I dag har vi skubbet to nye Entakt sange virkelig tæt på målstregen. Det har været en hæsblæsende uge med/for fuld musik, og jeg havde egentlig lovet mig selv at jeg ville vente til på mandag med at høre dem igen. Jeg kunne dog ikke dy mig - og har lige hørt dem. Jeg er helt utrolig glad for dem.
Den ene hedder Klubben I Angmagssalik, den anden hedder Liv I Lasten. De er ret rytmebaserede. Der er ikke særlig meget guitar. Der er en masse elektronik og en masse real-lyde (Kristian og Jonas slår på vejskilte, Kristian og Jonas slår på kaffekopper, Kristian og Jonas slår på mikrofonstativer, Kristian og Jonas slår på plasticposer med øldåser osv.)
Jeg har stadig ingen anelse om hvad det hele resulterer i, men jeg glæder mig til hvad der end måtte ske!
1 kommentar:
Det er så godt det der!
Send en kommentar