Det er nu engang rart at komme hjem fra Roskilde, der ér nu noget over febrilsk at forsøge at få vendt sin døgnrytme så den passer til de nu mere civiliserede omgivelser, mens man sværger at man aldrig skal på Roskilde festival igen. Og man ved godt med sig selv at man selvfølgelig skal afsted igen næste år.
Det var en god festival i år. Jeg hoster stadig støv - et tegn på at vejret har været godt. Den helt store musikalske åbenbaring udeblev. De koncerter der fik skovlen under mig havde jeg også høje forventninger til på forhånd. Min - for tiden - bedste ven, Rufus Wainwright, stod selvfølgelig for årets koncert, i mine øjne/ører. Hans sange er så djævelsk smukke, velskrevne og veludførte, han er en gudsbenådet sanger og entertainer (hans Axl Rose-bemærkning er nærmer sig allerede klassiker-status). Amen. Det skal dog med at det nu havde været den tand bedre hvis han havde haft band med som de to andre gange jeg har oplevet ham.
Udover Rufus var Tool, The Strokes, The Streets og Sigur Rós de største hits.
Vi skal i disse dage have udvalgt en endelig trackliste til Træerne Vokser Ind i Himlen. Det er ikke noget let arbejde, og/men samtidig en uhyre vigtig del af slutspurten. Det skal nok lykkes, der skal bare trædes varsomt.
Og så skal vi snart i gang med at mixe...
Ooooog:
i dag er det Kristians fødselsdag (hurra, hurra hurraaaaa!)
/Jonas
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar