tirsdag, maj 25, 2010

Løst, fast

Nu må det være på tide med et lille pip på bloggen igen. Jeg ved ikke rigtig hvor den sidste måned er blevet af, det føles som om den er blæst forbi, uden stop ved perronen. Men det har været rigtig fint. Jeg har mere eller mindre fået færdiggjort mit nye semesterprojekt, mit lille Grønlandsprojekt er kommet rigtig fint fra start, og sidst men ikke mindst har vi fået taget yderligere spadestik med Entakt - i form af indspilninger og en lille stribe duo-koncerter.

Vores lille Entakt Duo-turné har taget - og tager sig - således ud:

05.05.10 - Dexter, Odense
11.05.10 - Det Frie Gymnasium, København
22.05.10 - SPOT, Århus
22.05.10 - Fairbar, Århus
10.06.10 - Studenterhuset, Nykøbing Falster
07.08.10 - Kulturhuset Islands Brygge, København
??.08.10 - TBA, København

Hvad er der ellers at berette?
En af samarbejdspartnerne til mit Grønlandsprojekt er Mark Tholander, som har skabt en række blækkompositioner der fungerer som artwork. Disse blækkompositioner vil også danne grundlag for en lille video til Piteraq (20 Blå Celcius), så den kan spredes på YouTube - og, hvis jeg er heldig, lidt rundt i blogsfæren. Klik her for at se lidt nye smagsprøver på billederne: Mark's blog.

Håber jeg kan komme lidt i gang med at blogge igen nu!..

Jeg vil runde af med to herrer, som jeg senere på måneden får fornøjelsen af at overvære live:


Ingen kommentarer: