Sikke en dag at stå op til. Grå som aske, og regnen er ikke ligefrem tilbageholdende. Nuvel, posten skal ud. Jeg spiller en unplugged koncert (sommerens sidste af slagsen, vil jeg skyde på) sammen med Kristian og Abas på den legendariske Slagslunde Musikfestival i eftermiddag. Det er Kristians hjemstavn, og jeg tror muligvis verdenshistoriens anden Entakt-koncert fandt sted der, engang.
Forleden opdagede jeg, at Stærosaurus havde lagt et nyt nummer online. Jeg trykkede play, og blev suget ind i det med det samme. Jeg synes det er uovertruffent, og det ramte lige hvor det skulle. Et misundelsesværdig flot melodi, og en stemning der, i mine ører, matcher den der prægede de afdæmpede numre på CV Jørgensens 'Fraklip Fra Det Fjerne'.
Nyd Stærosaurus' Mareridt HER.
I går fik jeg i øvrigt købt billetter til Ed Harcourts koncert i Vega. Jeg glæder mig så meget. Han er en kunstner jeg har hørt i mange år, og der er både sange på 'Træerne Vokser Ind I Himlen' (Træerne Vokser Ind I Himlen II) og 'På Bagsiden Af Europa' (Tre Alen Fra Skafottet) hvor produktionen er inspireret af ham.
2 kommentarer:
så er det DERFOR netop de to numre er blandt mine favoritter...fedt!
glæder mig mindst lige så meget til at dele oplevelsen med dig og Marie (I assume?) og alle de andre til november (for 4. gang og 3. gang i Lille Vega ;)). Hihi.
Det er nok ikke nogen helt skæv forklaring ;-)
Ja, Marie kommer også med. Goddammit, jeg glæder mig.
Send en kommentar