søndag, september 19, 2010

Stikprøvekontrol - en blogpost om alt der falder mig ind


Smukt vejr på denne søndag. Jeg kan virkelig godt lide min udsigt herfra, lige ved vinduet. Solen har malet den gule bygning på den anden side af gaden endnu mere gul. Langt det meste af tiden elsker jeg at bo på 5. sal. Himlen byder på perfekt, blåt flyve-vejr.

Flyve ...jo ældre jeg bliver, jo dårligere bliver jeg til det. For nylig var jeg jo i Firenze - og lad mig få det sagt, så det er sagt - det var en bryllupsrejse, og en helt fantastisk én af slagsen. Nå, det var den flyskræk vi kom fra. Hvordan kan det være at det tager til jo mere man (læs: jeg) flyver? Burde det ikke være omvendt?

Firenze var dog fuldstændig fantastisk. Jeg havde hørt mange varme ord om netop denne by, og alligevel trak den tæppet væk under mig på skønneste vis. Hver eneste gade man sætter sine ben i er jo et lille værk i sig selv. Man ville kunne gå i en stor bue udenom om samtlige turistfælder og stadig have oplevelser til op over begge ører med hjem. Jeg blev overrasket over hvor lille byen rent faktisk er. Alt er på det nærmeste i gå-afstand. Jeg kan ikke vente med at komme tilbage. Mine varmeste hilsner til Vintage Wine Bar.

Det var vidunderligt at bevæge sig ud over landegrænserne. Hvor havde jeg savnet at rejse. Nu klør det selvfølgelig i hele kroppen for at komme udenlands igen, og så er det jo heldigt at jeg allerede i april er blevet inviteret til Barcelona! Jeg glæder mig ubeskriveligt. Og ja, billetterne til hjemmekampen mod Osasuna er i hus.

Tænk at jeg skulle få mulighed for at opleve mine helte fra Catalonien i aktion hele to gange indenfor én sæson. I eftermiddag skal jeg i øvrigt også i Parken, og se dem fra Brøndby slås mod dem herfra. Selv om dansk fodbold ikke som udgangspunkt forekommer mig voldsomt attraktivt, så er der nu noget over at se det udspille sig live. Nogle af mine mest levende barne-minder er netop at blive taget med til fodboldkampe på hvad der føltes som enorme stadions.

Jeg sidder pt. og prøver at få Robyns nye album, Body Talk pt. 2, til at åbne sig. Jeg har endnu ikke helt fundet nøglen, men tror jeg nærmer mig. I det hele taget kan jeg mærke at jeg, stort set lige meget hvilken musik jeg hører, er en lidt ukoncentreret lytter for tiden. Jeg får muligvis bare fyldt for meget på. Dog er jeg ude af stand til at blive træt af denne:



Apropos musiklytning, så er jeg for tiden i færd med at læse Henrik Marstals 'Jeg lytter, altså er jeg - tanker om musik og liv', hvilket er ret interessant læsning. Jeg synes det er spændende at blive opmærksom på mine egne lyttevaner - både de gode og de dårlige.

I næste weekend skal jeg i øvrigt igen et lille smut udenlands, denne gang i musikkens navn. Jeg er blevet inviteret til at deltage som sangskriver i dette arrangement. Jeg er spændt på hvad der kommer ud af det ...og hvad det i hele taget går ud på.

Dette må være ordene for denne gang ...nå ja, så varer det ikke længe før årets anden - og sidste - Entakt-koncert koncert i København løber af stablen. RUST 2. oktober. Jeg glæder mig, og er allerede lidt nervøs. Håber en tur i øvelokalet kan skrue lidt ned for sidstenævnte.

God søndag!

Ingen kommentarer: