mandag, februar 16, 2009

Dagens track














Forleden var jeg hos min yndlingspladepusher, Vinyllyd ved Nørrebros Runddel, og slæbte en helt fantastisk musik dvd med hjem. Det drejer sig om serien From The Basement hvor Nigel Godrich (som har produceret for Radiohead, Beck, Paul McCartney, The Divine Comedy m.fl.) har samlet en masse af sine yndlingskunstnere og fået dem til at spille en form for øvelokalekoncert. Altså optræder de i et tv-program uden stort publikum, uden tv-værter osv. Der er kun musikerne og musikken. Et fantastisk koncept, og det er vellykket ned til mindste detalje, i mine øjne. På dvd'en kan man blandt andre nyde Radiohead, Beck, The Shins, Super Furry Animals, Neil Hannon, Eels, Damien Rice, Thom Yorke, José González og PJ Harvey - når de er allerbedst.
 
Den helt store overraskelse for mig bestod dog i den ganske unge (født i 1990), og ret fantastiske, Laura Marling. Hendes Your Only Doll (Dora) krøb under huden på mig med det samme. Se/hør hendes bidrag HER! 
Jeg anbefaler at du ser den i HD. Uden tvivl dagens track for mit vedkommende.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Smuk!