mandag, januar 15, 2007

To optrædener i Århus på torsdag

Kære læsere, lyttere og andet godtfolk,

På torsdag d.18/1 spiller vi hele to gange i Århus:


OPTRÆDEN I TP MUSIK


Kl. 15:30 spiller vi en lille instore-optræden i TP Musik, i Frederiksgade 38. Her vil vi spille en stak sange i ganske særlige unplugged udgaver, og derefter glæde os til at hilse på jer der måtte troppe op.
http://www.tpmusik.dk/


OPTRÆDEN PÅ pAKHUSET

Kl. 20:00 åbner dørene til Studenterhus Århus - også kaldet pAKHUSET - hvor vi denne aften spiller koncert for fuld udblæsning, med alt hvad det indebærer af elektronik og andre nymodens ting.
http://www.studenterhusaarhus.dk/


Vi glæder os meget til at se jer, spille for jer, og hilse på jer!


(foto af Mimophoto.dk)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

"Vi glæder os meget til at se jer, spille for jer, og hilse på jer!" - siger I !!

Jeg synes I adskiller Jer fra andre store bands... både i Jeres poetisk-musikalske- og ambitiøse vinkler, men også i Jeres udforskende, nysgerrige og legende holdninger til musik, mennesker og det, at være et band, som lyttes til - rimelig seriøst.
Hvor er det dejligt, at mærke Jeres ydmyghed, respekt og oprigtige menneskelige interesse for dem, som holder af Jer og Jeres musik... og dem, som bare har en mening om Jeres musik. Denne indstilling holder.
Til Jonas og resten af Entakt fra en fan-forever: TAK !!!

Jonas sagde ...

Sikke en dejlig udmedling.

Det har lige fra start været et erklæret mål at være i øjenhøjde med vores lyttere - og lade dem/jer vide at det betyder så satans meget at I lytter!

Glædeligt er det at læse der sættes pris på det.