk, så ville I helt sikkert kunne komme langt!
Det er altid utroligt svært at vurdere hvordan det vil lyde i andres ører. Vi gjorde mange ting anderledes da vi indspillede På Bagsiden... - men tror alle forandringerne var en del lettere at få øje på for de involverede (os selv) end den almene lytter. Denne gang tror jeg dog virkelig der er noget om snakken, og tror det vil være tydeligere for folk der ikke er medlemmer i bandet. Det er mere straightforward, mere elektronisk ...og ja. ret anderledes, vil jeg mene (men hvad ved jeg ;-)
Eksempelvis er første dogmeregel:
1. Ingen falsetter i leadvokalen
det var ellers ikek så lidt!
Dogmeregel nummer 14: Opbyg spænding frem mod release om to år. Glædessuk.
Vi satser faktisk på at der ikke skal være så langt fra sadling til ridning denne gang. Måske der allerede vil være noget nyt at lytte på (og SELVFØLGELIG: danse til) på den anden side af sommeren. I hvert fald er de 4 sange stort set klar til at gå i trykken. Vi skal bare lige have genskabt nogle af tingene i et rigtigt studie, og lægge en plan.
For mig at se var Træerne Vokser Ind i Himlen et mesterværk og i mine ører enormt revolutionerende med sin originalitet i dansk musik. Bagsiden af Europa var dernæst et fantastisk album, men jeg opfattede den mere som en videreførelse af mesterværket, end endnu et mesterværk. Det er bestemt heller ikke skidt, men det kildrer lidt i maven på mig, når I siger, at I udforsker nye sider af jeres udtryk - for så kan det måske være vi ser endnu et mesterværk fra jeres hånd!
Tak for DE store ord. Forstår fuldt ud hvad du mener. Jeg tror faktisk vi prøver at vende det hele lidt på hovedet ved ikke at forsøge at lave et værk denne gang (og måske netop dér opstår muligheden for netop at lave et værk?)
kan du ikke give nogle titler?
Dogmeregel nr. 1 - ny Entakt plade max 1 år efter den sidste tak :)
Dogmeregel nr. 2: Jonas skal have fuldskæg.
Vi er ikke langt fra as we speak :-)
Men men men ... nu hvor I arbejder på nyt materiale ... hvad da med de resterende B-sides? Får vi dem at vente på? Haps haps.
Jeg ved faktisk ikke med de resterende b-sider. De står vist ikke forrest i mix-køen (selv om de ikke mangler meget) - det nye materiale er som bekendt milevidt fra det gamle. I særdeleshed b-siderne. Omvendt er det måske også ærgerligt hvis de bare skulle gå til spilde.
Tror lige jeg vil prøve at drøfte det med Kristian.
Det lyder godt! Jeg krydser fingre.
Tvebak & Jagten På Det Længste Strå er færdigmixet - og den sidste, I Versaler, bliver også færdiggjort :)
Det ser jeg frem til.
Jeg tør ikke lige give et bud på hvordan og hvornår de skal bruges - men ud skal det nok komme før eller siden. Om ikke andet, så en virtuel b-sides and rarities ;-)
Send en kommentar