lørdag, juli 18, 2009

Berlin og bla bla

Om få dage drager jeg til Berlin. Jeg glæder mig meget til at krydse landegrænsen, da det føles som alt for længe siden det sidst skete.
Anbefalinger til Berlin-rejsen modtages med kyshånd!

Hvad er der ellers at berette?...
Jeg kan bedre lide instant coffee end kaffemaskinekaffe. Der må i øvrigt gerne være lidt mælk i kaffen. Jeg har et meget anstrengt forhold til Comic Sans. Jeg er pt. på en miniferie hos familie i Roskilde. Jeg skriver en del sange for tiden - en del til Sorgenfrei Villumsen, mange til Jonas Villumsen, ingen til Entakt. Jeg håber det snart lykkes FC Barcelona at få lukket en aftale med enten David Villa eller Ibrahimovic. De seneste dvd'er jeg har købt er Garden State og sjette sæson af Scrubs. Jeg er meget i humør til at se cykelløb, men synes ikke det virker som om Tour de France-rytterne er i humør til at køre cykelløb. Jeg følger både Lance Armstrong og John Mayer på twitter. De kvidrer meget. Jeg er blevet inviteret i biografen idag. Jeg har takket ja! Jeg har ikke hørt Muse i meget lang tid, og føler ingen lyst til at se dem i Parken. Jeg har for mange guitarer, men kan ikke få mig selv til at sælge en eneste af dem. Jeg synes Jørgen Leth er fantastisk. Jeg har svært ved at sove for tiden. Jeg tror MySpace er faldet i søvn. Jeg kan godt lide bølgen med bands som Fleet Foxes og Grizzly Bear. Jeg kan ikke lide når folk snakker om bølger. Jeg hyggesludrede med en der arbejder på et større pladeselskab i NYC igår, via Facebook. Jeg burde komme i gang med at læse lidt igen. Jeg er en hund efter musikdokumentarer. Jeg er træt af at læse om Michael Jackson. Jeg er træt af at høre på danske politikere. Jeg er træt. Jeg vil lave mig en kop kaffe. Jeg kan bedst lide instant coffee. Jeg tror ikke jeg bør skrive for mange af denne slags blogindlæg.

12 kommentarer:

Rikke sagde ...

haha..!

Jeg har nogle ting til Berlin...kaster lige en mail efter dig når jeg har fundet dem frem...

Rikke sagde ...

Forresten...første gang du skal til Berlin ?

Jonas sagde ...

Tusind tak for de meget fine anbefalinger! Jep, det er første gang.

Rikke sagde ...

Det var skam så lidt :)

Gik jeg også ud fra, som du nok kan læse imellem linjerne... Glæd dig, det er en fantastisk by.

Jeg ser frem til at se Garden State engang :)

sara sagde ...

Haha, forestiller mig det her blogindlæg læst højt i Jørgen Leth stil med lidt guitar i baggrunden og en kop kaffe ved siden af.

Glæd dig til Garden State (har vist skrevet lidt om den her: http://asinsara.blogspot.com/search?q=garden+state) og glæd dig til soundtracket i filmen, specielt the shins.

Jeg er lige kommet hjem fra Berlin, så har en masse anbefalinger klar! Men skal lige finde nogle navne frem i bøgerne..

Rikke sagde ...

Hørt Sara! Tænkte netop også på Jørgen Leth..der er et eller andet med hankønnets kærlighed til den mands gøren og laden...eller hvordan man nu kan vende og dreje det.

Maj Schubert sagde ...

Jeg kan godt lide det.

Rasmus Ardahl sagde ...

En mere af samme slags efter Berlin.

Jonas sagde ...

Jørgen Leth er simpelthen så gennemført fascinerende. Jeg anbefaler hermed alle at læse 'Det Uperfekte Menneske' ...en bog om menneskelighed! Og poesi! Og poesien i jazz, cykelsport, cigarer! Osv!
Efterfølgeren 'Guldet På Havets Bund' er mindst ligeså god - her får han oven i købet en mulighed for at give sin egen skildring af det kaos der fulgte i kølvandet på første bog. Et studie i menneskelighed, intet mindre.

Garden State så jeg faktisk for en del år siden, uden at den gjorde det store indtryk. Samtidig kan jeg dog huske jeg tænkte, at denne film kunne være eminent hvis man var i humør til den (hvilket jeg ikke var da jeg så den)

Ydermere vokser min respekt for Zach Braff, som udover at være sjov også virkelig lader til at have pæren i orden.
Han overvandt mig helt, da det gik op for mig at han også har kompileret soundtracket til Garden State (med The Shins, Nick Drake, Simon & Garfunkel, Iron & Wine m.fl)
Selv Lance Armstrong synes det er fedt.

Sarah, send mig endelig også en stribe Berlin-anbefalinger - det ville jeg glæde mig over :-)

Ja, det må blive til en lignende blogpost når jeg kommer hjem fra Berlin, selv om jeg føler mig en smule doven over at skrive på den måde.
Dog kan det nu også være forfriskende ikke nødvendigvis at tærske langhalm på alting :-)

Carl Johan sagde ...

Jeg synes det er problematisk at man bedst kan lide instant coffee

Jonas sagde ...

Well, jeg kan nu også vældig godt lide andre slags kaffe. Det er bare sjældent jeg støder på noget jeg finder virkelig godt, og så er det bare som om instant har et højere bundniveau.

Maj Schubert sagde ...

Det er sandt nok.