mandag, december 21, 2009

Første spadestik til '3913'





Jeg er netop kommet hjem efter en god, lang dag i studiet. I dag, på årets korteste af slagsen, tog vi de første spadestik til dét der gerne skal ende med at blive min store Grønlands-plade.

Jeg var noget klatøjet da vi mødtes tidligt imorges, efter en sørgelig mængde søvn i nat. Men det endte faktisk med at være passende til stemningen. Det gik over al forventning. Jeg har virkelig en god vibe omkring det. Det lyder ikke umiddelbart som noget jeg har lavet før. Det er en helt anden vinkel på produktion, og præsentation af sangene.

Esben og Kristian udfyldte deres trommer- og bas-roller til UG, selv om det også var nyt for dem. Troels som jeg producerer sangene sammen med er også en fornøjelse at arbejde med.

Vi fik lavet grundspor til tre sange, og jeg er fuld af god gejst. I øvrigt var det jo storslået at sidde på Holmen, med udsigt til vand og dalende sne - den perfekte ramme. Det hele lød af træ. Nu kan jeg holde juleferie med god samvittighed.


2 kommentarer:

Anonym sagde ...

helt ny plade ???

Jonas sagde ...

Helt ny plade !!! (hvis alt går vel)