Derudover er jeg netop stødt på DENNE video. Ret spøjst. Har i øvrigt ingen intentioner om at "lave en Prince", og true med sagsanlæg hvis han ikke fjerner videoen ;-)
Ps. Man kan downloade den nye single fra The Streets, The Escapist, HER. Jeg har alle dage været glad for The Streets, og jeg synes dette nummer er ganske vidunderligt.
17 kommentarer:
hahaha....stenet video! hvordan i alverden faldt du over den ?
Væk var den.. hvad var den?
Det var en amerikansk gut der læste et digt op, med Kunsten At Slippe Taget som underlægningsmusik :)
Han havde store solbriller og en mærkelig hat på. Det var ret god underholdning, og et ret dårligt digt.
Der stod også, at han havde fastet i 3 dage... mit bud er, at han langt om længe fik noget at spise og derefter indså, hvor tåkrummende pinligt hans digt var.
Jeg orkede næsten ikke at høre det til ende, men det skyldtes i høj grad også den stenede, uengagerede recitation.
Tak for linket til "The Escapist"! Jeg er også meget glad for The Streets men synes, at niveauet er dalet betragteligt med det tredje album - både hvad tekst og musik angår - og har derfor (endnu) ikke købt det. Mike Skinner er faldet lidt af på den, men på den anden side må det også være vanvittigt svært at holde den tårnhøje standard fra debuten.
Til gengæld var det sjovt at høre hele Roskilde-koncerten i radioen. Man skulle have været der...
Ja, det skulle man faktisk... hvilket jeg egentlig også var. Helt fabeltagtigt.
Det lyder godt nok som noget jeg gerne ville ha' set! :-)
..fabeltagtigt? Haha :)
Nicolai >
Hm-hm. Jeg synes helt bestemt Original Pirate Material er det bedste Streets album. Dog var jeg gladere for for The Hardest Way To Make An Easy Living end for A Grand Don't Come For Free. Ved ikke hvorfor, egentlig. Jeg har dog ret høje til forventninger til den kommende plade, efter de par sange jeg har hørt so far. I øvrigt kan hans blog på MySpace anbefales - ganske ærligt og underholdende. Der var blandt andet en fin skildring af hvordan hans tourbus var kørt uden ham efter Roskilde koncerten.
Jeg glæder mig til koncerten i KB Hallen!
"Hm-hm"?
Hehe...
Jeg skal da også blankt erkende, at jeg ikke har lyttet lige så meget til det album som de to andre. Hvilket bl.a. skyldes, at jeg ikke ejer det. Jeg savner meget af den kant, skarphed og musikalske legesyge, der kendetegner de to første album.
Måske man lidt firkantet kan konstatere, at det beskidt dunkende grime-aspekt stille og roligt er blevet skiftet ud med en mere moden og afslappet, tilbagelænet stil.
Derudover kan det selvfølgelig være svært at overraske, når stilen først er lagt, men det er bare ikke det samme længere...
Du kan vel også lettere identificere dig med ham på det tredje album; berømmelsen, omkostningerne (abstinenser, smadrede hotelværelser etc.)...
Jeg savner gaderne og den lokale pub...
Tak for anbefalingen af hans blog. Jeg er håbløst bagud, idet jeg troede, at man skulle være tilmeldt som bruger på myspace for at læse den slags. Tsk tsk...
Det første klip fra Roskilde er guld værd! Især til sidst hvor Skinner ender med bare at snakke sort efterfulgt af den andens afsluttende bemærkning "Aw maaan!" er storartet humor!
Han nævnte forresten også hændelsen her den anden dag, da han var gæst hos De sorte spejdere:
http://www.dr.dk/P3/Spejder/indslag/20080909095437.htm
Og så kan hele hans nye album høres på myspace - de fleste på hans side men fire af dem findes på de adresser, der står angivet i parentes:
1. Everything Is Borrowed
2. Heaven for the Weather
3. I Love You More (Than You Like Me)
4. The Way of the Dodo
5. On the Flip of a Coin
6. On the Edge of a Cliff
7. Never Give In (www.myspace.com/delphic)
8. The Sherry End (www.myspace.com/doesitoffendyou)
9. Alleged Legends (www.myspace.com/rinsemusic)
10. Strongest Person I Know (www.myspace.com/therifles)
11. The Escapist
Men det ved I (du, Maj og andre The Streets-elskere) sikkert allerede... som jeg sagde: jeg er håbløst bagud.
Jeg har ikke engang fået købt billet til koncerten endnu.
Jeg fik det nye album igår, og det har siddet ubehjælpeligt fast i min iPod lige siden. Jeg vender ganske ganske snart tilbage med et ordenligt svar og min dom ;-)
Øhm... bliver det ikke først udgivet på mandag?
Jo - men sådan en som mig har naturligvis aaaalle de smarte kontakter (sagen er i virkeligheden den at jeg har lidt løsarbejde i en pladebutik, så jeg fik mulighed for at nappe den med hjem et par dage før release...)
...jeg har faktisk også lige fået den nye Bloc Party oppe på vores pladeselskab idag. Den glæder jeg mig også ret meget til at høre.
Aha!
Det skulle vel aldrig være Guf?
(Sten mig blot med tunge ord men jeg ved absolut intet om Bloc Party. Bortset fra at Rasmus ofte nævner bandet her blandt Tankeboblerne.)
Nej, det er ikke Guf. Jeg vil ikke hænge kæden jeg arbejder i ud, men det var nok ikke det sted jeg ville købe mine plader (hvis ikke det var medarbejder-rabat;-)
Bloc Party ...jeg er en smule skuffet over den nye plade, må jeg tilstå. Jeg var helt vild med forgængeren 'A Weekend In The City', men den nye har ikke rigtig fanget mig. Den har mere bare stresset mig.
The Streets er en helt anden sag. Jeg synes virkelig godt om den lidt mere voksne, eftertænksomme Mike Skinner - i hvert fald så længe man har Original Pirate Material stående, så man kan sætte den på når man bare har lyst til en øl for meget på pubben.
Naturligvis skal du ikke hænge kæden ud. Jeg tænkte mig ikke om, beklager.
Når jeg spurgte, om det var Guf, så hænger det sammen med, at en af deres ekspedienter engang ved et (u?)held solgte mig et album (enten "Absolution" eller "With Teeth") flere dage, før det rent faktisk udkom.
Dog ikke med vilje men som jeg husker det, nåede vedkommende vist at opdage det, efter at jeg havde betalt, men trak bare på skuldrene og sagde, at det nok ikke gjorde noget.
Men det er jo en del år siden, og jeg siger ikke noget om hvilken butik, det drejer sig om...
Mht. The Streets: det lyder godt, at du er så begejstret for det nye album. Jeg glæder mig til at stifte nærmere bekendtskab med det.
Send en kommentar