Så blev det tid til Vesterbro Festival. Sikke arrangementet er vokset! Og Øksnehallen var da også skræmmende stor, det tidlige tidspunkt taget i betragtning. Der var rumklang på alting. Men det var dejligt at se de af jer der kom og så os. Et senere spilletidspunkt havde naturligvis været ønskværdigt, men jeg synes egentlig fremmødet så ganske pænt ud som vores koncert skred frem. Bandet nød koncerten - jeg håber I gjorde det samme!
Jeg ville egentlig gerne daske lidt rundt på pladsen i aften også, men har desværre andre planer. Derfor glæder det mig meget, at The Broken Beats var sat på igår. På trods af svære (læs: umulige) lydforhold, og stakkels Kims forkølede stemmebånd, var underholdningsværdien endnu en gang i top. De er sikre live-vindere.
...og i øvrigt er deres album også ganske formidabelt. Pop når det er bedst, pop når det er...rock. De burde bytte salgstal med Alphabeat (ikke en stor omgang skæld ud til Alphabeat her, bare ros til TBB).
Hyggeligt at hilse på en stribe af jer igår!
(Billedet er knipset af den gode Elisabeth - se flere af hendes billeder fra VF her)
Jeg ville egentlig gerne daske lidt rundt på pladsen i aften også, men har desværre andre planer. Derfor glæder det mig meget, at The Broken Beats var sat på igår. På trods af svære (læs: umulige) lydforhold, og stakkels Kims forkølede stemmebånd, var underholdningsværdien endnu en gang i top. De er sikre live-vindere.
...og i øvrigt er deres album også ganske formidabelt. Pop når det er bedst, pop når det er...rock. De burde bytte salgstal med Alphabeat (ikke en stor omgang skæld ud til Alphabeat her, bare ros til TBB).
Hyggeligt at hilse på en stribe af jer igår!
(Billedet er knipset af den gode Elisabeth - se flere af hendes billeder fra VF her)
9 kommentarer:
Super koncert i spillede i går! Selvom jeg savnede at høre "kvinden og de dansende blade" - min absolutte favorit. (Det er det store skift i sangen der gør den helt formidabel.) Men nok om det, det var bra i går - dejligt:)
KH Ida
I er så freakin' nice når i spiller live!! Savnede bare [Vinterbrud]...
hahaha.. alphabeat er bare et alt for overvurderet band!
Ida og Ann> Det glæder mig at vores optræden kunne bruges! Desværre er det jo sådan, med disse festivalkoncerter, at spilletiden som regel er ret kort, og derfor må nogle sange lade livet. Meeeeeen, mon ikke der bliver plads til de to i nævner på vores efterårsturné? Sammen med et par overraskelser, forhåbentlig.
Anno Nym> Jeg kan afsløre at der er meget delte meninger om Alphabeat i Entakt. De er nogle søde mennesker, det hersker der ingen tvivl om, meeeeeeeeeeeen musikken...
Kære, kære, kære ENTAKT.
Tak for det mest fantastiske indslag på vesterbro festival i fredags. Selvom jeg måtte spurte gennem regnen for at nå jeres optræden var det bestemt det hele værd. gange tusind. Men I skulle da være kommet ud bagefter og snakket med os der stod tilbage! Jeg var nemlig parat med hele tre tusher. Håber ihvertfald i havde en god aften.
Glæder mig ubeskriveligt meget til efteråret. :D
Ida
Ps. The Broken Beats er og bliver geniale. :D
Dejligt at se jer igen. Og vil virkelig gerne høre "Da havet skyllede ind over byen igen" live igen! Den er fantastisk.
Glæder mig til jeres efterårstourné!
Woop aHa!
Kram.
Kære, kære, kære Ida, hvor er det dog godt at høre at vores lille indslag på VF faldt i god jord.
Lige efter koncerten var der en del gear der skulle pakkes, og derfor havde vi ikke mulighed for at komme ud med det samme (der kræves lyn-sceneskift ved disse festivaljobs). Dog daskede de fleste af os rundt på festivalen resten af aftenen. Og vi vil ALTID meget gerne hilse på jer!
Ja, The Broken Beats har noget, som mange danske bands mangler. Fantastiske melodier, eksempelvis.
Kære Anita (og Nik & Jay?), jeg håber der kan blive plads til Da Havet Skyllede Ind Over Byen En Nat på vores efterårsturné. Det er dog svært at love noget med disse helt gamle sange, da der efterhånden er ret mange at vælge imellem.
Vi glæder os også meget til at komme ud og blive luftet, til efteråret :-)
Hej Jonas. Jeg hørte jeres musik for første gang i onsdags og blev totalt væltet over ende. Kunsten At Slippe Taget var introduktionen, jeg hørte den fem gange i rap inden jeg måtte købe Træerne hos iTunes. Og hvilken lykke at høre koncerten fredag sammen med veninde som nød lige så meget. Nydelse lærer voksen kvinde at spinde.
Hvis de ringer fra Roskilde, kommer I så og spiller?
Hvor får man fat i 'Kun en elektrisk summen fra en neonreklame der skulle have forestillet solen'?
Philip> Hvor er det godt at høre! Tak fordi du er hoppet på vognen, og velkommen ombord :-)
Ja, hvis de ringer fra Roskilde kommer vi og spiller. Hvis ikke, kommer vi bare og drikker øl.
'Kun En Elektrisk Summen...'-demoen vil blive genoptrykt inden for de næste par måneder, så der skulle blive mulighed for at få fingre i et eksemplar :-)
Send en kommentar