lørdag, august 11, 2007

Kunsten at overleve et mindre musikalsk flystyrt
















(alle billeder knipset af Tania Gibson)


Så er Skanderborg Festival veloverstået. Det føles som lidt af en arbejdssejr. Jeg vil huske det som en rigtig god dag, men også som en dag hvor alt der kunne gå galt - rent teknisk - gik galt. Det er lidt af et under at vi kom helskindet gennem koncerten, og fik en god oplevelse med hjem fra bøgeskoven.

For nu at tage det fra en ende af:
Vi tog afsted fra København omkring 05:30 om morgenen. Vi skulle et smut forbi Nicolais studie i Viby, for at hente Hennings trommer og Nicolais keyboards, da d'herrer allerede var taget afsted på festival.
Vi ankom på festivalen kl. 10, og brugte nogle timer på at læsse vores gear ind. Vi traskede rundt og hyggede os med at sætte op (se nogle af Tanias fine billeder længere nede), havde lidt bøvl med at få stemt trommerne og gik rundt og tjattede lidt til hinanden. Vi fik lavet en nogenlunde lydprøve, og spekulerede lidt om der monstro overhovedet var nogen der var stået op når vi skulle på.
Vi var derefter et smut nede at vende i vores fornemme backstage-område. Der er styr på tingene på DKs Smukkeste Festival, og musikerne bliver behandlet som konger og baroner.
Kort efter var det tid til at vende tilbage til det store Rytmehans-telt, hvor slaget skulle slås. En lige lovligt morgenfrisk Jacob Haugaard (i Mickey Mouse-jakkesæt) fik trommet et publikum sammen, og fik skrålet søvnen ud af øjnene på dem, med et par, for mig ukendte viser. De har nok været jyske.
Så blev det vores tur til at træde op. Og jeg må sige, at det glædede mig at se at der rent faktisk var folk der var stået op. Det så, tidspunktet taget i betragtning, rigtig pænt ud oppe fra scenen. Det er altid lidt spændende når man er den mindste fisk i et stort akvarie. Men denne dag var udsigten dejlig.

Så startede vores backingtrack, og Henning talte Nicolai ind til 'Den Blinde Vinkel'. Jeg sang de indledende strofer, og glædede mig over glimrende monitorlyd. Vi nåede hen til sangens første tema - det første sted hvor der spilles for fuld udblæsning. Jeg tænkte, at den nu skulle "have et drag over nakken", og i det sekund jeg slog den allerførste akkord an på min guitar, knak min guitarrem. Den samme rem jeg har spillet med siden bandets begyndelse - selvfølgelig skal den knække ved første anslag når man spiller på Skanderborg.
En væsentlig større katastrofe indtraf dog i koncertens 3. nummer, da vores minidisc/backingtrack kollapsede. Det er derfra mange af de elektroniske elementer kommer live, og er en ret væsentlig del af vores live-set. Det var ikke bare et midlertidigt blackout, vores backingtracks døde. Derefter var det så lidt som at have hoppet ud af et fly i den tro, at man har en faldskærm på ryggen, for derefter at sande at det blot var en medium størrelse Fjällræven.

Der blev taget et væld af drastiske beslutninger, improviseret til den store guldmedalje og sange blev hevet ind og ud af sættet. Intet var som det plejede. En meget sund situation at stå i en gang imellem. Jeg kan love jer at der på ingen måde gik pausefisk i den dér.
Endelig nåede vi hen til en sang der kunne spilles præcis som det var planlagt. Den stille, spinkle 'Knivkasterens Søn'. Kristian slog den første, fine F-mol an, og jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde da et samba-optog(!) netop dér valgte at gøre sin entré lige udenfor teltet. Jeg begyndte så småt at forberede mig på at en Bubber-agtig, overfrisk karakter, ville springe frem og råbe "Rent Fup"!

Men men men, kære læser, det endte lykkeligt. Det faldt IKKE fra hinanden. Vi fik syet Fjällræven om til en ny faldskærm. Det glæder mig at tænke tilbage på. Jeg synes vi fik halet den hjem, og jeg var ubeskriveligt glad for at få mange positive tilkendegivelser efter koncerten. Hvis det stadig kan gå, selv om alt går galt, så er der håb forude! En stor tak til det dejlige publikum der indfandt sig i Rytmehans' skygge denne fredag formiddag.

Efter koncerten var der ingen tid til hvile, da vi skulle foretage en lynpakning af vores gear, og derefter indfinde os i presseområdet, hvor der skulle gives en flok interviews til radiostationer af forskellig størrelse og karakter. Da vi omkring kl. 17 havde klaret alle disse var der dømt fri leg. Men dagens strabadser havde sat sine spor, så vi tog det ganske stille og roligt resten af aftenen.
Et lille, personligt højdepunkt var, da jeg fik chancen for kort at hilse på Annisette, lovprise hendes musik, og fortælle hende hvor meget hun og Savage Rose har betydet for min musikalske opvækst. Jeg tror hun blev glad for det. Vi er nødt til at have hende til at gæsteoptræde på vores næste plade.

Herunder er en stribe billeder, som Tania Gibson (Kristians bedre halvdel) har knipset undervejs:














































































































































































































































































































































































































































I eftermiddag tager Kristian og jeg et smut i studiet...

6 kommentarer:

Ida sagde ...

Det lyder nervepirrende!

Men folk som magter kunsten at improvisere er kendetegnet ved GODE musikere.

Amalie sagde ...

Selv tak for en god koncert!
Jeg lagde nu ikke mærke til at remmen knækkede. Men at i spillede en del numre lidt anderledes end på jeres albums, opfattede jeg nu. Men jeg tolkede det bare som, at i var gode til at spille live, da det tit bliver kedeligt, hvis man spiller alt for ens med indspilningerne. Jeg må sige, at i fik redet det godt i land!
Jeg stod nu også med brokkende tanker i hovedet, de det der trommehalløj valgte at stille sig lige udenfor teltet, men gled hurtigt tilbage i jeres musik og glemte helt, at det var der.
Så jeg synes det var en god koncert, og i klarede det godt. I var nu heller ikke de eneste med en smule tekniske problemer. Jeg glæder mig til at se jer i århus igen. Intil da, må i have det godt. Og held og lykke med de fremtidige koncerter.

Tobias sagde ...

Jeg ville have elsket at være der.

Anonym sagde ...

Hvad er det for nogle tshirts?? Tak for læsestof ;)

Jonas sagde ...

Ida > Det VAR ogs� en kende nervepirrende, kan jeg love dig. Men du har ret: det er en kunst at improvisere. Det kr�ver lidt mod.

Amalie > Dejligt at h�re du kunne lide det, og havde en god oplevelse! Vi spiller i �rhus d. 28/9 - p� Musikcaf�en. H�ber du har lyst til at kigge forbi til en koncert hvor teknikken (muligvis) er mere samarbejdsvillig.

Tobias > Kig forbi i l�bet af efter�rsturen - jeg er sikker p� at ting nok skal g� galt undervejs ;-) S�dan ER det bare med live musik. Det er vel i virkeligheden ogs� uforudsigeligheds-faktoren der er noget af det interessante ved live-musik.

Ano > Jeg formoder du mener de ens t-shirts vi har p� p� nogle af billederne? Det var i forbindelse med et velg�rende form�l, kaldet Menneskebiblioteket, der hylder menneskers forskellighed. Vi skulle have taget nogle billeder i disse t-shirts, og havde s� stramt et program at vi ikke lige n�ede at f� dem af.
Og tak fordi du l�ser med, da.

a sagde ...

nå ok, jeg synes nemlig nok det så lidt sjovt ud ;)