fredag, januar 29, 2010

Men Jeg Forstår Slet Ikke De Ord Du Siger

Jeg er inde i en kreativ stime hvor jeg får skrevet en del sange. I går aftes - meget træt og udmattet efter en lang dag - fik jeg skrevet endnu en. Jeg har ikke umiddelbart noget sted at bruge denne sang endnu, men har alligevel lyst til at dele lidt. Så her får I muligheden for at lytte til allerførste kladde, hvis nogen skulle have lyst. Håber I i så fald vil kunne lide den. Den føles lidt som en Knivkasterens Søn pt. 2 (pga. sangens tema - og første linie)





Men Jeg Forstår Slet Ikke De Ord Du Siger

og når du vender dig om
så lover jeg at alle minder
og jeg selv er langt pokker i vold
når kys rykker fra mund til kinder

og du skal aldrig kede mig mere
jeg er for vigtig og for selvudnævnt gråvejr
en øretævemagnet
en slagsbror af en provinsbreakbeatpoet

så stik ild til mit klaver
se om du finder harpen indeni
du har mest smurt mig med smiger
men jeg forstår slet ikke de ord du siger

nu vinker hun huller i luften
så gør dog noget, idiot
nu vinker hun huller i luften
så gør dog noget, idiot
så vinker hun, så er hun gået
så fat det dog, idiot
så gør dog noget, idiot

5 kommentarer:

jeg synes... sagde ...

...smukt og dejligt

Anonym sagde ...

sørgelig også!

Jonas sagde ...

Jeg skal i øvrigt lige huske at nævne at Entakt-tøndebasker, Abas, er ophavsmand til den fine titel på sangen. Dog fandt sætningen sted i en lidt anden sammenhæng (sagt til en lettere alkoholiseret mand en søndag aften i Odense)

Nicolai sagde ...

Gribende sang. Jeg kan rigtig godt lide, at den begynder midt i det hele og foregår i så roligt et tempo trods dramaets størrelse.

Herlig anekdote i øvrigt. :)

Jonas sagde ...

Jeg kan høre en indspilning for mig med tåget house-stortromme, ustemt klaver og ...skyer!