...then we took Berlin

Jeg har nu fået en form for søvn siden jeg kom hjem fra Berlin sent i aftes. Det var en storslået tur. En skøn by med så mange ansigter, og så mange skæve indslag, så meget massiv beton, så meget grønt, så meget, så meget.

Jeg ville elske at opholde mig i Berlin en længere periode. Jeg synes især området omkring Kastanienallee var hyggeligt. Jeg synes sushi-priserne i DK burde rette sig lidt mere efter sushi-priserne i DE. Jeg synes Starbucks er glimrende, men Baresso er sådan set ligeså glimrende. Jeg nød at bo i et østberlinerbeboet område i Østberlin. Jeg overlevede adskillige ture i tøjbutikker med min kæreste. Hun overlevede adskillige ture i pladebutikker med mig. Jeg har brugt mange flere penge end jeg havde. Nu er jeg glad og fattig. (min kaffekop er tømt, en opfyldningsaktion må iværksættes). Jeg fandt Berlin meget inspirerende, og fik en masse idéer til noget solo-agtigt. Ikke guitarsolo-agtigt. Jeg synes løverne i Berlin Zoo så triste ud. Jeg var imponeret over effektiviteten når det kom til offentlig transport. Jeg synes mange kirker manglede op til flere lemmer. Jeg synes caféen Morgenrot var skøn. Jeg har hørt en del Crash Kings, da Zach Braff konstant anbefaler dem. Jeg synes meget præcist de lyder som en mellemting mellem White Stripes, Cold War Kids og Maroon 5. Jeg kan fornemme jeg gik glip af nogenlunde hver eneste spændende etape af Tour de France, til gengæld synes jeg det er fantastisk at Ibrahimovic spiller i FC Barcelona næste sæson. Jeg synes sjette sæson af Scrubs er præcis ligeså glimrende som forgængerne. Jeg er lidt for blæst til at skrive noget interessant, så jeg poster nogle billeder i stedet.