I forbindelse med at en læser af denne blog, Sara, har kastet sig over den norske forfatter Lars Saabye Christensens skriverier, har hun og jeg skrevet lidt frem og tilbage om de talrige referencer der er til hans bøger i Entakt-teksterne. Det førte til at vi kom til at mailsludre om referencer i teksterne, i det hele taget.Det er mit indtryk at de fleste af jer der læser denne blog enten hører eller har hørt Entakt, og måske kunne det være sjovt med en lille reference-guide til teksterne ved lejlighed. Samtidig kunne det da være sjovt for mig at høre, om nogen af jer har nogle fortolkninger og/eller bud på referencer i teksterne?
Skyd løs, så skal jeg give svar på tiltale (hvis jeg kan/tør)!
15 kommentarer:
Så er der endelig hul i hegnet på Gaustad!
Yes! :-)
Sådan Jonas! For tiden ser jeg Saaabye referancer i alle teksterne, men det er sikkert fordi jeg ikke tænker på andet og gerne vil se dem :)
Jeg vil lige genhøre et par sange mere, før jeg kommer med nogle bud. Men ser meget frem til din guide, når vi andre har gættet og tolket på jeres tekster!
For lige at starte med noget der ikke er LSC, så skulle Modpolen vel aldrig være et stenkast fra Jagtvej 69 (:
Jep! I høj grad.
Titlen "Modpolen" kom jeg på i en bil på vej mod Polen (ta-daaa), men ellers er vi på Nørrebro, ja.
Ganske ligesom Mandagens Vægt også kredser om uroligheder på Nørrebro.
Det gik hurtigt op for mig da jeg skrev en opgave om Modpolen. Selvom jeg ærligt talt ikke havde den fjerneste idé om, hvad den handlede om til at starte med...men efterhånden blev det ret indlysende. Tror også jeg har nævnt det nogle steder i opgaven...ikk Jonas ? :)
Hvad angår Saabye referencer, så tror jeg ikke jeg har læst nok af ham endnu til at kunne fyre noget af...
Den største Saabye referance må være sangen "ingen bliver mere våd i regnen end mig", der også er en central sætning i "Bly".
Men er det om Chaplins smil, der knækker i Gaustads Galleri, også en reference til "Bly"? Er det i slutningen af Beatles eller Staten af Bly, hvor han ser det sidste af Chaplin-filmen i Colosseum? Eller er det bare mig, der ser Saabye over det hele? Genkender skeletter, dans på taget og blodappelsiner i sangene :)
Ganske rigtigt - den største reference er Ingen Bliver Mere Våd I Regnen End Mig. Ingen tvivl om det.
Chaplin i Gaustads Galleri er ikke en tilsigtet Saabye-reference, men måske underbevidst, who knows :-)
Jep, godt set Sara!
Jeg har arbejdet lidt på en lille liste over de referencer jeg lige kunne komme på. Dog har jeg ikke kunne inkludere Træerne Vokser Ind I Himlen, da jeg ikke selv har den lige i øjeblikket (og jeg ikke kan huske alle teksterne længere, med mindre jeg virkelig anstrenger mig)
Fandt lige ud af at Chaplin var i starten af Bisættelsen og ikke Bly. Det er lidt tomt at være færdig med trilogien nu, men glæder mig til Halvbroderen :)
Glæder mig til at se din egen liste over referancer - der er helt sikkert en del, vi andre ikke ville finde. Husk Scarlett :)
Jamen så har jeg da også en lille ting. Den falder egentlig ikke så meget ind i reference-kategorien, men mon ikke du har et godt svar alligevel…
Egentlig drejer det sig om sangen ”Bygdebarn”, som du fremviste her på bloggen for et stykke tid siden.
Som altid – fristes man til at sige – leverer du jo fine melodier og en dertilhørende imponerende tekst. Men der er noget ved lige præcis den her sang, som jeg har tænkt over, siden jeg læste teksten første gang.
Med baggrund i dens forhistorie hersker der jo ingen tvivl om, at vi i sangen arbejder med en sørgmodig og ulykkelig skæbne. Du vælger dog - mere eller mindre - at pakke J’s triste historie ind i flotte metaforer og imponerende sprogbilleder. Hvorfor?
Hvorfor lade hans smerte være indirekte via din sang, når du nu har alle muligheder for at servere den direkte? Eller sagt med andre ord, hvorfor nøjes med at røre vores sjæl og sanser, når du kan losse os i hjertet?
Uh, excellent question, mr. Lorentz!
Man kan sige lige i Bygdebarn's tilfælde fik jeg en del af billedsiden foræret, da den i bund og grund er en videreud(eller ind-?)vikling af en tekst min mor skrev på et tidspunkt. Så der var ligesom allerede nogle ret klare metaforer som grundsten.
Men i princippet kunne dit spørgsmål jo stilles til en rigtig stor del af mine sangtekster - og det er faktisk et spørgsmål jeg bruger meget tid på at stille mig selv i øjeblikket.
Med andre ord er mit næste mål at forsøge at skrive nogle sange af mere direkte karakter. Det sker sikkert ikke fra den ene dag til den anden, men jeg tager talrige små skridt for tiden, synes jeg.
Hvad har grunden så været til at jeg indtil videre har været så glad for at skrive "indirekte"? Jeg er ikke helt sikker, men jeg har altid syntes der var en del æstetik i at kalde en spade for et graveredskab. Eksempelvis finder jeg bandeord uelegante i sangtekster. Nogle gange kan det for mig føles for todimensionelt konstant at befinde sig i øjenhøjde.
Derudover hænger det sikkert også sammen med at jeg gerne har ville skabe en vis nysgerrighed hos lytteren ved netop ikke at udlevere alle detaljerne.
Men men men, som jeg startede med at skrive er det helt klart noget jeg bruger meget tid på at arbejde med, da det kunne være rigtig interessant at eksperimentere med en mere direkte tilgang.
Håber det gav nogenlunde mening :-)
Jeg venter spændt på noget mere fra Træerne vokser ind i himlen. Men nu jeg kigger på min cd hylde, er alle mine entakt cd'er væk!
Du må straks på jagt efter Entakt!
(ja ja, man er vel rim-smed!)
Det kan fint mening:) Tak for et uddybende svar.
Jeg vil glæde mig til at følge i den proces (hint hint: læg flere tekster på bloggen...) :)
Godt at høre. Jeg skal nok lække flere tekster :-)
Send en kommentar