Vi mixer fortsat. Vi kom et godt stykke vej igår. Vi fik godt has på 'Den Blinde Vinkel'. Søren fandt den store, onde trommelyd frem, og det sparker rigtig godt fra sig. Derudover fik vi også givet bud på de 2 instrumentalnumre.
I dag tager vi fat på '...Så Glemmer Jeg' - det sidste nummer vi mangler at mixe. Derefter er der blot rettelser tilbage.
I aften skal jeg sørme til jazzkoncert i Glassalen. Med Brad Mehldau Trio. Jeg glæder mig utrolig meget. Det var en tidligere kollega der var så venlig at præsentere mig for pianisten hr. Mehldau's musik, heriblandt nogle helt fantastiske jazzfortolkninger af Radioheads 'Exit Music (For a Film)' og Nick Drakes 'Riverman'. Samme kollega bærer en stor del af skylden for at min økonomi hænger i laser, da han har formået at gøre mig opmærksom på en hel masse ny musik jeg ikke kan leve uden.
http://www.bradmehldau.com/
Kristian var i øvrigt i Operaen og høre Herbie Hancock, hvilket han vidst var ovenud begejstret for, Kristian.
Nå. Mere kaffe.
/Jonas
onsdag, juli 12, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Uuh...Brad Mehldau! Fantastisk. Hmm...jeg kan kun sige det samme ang. økonomien, da du jo har haft præcis samme indflydelse på mig. You Bastardo! :-)
Brian / MAVIS
Send en kommentar