onsdag, marts 18, 2009

Live i Kolding + dagens smukke sang

Imorgen drager mit poporkester og til Kolding og spiller på Studenterhuset Klostret. Det bliver rart at spille lidt rock igen. Der er gået lidt meget fodbold i den på det sidste. Vi går på scenen klokken toogtyvehundrede, og giver den et drag over nakken.

Dagens smukke sang er af Cocteau Twins, fra albummet Four-Calendar Café som jeg altid vil forbinde med sommer, svimmelhed og solskin. En helt fantastisk plade som min gode ven Brian (fra Majorian, Sleep Party People mm.) introducerede mig for engang for længe siden. Nyd den:


(Bonusinfo: Sangerinden, Elizabeth Fraser, er Jeff Buckleys eks-kæreste)

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvem står for opvarmningen? Sascha Dupont?

Det er ellers ærgerligt, at koldingenserne ikke får mulighed for at opleve Didium & the Black Bonnie Picture i denne ombæring, men jeg kan se, at de spiller på Gimle i Roskilde den aften.

(Og jeg var ikke klar over, at Fraser er Buckleys eks! Højst interessant.)

Anonym sagde ...

Der er ingen opvarmning. De studerende i Kolding har bare for vane at dukke op rimlig sent når vi har arrangementer nede i Klostret...derfor har jeg lagt koncerten så sent (hvilket også er ganske heldigt, da der åbenbart er noget performance arrangement andetsteds lige indtil koncertstart!).

Det eneste opvarmning der bliver, er en playliste lavet af undertegnede, der kommer til at indeholde Entakt (for dem der ikke skulle kende dem i forvejen) og diverse inspirationskilder...f.eks. Radiohead (ja Jonas, det er meget imod min vilje! :p), Rufus og Muse.

Koldinggenserne skal nok få oplevet Didium før eller siden...men om det bliver på Klostret, Pitstop eller Godset, må tiden vise...saxofonisten har jo trods alt gået på MGK her i byen i sin tid.

Anonym sagde ...

Ingen Dupont? Hvor skuffende...

Sig mig lige Rikke; bestyrer du både Godset og Klostret?

"... saxofonisten har jo trods alt gået på MGK her i byen i sin tid."
Ah, det forklarer jo hendes accent.

Anonym sagde ...

Haha Nicolai...nej, gid det var så vel. Eller...

Jeg har indtil for nylig været husfotograf på Godset...som jeg vist nok også har nævnt herinde på et tidspunkt.

Og nej, jeg er ikke bestyrer af Klostret på papir, men med mange af de ting jeg render rundt og laver dernede, skulle man næsten tro at jeg var det.
Jeg er derimod formand for musikudvalget og medlem af styregruppen...men prøver så vidt det er muligt kun at holde fokus på at sørge for koncerterne, både alt det bagvedliggende og selve afviklingen.

Koncerten i morgen med Entakt, og vores koncert med The Holiday Show + Maborosi + Mixtune For Cully i april samt Turboweekend i maj, er alle koncerter vi har lavet i samarbejde med Godset, da de i den nye aftale med Kunstrådets Musikudvalg i forbindelse med udnævnelsen af regionalt spillested, har indført "koncerter ud af huset", så de i den forbindelse kan tilgodese de mindre og skæve navne, i og med at disse navne kommer til at spille i de rette rammer, istedet for at spille for en næsten tom sal på Godset.
Pitstop er også en del af denne aftale...og det er også derfor en del af forklaringen på hvorfor Godset render afsted med den største portion penge i den pulje.

Mere du ville vide ? :)
Just ask...

Anonym sagde ...

PS: Cecilie (saxofonisten) stammer vist oprindeligt fra Hjørring (tror jeg det var). Men jeg kender hende her fra byen... Og SÅ slem er hendes dialekt da heller ikk :D

Anonym sagde ...

Jeg synes da heller ikke, at Cecilies dialekt er slem, tværtimod! Jeg stammer jo selv fra Århus...

Hehe, du har vist besvaret alle mine spørgsmål. Det lyder meget interessant alt sammen. Jeg håber, at playlisten falder i hr. Villumsen & Co.'s smag. :)

God fornøjelse i aften!