Som det fremgår af billederne herunder er der foregået et par forskellige ting i TænkeBoksen siden sidste indlæg. Nicolai - med landmandsposituren på det første foto - var nede for at bokse klaver, på en noget anderledes facon end vi plejer. Hvis jeg ikke tager meget fejl kommer det nye album til at lyde ret anderledes end Træerne Vokser Ind I Himlen. Det bliver spændende om lytterne er af den samme opfattelse.
Som det også fremgår af første foto sang Nicolai (Kapelmester Olsen & De Små Sekunder) lidt cowboykor. Endnu et bidrag til mangfoldigheden der præger disse nye sange. Det bliver en yderst interessant opgave at få pladen helskindet gennem mixningen. Inden da bliver det sikkert også en smertefuld proces at skulle henrette de sange der ikke bliver plads til på pladen. Hvis det bliver for besværligt må vi jo bare udgive et dobbeltalbum.
Sidst men ikke mindst har Kristian og jeg startet en lille bog-mafia i studiet. Anbefalinger modtages med kyshånd.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Ville ellers foreslå den sidste romantiker.. men nej. Ellers er der "Historikeren" (fantastisk bog) kan ikke huske hvad forfatteren hedder.. Men mener at det er noget med Elizabeth..
Blaah. Den sidste romantiker er så forfærdelig overvurderet. Den kommer jeg aldrig til at holde af. Næ nej: Stephen King - Atlantis, Christian Mørk - De ti herskere, Benjamin Hoff - Peter Plys og hans Tao (og alt andet med Peter Plys), osv. :)
Elizabeth Kostova hedder hun..
Tusind tak for anbefalingerne. De er nu føjet til listen. Bøger er nu en fantastisk ting. Jeg elsker de perioder hvor jeg får læst en masse.
Jeg må nok erklære mig uenig med dig når det kommer til Den Sidste Romantiker, Sarah. Jeg synes det er en ret fantastisk skildring, og jeg nyder dens overdrevethed (er det overhovedet et ord?) - dog kan man godt blive helt forpustet over bogens voldsomme sprog.
Men det er jo det dér med smag og behag...
I øvrigt udkom der vist igår en ny bog af hr. Hall, som ser ret interessant ud:
http://gaffa.dk/artikler/view.php/news_id=21526
I øvrigt har jeg Peter Plys og De antikke Mysterier stående, men har aldrig fået bladret i den :-)
Hehe Jonas. Tror jeg har det sådan med Den Sidste Romantiker, at jeg gerne ville læse den, hvis jeg blev tvunget i en historietime eller lign, men jeg kan ikke fordrage sproget i den bog, og så er interessen for det miljø den beskriver, måske minimal fra min side.
Men uh - Jeg har lige en sidste, og meget vigtig anbefaling:
Hvis du er lidt til nogle ekstraordinære tanker, der bevæger sig over i noget smukt og ikke normalt, så læs Sangmesteren af Orson Scott Card. Den må ikke gå din næse forbi.
Send en kommentar