fredag, maj 01, 2009

God 1. maj! / Hjælp Jonas!

Rigtig god 1. maj! Jeg håber I alle får en skøn dag under stærk sol, blå himmel og røde faner.

I går fik vi vist sådan stort set færdiggjort 3 af de 4 sange der kom til verden på sommerhusturen. Den ene sang hedder Overgaden Neden Vandet ...de to andre har jeg ganske enkelt ingen anelse om hvad jeg skal kalde. Én af dem kommer muligvis bare(?) til at hedde Lad Jorden Æde De Elskende! Den sidste er vi helt på bar bund med. Den har haft arbejdstitlen 'Pelikan', men det går altså bare ikke.
Den handler om bønder fra forstæderne der kommer til København for at gøre byen usikker på allermest provinsielle facon. Bud på titler modtages med kyshånd, kære læsere!



9 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hvad med at kalde Pelikan for "flyv ikke højere end vingerne bær'"? Det har da en herlig dansk-pop-folkelig appel, selvom jeg tror at titlen vist nok allerede er brugt ;)

Anonym sagde ...

lyder sgu fedt :P

Mark Tholander sagde ...

Hmm... bønder fra forstæderne der kommer til København for at gøre byen usikker på allermest provinsielle facon? Prøver at lave en lille tankestrøm ud fra det billede det giver i mit hoved ...

... Ulve i fasanklæder
... Mårhundenes påfugledans
... Flerstemmet fantasia
... Mimesis i menneskeklæder
... Flerstemmet fantasia i menneskeklædets mimesis
... Ulvehylets dybdeklang
... Kattepoter i solskin
... Tordenskrald langs dørtærsklen
... Et teselskab på lava
... Trækfugle over markedspladsen
... Stumhedens dybdeklange
... øh, hm ... provinsielle brøl i guldkalveflokken?
... Skæmtevisens vingesus?
... Skæmteklange i solskinnet?

Hvad der lige dukkede op i mit hoved mens jeg skrev dette ...

Jonas sagde ...

Tak for diverse bud!
Jeg vil tygge på dem, og vende ting på hovedet :-)

Byd endelig ind igen.

Pernille Aviaaja sagde ...

he he, det er sjovt det her.
Hvad med:
Krage søger Mage
Hvad muldjorden glemte
Under dyben muld
2 ristede med brød
På træk
Hva´ så, kanon

Michael sagde ...

Undksyld stytzer, men "flyv ikke højere end vingerne bær?". Hvem har sagt at flyve, handler om vinger?

sara sagde ...

Jeg kan stadig rigtig godt lide titlen "Lad Jorden æde de elskende" og vil ikke mene at det er "bare hedde" :P

Rigtig fin video der ender i kaffekoppen..

Jonas sagde ...

Tror sørme vi ender på 'El Clásico' :-)

Anonym sagde ...

Lidt forsinket: "Halbal" - Hvilket jeg så vil smutte til i aften.
Sanne Emborg