En beretning om en stor, lille dag

Kapitel 1

Da jeg vågnede imorges var der et aftryk af et smil i min hovedpude. Det var en lang dag igår, men virkelig en skøn en af slagsen. Den første halvdel kørte i slowmotion. Jeg væltede ud af min hoveddør, godt ør, om formiddagen, med en guitar og en hovedpine under armen. Jeg fik en yderlig plads i en propfuld 5A på vej mod hovedbanen, og gjorde mit bedste for ikke at besvime i løbet af den tyve minutter lange ørkenvandring af en køretur. Det lykkedes, og efter at have kæmpet mig gennem omtrent hundrede Brøndby-fans på perronen kunne jeg finde min plads i toget mod Odense.

Kapitel 2
Da jeg et par timer senere ramte Odense med togets luntende hast mødtes jeg med den gode Johannes aka. Joey Groon, og vi begav os mod Studenterhuset hvor dagens første - og milde - slag skulle stå. Vi fandt lokationen efter adskillige afveje, og en akavet samtale med en træmand af en taxachauffør der påstod at adressen "Farvergården 7" ikke eksisterede.

Det gjorde den. Vi kom inden for, fik lavet en yderst fragmenteret lydprøve, og det var på alle måder et søndags-scenarie. Luften var tyk af tømmermænd. Vi fik kastet et par kopper kaffe - sorte som natten - indenbords, og da publikum begyndte at ankomme var vi ved at være vågne.

Kapitel 3
Der herskede, under arrangementet, en skøn, yderst afslappet stemning. Der var god tid til at fortælle anekdoter om sangenes oprindelse. Det gik op for mig hvor glimrende det er at de fleste af mine sange handler om flere ting på en gang, det er gode muligheder for ikke at gentage sig selv når de skal præsenteres.

I det hele taget var det skønt at spille, og publikum virkede yderst lydhør. Dejligt, og perfekt afstemt.

Den nye sang, El Clásico, passede jo som fod i hose denne eftermiddag, da netop denne begivenhed skulle udspille sig senere på aftenen. Den flinke konferencier var intet mindre end fynsk mester i poetry slam, Entakt-fan og Real Madrid-fan. Ikke noget kedeligt bekendtskab.

Kapitel 4

Senere tog Abas (som jo er grydetæsker i Entakt) på sportsbar i Odense, og drak adskillige øl, mens mit blå- og rødglødende Barca-hjerte slog kolbøtter da sejren kom i hus:

Hvordan var jeres søndag?

Opmuntring

Jeg har ligget syg siden i fredags, og det kan virkelig være svært at få humøret igennem tørskoet. Men Lasse Aagaard (fra Den Fjerde Væg) som jeg for tiden arbejder sammen med postede denne video på sin Facebook-profil. Jeg siger ham tak, og formidler den videre her. Det er simpelthen tragikomik på smukkeste plan.

Et bud på årets pop/rock-udgivelse?

I går udkom debutalbummet fra Strokes-frontmand, Julian Casablancas. Det har fået titlen Phrazes For The Young, og jeg er allerede slået helt bagover. Det er ganske enkelt bare sublim sangskrivning og knivskarp produktion. Det er særegent og helvedes effektivt. Synes jeg. Det er længe siden en plade har lydt så frisk i mine ører.

En god, lille Gaffa-anmeldelse kan læses HER.

Lejlighedssang

3 hæsblæsende dage

Nu er der dømt søndag.

Den sidste tid, og i særdeleshed de sidste tre dage, har været pakket til bristepunktet. Udover at jeg har et studie at passe (hvilket engang imellem betyder at man skal troppe op kl. 8, og være frisk i pæren) har jeg været ude at spille de sidste tre aftener.

I torsdags var det Spil Dansk Dag, og i den anledning spillede Kristian og jeg på PH Caféen på Vesterbro. Det skulle vise sig at blive en rigtig dejlig aften, hvor jeg virkelig nød at spille Entakt-sangene igen. Vi havde også sørget for at strikke et sæt sammen der bød på en del af de sange vi ikke har spillet længe, så det føltes godt og friskt. Helt underligt at skulle synge en sang som Knivkasterens Søn igen. I øvrigt blev vores optræden optaget, og jeg håber vi kan bruge noget af det til at forære væk som gratis downloads.

Fredag spillede jeg på den hyggelige Café Retro, hvilket også var rart. Egentlig skulle Andreas Sorgenfrei og jeg bare have spillet et enkelt, fælles sæt, men da en af de andre optrædende meldte fra i overtiden var vi også nødt til at spille et lille solo-sæt hver. Det gav mig anledning til at spille CV Jørgensens Det Regner I Mit Hjerte. Jeg bliver aldrig nogensinde træt af den sang.

I går, lørdag, var jeg et smut på Østre Gasværk, for at se min gode medstuderende, Annika, udfolde sig i Beatles-teaterkoncerten 'Come Together'. What a blast. Jeg synes det var en fantastisk oplevelse, og især Annika gjorde det aldeles storslået. Jeg har haft Beatles' sangkatalog tæt inde på livet i en stor del af mit liv, og derfor nød jeg at det primært var "bagsiden" af denne smukke samling sange de havde taget under kærlig behandling. Jeg kan kun anbefale alt og alle at forkæle jeres sanser med denne forestilling.

Fra Gasværket gik turen direkte til Børneteatret på Christiania hvor sidste slag skulle stå, i denne omgang. En tilrøget, upoleret oplevelse. Jeg må blankt erkende at jeg var så træt at jeg næsten ikke var i stand til at sidde oprejst mens vi ventede på at det blev vores tur til at spille. Ikke verdens bedste optræden vi fik leveret heller, men omvendt var det heller ikke helt katastrofalt, så vidt jeg kunne vurdere. I øvrigt tyder det alligevel også på at mit blodtryk ikke ville have haft godt af at sidde hjemme og se Barcas 1-1 kamp mod Osasuna.

Nu sidder jeg og nyder den seneste tilføjelse til min evigt voksende pladesamling: intet mindre end Beatles' samlede værker i den smukke stereobox. Det lyder ganske enkelt vidunderligt.

Godnat.