Vi er nu nået til søndag, og fredag sidder stadig i kroppen. Ikke fordi jeg er øm nogle steder, men fordi fredag bød på en koncert jeg virkelig nød. Virkelig virkelig. Det var simpelthen så god en oplevelse at spille, at det er svært at vente til næste gang vi træder op.
Forud for koncerten havde vi haft tre vellykkede ture i øvelokalet. Jeg var spændt på hvordan disse ville gå efter vi som bekendt havde holdt over et års pause, men heldigvis tog det ikke mange minutter at genfinde kemien. Dog tror jeg ingen af os kan undsige os en vis nervøsitet over selve koncerten.
Når det er så længe siden man har stået på scenen med et band kan man godt frygte at være kommet ud af sync - med kotumen, med hinanden, med sangene osv. Men det tog ikke mange sekunder af første nummer (som i øvrigt var den nye sag, Størrelse 43) før jeg kunne fornemme at det bare var helt rigtigt. Der er hjerteblod på tanden, og jeg glæder mig så meget til næste koncert - som vil blive på RUST d. 2. oktober.
Sidst men ikke mindst: en stor tak til de andre - fremragende og rare - bands, og en kæmpe tak til de fire søde Catching Paper Planes-folk der skabte rammerne med fest og farver. TAK til det fantastiske publikum aka. den sande fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar